Go Back

Pikant kylling i fad

Samlet tid40 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 stk. kyllingebryst i strimler
  • 1 stort løg fint hakket
  • 1/2 squash i tern
  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 1/2 broccoli i små buketter
  • 100 g pikant smøreost
  • 2 spsk. tomatkoncentrat
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 dl vand
  • timian frisk eller tørret
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær kyllingebrysterne i strimler. Skær også løg, squash, peberfrugt og broccoli i passende tern.
  • Brun kyllingestrimlerne på en varm pande med salt og peber (Vil du lave opskriften i et fad: læg kyllingestrimlerne i et ovnfast fad)
  • Kom løg i den varme pande og sauter dem kort. Tilføj squash, peberfrugt og broccoli, steg til løgene er klare og grøntsagerne stadig har bid.
  • Tilføj pikant smøreost, hakkede tomater, tomatpure og timian til grøntsagerne.
  • Smag saucen til med salt og peber.
  • Stil hele panden i ovnen (I fad: hæld grøntsagerne og saucen over kyllingen) Gratiner det i ovnen i ca. 18-20 min.
  • Server pikant kyllingen til en grøn salat og/eller ris.

Noter

Tip: forbered retten dagen før og gratiner den lige inden servering.