Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Flæk spaghetti squashen og halver den. Skrab kernerne ud og drys salt på spaghetti squashen.
Placer de 2 halve spaghetti squash med skallen opad på en bradepande, beklædt med bagepapir. Bag spaghetti squashen i ovnen mellem 35-45 minutter (afhænger af størrelse).
Imens spaghetti squashen tilbereder i ovnen forberedes fyldet.
Forbered alle grøntsagerne, vask og skær dem i tern af ca. samme størrelse.
Skær ligeledes kyllingebrysterne i tern.
Steg kyllinge-ternene på en varm pande med salt, peber og chiliflager.
Tag kyllingen af panden og steg rødløg, tomater, peberfrugt, squash og hvidløg på panden.
Bland den stegte kylling og de stegte grøntsager sammen.
Tag den første tilberedte spaghetti squash ud af ovnen og skrab de lækre tråde aka. spaghetti af kogt squash ud med en gaffel.
Fyld kyllinge- og grøntsagsfyldet i hver halvdel af spaghetti squashen, der er fyld nok til 4 halve og 4 personer. Tag evt. noget af spaghetti-tråden ud af skallen, for at gøre plads til fyldet.
Drys ost på toppen af de fyldte skaller og gratiner spaghetti squashene 5 minutter i ovnen.
Server de fyldte spaghetti squash direkte i skallen og/eller med en grøn salat dertil.