Go Back

Grønne Pirogger

Pirogger må ikke gå i glemmebogen! Pirogger er lækre for både børn og voksne og de er et hit i madpakken. Få opskriften på sunde pirogger
Antal: 16 stk

Ingredienser

Dej

  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl vand kogende
  • 25 g gær
  • 1 tsk groft salt
  • 75 g frisk spinat
  • 150 g rugmel
  • 250 g hvid hvedemel

Fyld

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 squash fint revet
  • 2 gulerødder fint revet
  • 1 rød snack peber fint revet
  • 1 dåse tomatpure 140g
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk groft salt
  • Peber

Sådan gør du

Dej

  • Bland det varme vand med den kolde mælk og opløs gæren heri.
  • Blend eller hak den friske spinat helt fint, rør spinaten og de resterende ingredienser i dejen. Hold lidt af det hvide hvedemel tilbage.
  • Ælt dejen godt, jeg rører den på en røremaskine.
  • Lad dejen hæve 1 time på køkkenbordet. Imens du venter kan du lave fyldet.

Fyld

  • Hak løg og hvidløg fint (jeg river alle grøntsagerne på foodprocessoren).
  • Svits løg og hvidløg i en gryde, når løgene har taget farve, tilsættes oksekødet og det brunes.
  • Tilsæt derefter de resterende grøntsager og svits dem med.
  • Tilsidst tilsættes tomat koncentrat og krydderierne, lad fyldet simre i 10 min.

Lav pirogger:

  • Del dejen i 16 boller, tril dem til boller og rul dem helt falde.
  • Læg en portion fyld på den ene halvdel og fold den anden halvdel over fyldet og luk piroggen ved at trykke kanten sammen med en gaffel.
  • Placer pigroggerne på en bageplade med bagepapir, lad dem efterhæve 15 min.
  • Bag piroggerne i ovnen, 12-15 min ved 200 grader.