Go Back

Boller i karry

Samlet tid30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Kødboller:

  • 800 g hakket svinekød eller hakket kyllingekød eller medister
  • 1 løg
  • 1 persillerod
  • 2 æg
  • Salt og peber
  • 1 spsk. husk eller hvedemel
  • 1 grøntsags bouillonterning

Karrysauce:

  • 1 løg, revet
  • 3 gulerødder, revet
  • 1 squash, revet
  • 1 æble, revet
  • 1 spsk. madraskarry
  • 1 lille dåse light kokosmælk

Tilbehør:

  • Gulerodsstave
  • Ris eller blomkålsris

Sådan gør du

Kødboller:

  • Start med at skrælle og rive persillerod og løg.
  • Lav bolle-farsen, af hakket svinekød, revet persillerod, løg, æg, salt og peber samt fiber husk. Lad farsen trække i 10 min.
  • Form kødboller af farsen og kog bollerne i vand med en bouillonterning. Når kødbollerne kommer op til overfladen er de færdige, tag dem op og læg dem til side. Gem kogevandet.

Kog ris

  • Sæt risene over, kog dem efter anvisningen på posen.

Karrysauce:

  • Start med at rive løg, gulerødder, squash og æble. Jeg river det på en foodprocessor, jeg starter med løget, tager det op og river derefter gulerødder, squash og æble.
  • Svits kort løg i en gryde, tilsæt revne gulerødder, squash og æble, sauter i 3-4 minutter.
  • Drys de stegte grøntsager med karry og sigt kogevandet fra bollerne over grøntsagerne, sammen med kokosmælk.
  • Kog karrysaucen til grøntsagerne er møre og blend saucen med en stavblender. Krydr med salt og peber og smag saucen til.
  • Vend halvdelen af bollerne tilbage i saucen og varm den op. Frys den anden halvdel boller ned til boller i karry en anden gang.
  • Server boller i karry til ris/blomkålsris med æble i tern og gulerodsstave.

Noter

Lav boller af medisterpølse, ved at trykke farsen direkte ud i kogevandet.