Go Back

Cheddar og bacon snurrer

Grove surdejssnurrer med cheddar og bacon
Antal: 12 stk

Ingredienser

Surdej: dagen før

  • 100 g bageklar surdej se link i teksten
  • 425 g manitoba hvedemel
  • 75 g rugmel
  • 400 g vand
  • 13 g salt
  • olie til kondibøtten

Fyld

  • 200 g bacon i tern
  • 200 g cheddar mild, eller så mature som du ønsker
  • 1/2 tsk chiliflager

Sådan gør du

Surdej: dag 1

  • 30 minutter før den bageklar surdej peaker (læs: alt om mine surdejboller - link i tekst) blandes 425g manitoba hvedmel, 75g rugmel og 400g vand. Rør det godt sammen på røremaskinen og lad det hvile 20-30 minutter.
  • Tilsæt 100g surdej og ælt dejen på røremaskinen 3-4 minutter ved lav hastighed og lad igen dejen hvile 20-30 minutter.
  • Tilsæt 13 g god kvalitet salt og ælt dejen. Først 2-3 minutter ved lav hastighed og efterfølgende 5-7 minutter ved fuld fart, til dejen samler sig.
  • Kom dejen i en oliesmurt kondibøtte.
  • Lav foldninger hver 20. minut den første time, og lad derefter dejen hæve yderligere 1-1,5 time på køkkenbordet.
  • Sæt dejen på køl natten over.

Dag 2: snoning og bagning

  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den hvile 30 minutter.
  • Steg imens bacon sprødt på en pande og riv cheddar.
  • Tænd ovnen på 250 grader - gerne med et bagestål.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og brug dine hænder, eller en kagerulle, til at "rulle" dejen ud til en rektankel.
  • Drys bacon og revet cheddar ud over dejen og krydr med chili falger.
  • Fold dejen 2 gange ind over sig selv. Først foldes 1/3 af dejen nedefra op til over midten, derefter foldes den øverste 1/3 del henover den nedeste op-foldede 1/3. Så dejen nu ligger i 3 lag.
  • Lav snurrer ved først af dele dejen i 12 lige store dele. Skær derefter hver rektangel op i midten, men ikke helt over, som et par bukser.
  • Sno "buksebenet" sammen og sno snoningen rundet om sig selv og put enden ned i midten.
  • Hæv herefter snurrerne 15-20 minutter og bag dem ved 250 grader i ca. 20 minutter - til de er sprøde og skønne.