Kog sukker, vand og glukosesirup til præcist 117 grader - brug et sukkertermometer.
Imens sukkerlagen koger, piskes æggehviderne let stive sammen med de 15 g sukker.
Når sukkermassen er præcis 117 grader, hældes den varme sukkermasse ned i de piskede æggehvider i en tynd stråle, imens der stadig piskes.
Skru op for røremaskinen og pisk for fuld fart, pisk så længe at skummet er helt fast og skålen helt kold. Det kan tage op til 10-15 min. Tilsæt imens vaniljen.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, bland vaniljekornene med lidt flormelis og tilsæt vaniljesukkeret i flødebolleskummet.
Når flødebolleskummet er koldt, og så fast at det danner toppe, fyldes skummet i en sprøjtepose med din ønskede tylle (rund eller stjerne).
Sprøjt flødebolleskummet på de afkølede marcipanbunde i høje flotte toppe.
Lad flødebollerne stå, gerne på køl, imens du tempererer chokoladen