fbpx
MENU

Butter Chicken

Cremet indisk gryderet med kylling

Gå til opskrift

Indisk køkken

Jeg er ikke særlig kendt i det indiske køkken. Jeg har aldrig besøgt Indien, men det vil jeg rigtig gerne. Jeg kender heller ikke nogle suveræne indiske restauranter eller take away steder i Aalborg. Hvis du kender nogle, så send lige en anbefaling min vej.

Butter Chicken blomkål

Til gengæld er jeg vild med det asiatiske- og thailandskekøkken, som jeg har besøgt og udforsket, se bl.a min opskrift på klassisk pad thai eller friske forårsruller

Jeg kan ikke være den eneste der får lyst til en cremet krydret ret, der klistrer sig til risene? Svaret må vi finde i det indiske køkken og her får du min udgave på en Butter Chicken med blomkål. Jeg har fisket kyllingebenene og skindet op ad retten – så alle kan være med. Jeg synes det er spændende og lærerigt at arbejde med krydderi sammensætningen. Retten smager helt fantastisk og jeg håber du er enig i, at vi lander i Indien?

Opskriften er uden koriander, men du kan tilføje friske koriander hvis du. lige som mig, er vild med koriander. Men da koriander er noget der skiller vandende, og for at bevare husfreden herhjemme, serverer jeg kun friske koriander på min portion. Jeg serverer både blomkålsris og almindelig ris til retten, sammen med en raita. Naan brød smager også skønt til.

Butter Chicken

Forskellen på Butter Chicken og Chicken Tikka Masala

Jeg har undersøgt sagen. Jeg kan som udgangspunkt komme i tanke om 3 indiske retter som kan laves med kylling, foruden en curry. Butter Chicken Masala, Chicken Tikka Masala og Chicken Garam Masala. Jeg tænker ikke jeg er den eneste, der er ved at få det galt i halsen? Derfor tænker jeg at vi sammen bliver lidt klogere.

  1. Garam Masala er navnet på den indiske krydderiblanding som anvendes i mange (hvis ikke de fleste) indiske retter. Det stammer vist fra Nord Indien.
  2. Chicken Garam Masala: Saucen er tyknet med blendede nødder, mandler, peanuts eller cashew.
  3. Chicken Tikka Masla: er en tør kyllingret, som kyllingekebab med masser af krydderier og tomat.
  4. Butter Chicken (Masla): Har en rig og mere cremet sauce (måske lavet af smør, men ikke i min opskrift). Kyllingen er krydret, men befinder sig i en cremet sauce, med mindre tomat intensitet, og retten er en gryde/simre ret.

Ret mig hvis jeg stadig har indiske retter galt i halsen.

Velbekomme

Butter Chicken opskrift

Butter Chicken

Cremet indisk gryderet med kylling
Tid: 6 timer
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Marinade

  • ca. 1400 g kylling jeg brugte kyllingeoverlår og lår
  • 1 dl neutral yoghurt jeg brugte skyr rørt med vand
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 1 fed hvidløg fint hakket
  • 2 tsk garam masala
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk chili flager
  • 1 tsk salt

Butter chicken sauce

  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olie
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk frisk ingefær eller tørret
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk garam masala
  • 1 tsk koriander tørret
  • 1/2 tsk chili flager
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1-2 tsk salt
  • peber
  • 1 dl fløde (9%)
  • 1/2 blomkål i buketter

Sådan gør du

Marinade

  • Rør yoghurt og krydderier sammen.
  • Vend kyllingen i marinaden, så den er helt dækket.
  • Lad det marinere min. 30 min, gerne længere

Butter chicken

  • Varm smør og olie i en gryde (jeg bruger en støbejernsgryde som kan gå i ovnen, alternativt kan du lade retten simre på komfuret) og brun kyllingen med marinaden.
  • Tænd ovnen på 120 grader
  • Tilsæt løg og hvidløg, brun til løgene er klare.
  • Tilsæt ingefær og de resterende krydderier og sauterer i 1-2 min
  • Tilsæt hakkede tomater, salt og peber. Evt. lidt vand så kyllingen er dækket.
  • Sæt gryden i ovnen ved 120 grader i 5 timer
  • Tag gryden ud af ovnen, fisk kyllingen op af saucen
  • Blend sausen glat og hæld den tilbage i gryden
  • Fjern ben og skind fra kyllingen
  • Tilsæt fløde til saucen, hæld kyllingen tilbage i saucen sammen med blomkålsbukketerne
  • Lad retten simre til blomkålene er møre men stadig har bid
  • Smag til med salt og peber
  • Server butter chicken til ris eller naan børd med raita
  • Raita laves af yougurt rørt med spidskommen, salt og peber evt. citonsaft og vendt med agurker og tomater i tern samt frisk hakket mynte
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Ristaffel

Ristaffel – kylling i karry med masser af toppings

En klassisk kylling i karry bliver for mig til ristaffel, når der er overvældende mange toppings, hvor banan, kokos, rosiner og peanuts er et must. Ristaffel betyder vel egentlig bare ris med mange toppings eller tilbehør. Der er vist ikke noget krav om en karrysauce. Ristaffel har været en livret siden jeg var lille, jeg husker at vi første gang fik det til min søsters børnefødselsdagsfest med et kinesisk tema. Der var flere forskellige slags ris, masser af små skåle med lækre toppings og vi fik lov at spise med pinde, jeg synes det var fantastisk og mit snack-gen elsker stadig denne skønne ret.

Min skønne K, som mest er til bøffer og andet nemt mad der giver store muskler, kendte ikke til begrebet ristaffel, da jeg første gang foreslog det til aftensmad. Han var også virkelig uforstående over for mit must af toppings, mest pga. mængden af opvask jeg kunne producere ved brug af alle de skåle. Men han elsker ristaffel og synes “det er den bedste ret med kylling“. Du kan også lave denne nemme ristaffel og serverer den for gæster.

Velbekomme

Ristaffel

Ristaffel
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Karrysauce:

  • 3 kyllingebryst
  • 2 skalotte løg
  • 2 spsk karry
  • 1 cm ingefær
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 lille dåse kokosmælk
  • 1/2 liter vand
  • 1 spsk hvedemel
  • Salt og peber

Toppings:

  • Peanuts
  • Kokosmel eller flager
  • Rosiner
  • Banan i skiver
  • Æble i tern
  • Spinat
  • Rød peberfrugt i tern
  • Agurk i tern
  • Broccoli i tern
  • Sugarsnaps
  • Cherry tomater
  • Ananas i tern
  • Majs

Sådan gør du

Karrysauce

  • Kog risene efter anvisningen på pakken.
  • Skær kyllingebryst i tern.
  • Rist karryen på den tørre pande, tilsæt løg og svits dem til de tager farve.
  • Tilsæt kyllingen i tern, sammen med ingefær, citronsaft, gurkemeje samt salt og peber. Når kyllingen er stegt på alle sider tilsættes kokosmælken og vand.
  • Bruger du en fuldfed kokosmælk er der måske ikke behov for at jævne saucen. Bruger du derimod en light variant, en lille dåse eller kokosmælk fra karton, jævnes saucen ved at udrøre en spsk hvedemel i vand, tilsæt mel/vand blandingen i saucen. Saucen skal bringes i kog, for at den jævnes.
  • Server ris og karry sauce med alle de toppings du kan finde på! Jeg har listet dem jeg lige kunne komme på, husk peanuts og rosiner er et must!
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Ristaffel