Go Back

Kylling med citron og persille

Helstegtkylling i ovn
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 2 citroner
  • 1 bundt persille
  • groft salt
  • peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Vask og klargør kyllingen, jeg skærer hals og gump af.
  • Dup kyllingen tør - for at få sprødt skind.
  • Skær citronerne i tern, jeg skærer hver citron i ca. 12 stykker (3 skiver i kvarte), det giver mere saft til kyllingen end at proppe en 1/2 citron i enden på kyllingen.
  • Gnid med rigeligt salt og peber indvendig i kyllingen.
  • Fyld kyllingen med citronstykker og persille, og luk enden med en kødnål.
  • Gnid med rigeligt salt udvendig og krydr med peber.
  • Steg kyllingen i ovnen i 70 minutter. Giv evt. kyllingen de sidste 2 minutter under grill.
  • Skær den saftige kylling ud og server den.