Go Back

Vandbakkelser med rabarberskum og hvid chokolade cremeux

Samlet tid2 timer
Antal: 12 stk

Ingredienser

Qraguelin

  • 35 g smør
  • 40 g mel
  • 40 g rørsukker eller sukker

Vandbakkelser - Choux

  • 2 dl vand
  • 100 g smør
  • 100 g hvedemel
  • 3 æg sammenpisket
  • 1 tsk. rørsukker eller sukker

Hvidchokolade cremeux

  • 150 g hvid chokolade
  • 3 æggeblommer
  • 20 g sukker
  • 100 ml fløde
  • 100 ml mælk

Rabarber fløde

  • 600 g rabarber Frosne
  • 300 g rørsukker eller sukker
  • 500 ml fløde

Sådan gør du

Cremeux

  • Kan laves dagen før.
  • Hak den hvide chokolade og kom den i en skål (jeg bruger callebaut som allerede er i knapper, som ikke skal hakkes).
  • Æggeblommer og sukker piskes sammen til det er lyst og luftigt.
  • Varm mælk og fløde op i en gryde til lige under kogepunktet (omkring 83 grader).
  • Hæld den varme mælkeblanding over æggemasen og pisk det grundigt sammen.
  • Hæld blandingen tilbage i gryden, og legere cremen til den tykner ved 83-83 grader. Rør hele tiden i cremen.
  • Hæld cremen over chokoladen og rør det sammen med en dejskraber til blandingen er fin og blank.
  • Læg husholdningsfilm helt ned på cremen og sæt det på køl, til det er helt afkølet.

Craquelin

  • Start med at lave craquelin-dejen og rul det tyndt ud, og læg dem på køl i mens du laver vandbakkelserne (Choux-dejen)
  • Ælt smør, mel og sukker godt sammen med hænderne til dejen er sammenhængende (jeg forsøgte at farve dejen med frysetørret hindbær - det bliver ikke af se, men den kan farves med pulverfarve)
  • Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir og læg det på køl.

Vandbakkelser

  • Smelt smøret i vandet og bring det i kog.
  • Når smøret er smeltet og vandet koger, sigt alt mel og salt hurtigt ned i gryden og pisk dejen til den er sammenhængende og uden klumper, imens gryden stadig er på blusset. 
  • Tag gryden af varmen og lad den køle ca. 10 min.
  • Herefter piskes æggene ud i dejen et ad gangen. Pisk til dejen er glat, blank og sammenhængenden. Dejen må ikke blive for tynd. 
  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt dejen ud i 12 fastelavnsboller på bagepapir.
  • Tag craquelin dejen fra køl, og stik den ud i cirkler i passende størresler til vandbakkelserne. Placer en "småkage" oven på hver fastelavnsbolle-vandbakkelse.
  • Bag vandbakkelserne med craquelin-småkagen ovenpå, midt i ovnen i ca. 25-30 min. Åbn ikke ovnlågen under bagningen. 
  • Er du i tvivl om vandbakkelsen er bagt nok, tag forsigtigt en ud, falder den sammen er de ikke bagt nok.
  • Vandbakkelserne skal være gyldne men lyse. Køl vandbakkelserne helt af, inden du fylder dem.

Rabarber fløde

  • Lav rabarber kompotten imen vandbakkelserne bager og køler. Rabarber og sukker koges sammen i en gryde, til sukkeret er smeltet og rabarberen udkogt.
  • Sigt kompotten igennem en si - kassere trævlerne. Sæt kompotten på køl.

Saml fastelavnsbollerne

  • Pisk fløden til skum og vend rabarberkompotten i fløden. Pas på ikke at piske fløden for meget og kom det i en sprøjte pose.
  • Skær et hul i toppen af vandbakkelserne med en savtakket kniv, eller skær dem over.
  • Kom cremeuxen i en sprøjtepose og fyld først vandbakkelsen med den hvidechokolade cremeux, og fyld dem derefter med rabarber-fløden og sprøjt en lille rosette på toppen af vandbakkelsen.
  • Server vandbakkelserne samme dag. De kan fryses uden fyld, men craquelinen bliver blød. Cremeuxen kan også fryses.