fbpx
MENU

4 favorit træningsprodukter fra Tchibo.dk

I form med Tchibo

Træningstøj modtaget i gave

Jeg har igen været så heldig at få lov at teste træningsprodukter fra Tchibo. Tidligere har jeg testet et par tights og en sports BH som denne. Jeg er rigtig glad for sports BH’en da det er en sports BH hvor ens bryster ikke forsvinder, det er dejligt hvis du ligesom mig ikke har så store!

Fra min tidligere test, lærte jeg at Tchibos tøj er forholdsvis stor i størrelserne. Jeg er typiske str 38 og bestilte tights og sports BH i str. M, sports BH’en er lige det største og tightsene er for store.

Jeg har bestilt tøj igen (du kan bestille det her)

Jeg har bestilt tøjet i str S, på indpakningen står der at det svarer til str. 36-38 og det passer mig godt!

Nyt træningstøj gør underværker for motivationen for træning, læs mit indlæg fra i går her. Motivationen er stor her efter ferien – nu vil jeg i form!

Jeg har testet følgende produkter:

Blå tights til 149 kr

Rygsæk/gymnastik pose til 79 kr

Mobil holder til 79 kr

Løbe sokker til 69 kr for 3 par

Yogapants til 149 kr

Lang t-shirt til 129kr

Sports BH til 129kr

Tchibo

 

Mine 4 favorit træningsprodukter

Her er mine 4 yndlings produkter

1. Sports BH’en

Den har den flotteste ryg! Og selvom beskrivelsen siger light support syntes jeg supporten er rigtig god. Det er vigtig for mig at jeg ikke føler mine bryster er ved at falde ud når jeg træner og det er de ikke i denne sports BH. Den er behagelig at have på og har en bred “rem” hele vejen rundt, som gør at jeg undgår “BH-dellen”. Den koster kun 129,- og er helt sikkert en smuk sports BH jeg kan anbefale.

Køb den smukke sports BH her til kun 129kr

 

2. Gymnastik posen

Jeg syntes den er smart og jeg kan have alt det jeg skal bruge til træning i den. Det er rigtig smart at den både har en udvendig og en indvendig lomme til nøgler og mobil.

Køb den fine sportstaske/gymnastik pose, der er udstyret med både indvendig og udvendig lynlåslomme her til kun 79kr

 

3. Mobil holderen

Jeg har haft problemer med at finde et løbe-armbånd til min Iphone, fordi den er så stor. Den her mavetaske er smart fordi der også er plads til nøgler og dankort, som jeg ofte mangler en plads til når jeg er ude at løbe. Jeg ved godt at en mavetaske / mavebælte ikke er så smart – men det syntes jeg.

Køb den smarte mavetaske her til kun 79kr

4.Tights

De er åndbare og hurtigtørrende og det kan mærkes under træning. Jeg har næsten kun sorte tights fordi jeg ikke gider svedmærker, det fik jeg ikke i disse tights selvom de er blå. De har en mellem høj linding, de sidder godt, men er lidt løse ved anklerne og så bestod de tights-testen (ikke gennemsigtig i numsen).

De hurtigtørrende blå tights kan købes her til kun 159kr

MuscleUp

Træning

Gårsdagens træningspas bestod af:

  • Dødløft: 6×6
  • Romanian dødløft: 3×8
  • Leg curl: 3×10
  • Ring Muscle up: 5×1
  • Pull-ups med vægt: 4×4
  • Roning: EMOTMx6 200m

 

Tchibo

Tchibo er et online univers som stammer fra tyskland. Deres første produkter var kaffe, i dag forhandler Tchibo livsstilsprodukter til hele familen. Jeg har været så heldig også at bage med Tchibo, det kan du læse om her i min opskrift på gulerodsvafler.

Tchibo Tirsdag

Hver tirsdag kommer der et nyt sortiment på Tchibo.dk i dag er det produkter til at komme i form.

Tchibo har gratis levering når du bestiller for over 399kr.

Første arbejdsdag

Efter ferien

 

I dag blev jeg ramt af en positiv tankestrøm, som jeg vil dele med jer!

Det er mandag, det er en ny uge og det er lige efter ferien. Som jeg skrev på min instagram for nylig, har jeg læst at august er det nye januar og det er jeg enig i!

Jeg har nu arbejdet selvstændig i et år som personlig træner og blogger – det er faktisk helt vildt!

Jeg har holdt min første sommerferie nogenside! Eller sådan føles det. Jeg har haft sommerferie før, fra studie osv. men jeg har altid brugt min sommerferie på at arbejde! I år har vi holdt to ugers ferie, en uge i Grækenland og en uge rundt omkring i Jylland. Læs mit postkort fra Grækenland her. Måske I vil læse mere om vores charter ferie? Det var skønt! Jeg skal virkelig øve mig i at holde fri! Eller, det jeg skal øve mig i er, at det er okay at holde fri en gang i mellem – uden dårlig samvittighed!

Jeg har nydt min ferie, men jeg har glædet mig til at komme igang med at arbejde igen og skabe endnu flere muligheder.

Dårlig samvittighed

Dårlig samvittighed leder mig hen til et emne jeg gerne vil snakke om! Jeg lider virkelig af dårlig samvittighed, som i helt ekstremt! Det er et ømtåligt emne som jeg har tænkt på i måneder. Men jeg “tør” ikke rigtig tage hul på emnet! For foruden dårlig samvittighed lider jeg også af: “selvkritik”. En af mine veninder sagde, at hvis man kunne konkurrere i selvkritik, ville jeg få førstepladsen! Av!

Selvkritiske tanker om at jeg ikke er god nok, jeg kunne gøre mere, jeg kunne gøre det bedre og jeg burde, jeg er nødt til og jeg skal! Og jeg skammer mig!

Katrine Gisiger lærte mig på hendes foredrag, at skam kan kureres ved at sige det højt! Fordi skam lever i tavshed!

Første arbejdsdag

Hvad skammer jeg mig over

Ærlig talt er der to ting, som fylder utrolig meget inde i mig for tiden:

  1. Jeg har taget på
  2. Ikke at være kontinuerlig nok i mit arbejde med bloggen og min instagram

Wauw! Nu har jeg sagt det højt! (eller skrevet det) Det suser i min mave! Måske det at have sagt det højt, løser det?

1. Jeg har taget på

Jeg har kæmpet med min vægt og ubehaglige tanker om min egen krop stort set hele mit liv. Jeg har selv tabt mig og fandt mig tilpas i min egen krop. Jeg har taget på, det drejer sig om 2,5-3 kg, men jeg er blevet ramt af en tsunami af kritiske tanker, som handlingslammer mig. Jeg går så med den overbevisning at jeg er den eneste i verden der har det sådan og det er jo fjollet når jeg har dedikeret mit liv til at hjælpe andre med at opnå et vægttab! Kan I forstå at jeg skammer mig?

Jeg er personlig træner! Jeg har læst på universitetet og taget coach uddannelser i USA. Jeg brænder helt ind i hjertet for at andre kvinder ikke skal gå og have det skridt med sig selv eller sin krop. De skal føle sig fantastisk tilpas! Det er det jeg kæmper og brænder for. Men hvorfor tillader jeg ikke mig selv at føle mig fantastisk tilpas? Hvorfor skælder jeg mig selv ud med kritiske tanker såsom jeg burde!?

 

2. Ikke at være kontinuerlig nok i mit arbejde med bloggen og min instagram

Der er brug for mig i den her sundhedsjungle! Jeg ved det. For hver eneste gang jeg ser eller hører en overbevisning ala: “de siger citroner er godt for dig”, eller “hvedemel feder”.

Jeg vil ikke bidrage til glansbilledet. Jeg vil ikke fremstå bedre. Jeg vil være faglig, åben, ærlig og personlig, fordi jeg føler jeg har noget at bidrage med. Jeg har noget på hjerte og vil gerne dele min historie med jer. Kan jeg hjælpe, inspirere eller motivere bare én af jer til at nå et skridt nærmere på at føle sig fantastisk tilpas, er mit mål nået!

 

Positive tanker/følelser

Nå men i dag, mandag, første dag efter ferien, blev jeg ramt af en følelse og en positv tankestrøm om at jeg vil føle mig i god form, fordi sådan føler jeg mig fantastisk tilpas. Også vil jeg forsøge at minimere de negative tanker som “jeg burde også tabe mig” og “det er pinligt at du ikke ligner en personlig træner”.

Jeg tænker det er en lagt bedre følelse. Nu må vi se hvor længe den holder, men jeg rider i hvertfald med på bølgen.

Jeg syntes det her om den mentale tilstand og overbevisninger er spændende. Jeg bruger det meget i mit arbejde med klienter, men det er langt svære at bruge på sig selv, kender du det? Jeg har skrevet et blogindlæg omkring det på Unlimites Performances blog.

God mandag og hverdag derude

//Kærligst Anne

Morgenmadcookies

Gå til opskrift

Morgenmadscookies og trænings- tøj og sko

Der er fuld gang i mine bootcamphold! 12 seje kvinder styrketræner med mig kl. 6 om morgenen to gange om ugen. Kvinderne har alle sammen et mål om en stærk og velformet krop – hvem har ikke det? 😀 Jeg er vildt imponeret over alle deltagerne på Bootcampen, de har virkelig taget handling og kæmper for at nå deres mål – det er så sejt! Pigerne på bootcampen stiller mange spørgsmål om kost og træning, så jeg tænkte, jeg ville dele nogen af spørgsmålene med jer her på bloggen, så I også kan få glæde af dem.

UP Bootcamp styrketræning for kvinder

Hvilket tøj og sko skal jeg tage på til træning?

Træningstøj:

Træningstøj skal helt klart være tøj du føler dig godt tilpas i og noget som du kan bevæge dig i. Der findes ikke noget værre, end at føle sig begrænset af sit eget tøj, det gælder i alle situationer, ikke kun til træning. Personligt har jeg fundet mig nogle træningstøjsmærker som passer perfekt til mig. Derfor køber jeg oftest nyt træningstøj fra disse mærker. Jeg træner altid i lange tights fra mærket 2XU og min sports BH er altid fra mærket Nike. Jeg vil anbefale dig at finde træningstøj der passer perfekt til dig, som du kan bevæge dig i, og som du føler dig godt tilpas ved at have på. Du kan finde en masse inspiration og lækre træningstøjsmærker – følg linket her.

Nike vægtløftningssko

Træningssko til styrketræning

I forhold til træningssko, er der lidt mere om snakken, end at de bare skal være behagelige at have på, de må også gerne være designet til formålet. Løbesko er til at løbe i og derfor er de ikke særlig velegnet til styrketræning. Løbesko er beregnet til at absorbere alle de stød, som du udsættes for under løb. Ved styrketræning er det en fordel med et stabilt underlag og en god kontakt med underlaget. Når du styrketræner i løbesko og tillægger ekstra belastning på kroppen, vil den stødabsorberende bund blive trykket ned. Det betyder, at det er svært at stå godt fast på gulvet. Jeg ser også at det er langt sværere at holde hele foden i gulvet i en dyb squat i løbesko. Jeg anbefaler at styrketræne i en “hård” flad sko eller en hård sko med hæl. Du behøver ikke at investere i fancy vægtløftningssko, en flad sko kan sagtens bruges. Jeg bruger selv en Nike Romaleos vægtløftningssko til vægtløftning. Den passer godt til mig, fordi den har en bred pasform og har en høj hæl som gør det nemmere at komme helt ned i squat. Jeg bruger Nike Metcon til alt andet træning og til crossfit, det er en rigtig god “all around” sko og mine fødder har det godt i dem. Du kan bl.a finde Nike Metcon i Intersport – følg linket her. Mine løbesko er Nike Air Zoom, disse sko fik jeg vejledning og hjælp til at finde, fordi jeg havde brug for en løbesko der kunne give mig pronationstøtte, da jeg ellers får ondt i knæene af at løbe.

Jeg har fundet ud af at jeg har én Nike sko til enhver lejlighed også sneakers til dagligt. Jeg tog lige en hurtig søgning på google, hvor Wiki fortæller mig at navnet Nike er opkaldt efter en græsk sejers gudinde – måske er det derfor jeg har så mange Nike sko 😉

vægtløftning

Skal jeg spise morgenmad?

Mit korte svar på det spørgsmål er – “er du sulten”? Spis morgenmad hvis du er sulten. Hvis dit mål med din kost og træning er det samme som mit og pigerne på bootcampen, om en stærk og velformet krop, så skal du i bund og grund spise mindre end du forbruger. Hvis du spiser morgenmad uden egentlig at være sulten, er morgenmåltidet ekstra kalorier indtaget. Når det er sagt, så ser jeg ofte (og kender fra mig selv), at spiser jeg en fornuftig morgenmad, er jeg mere rationel i løbet af dagen og får taget nogle bedre og sundere beslutninger.

Morgenmadscookies

Hvad skal jeg spise til morgenmad?

Spis noget du godt kan lide. Spis gerne noget som indeholder en god mængde protein, da det er med til at holde dig mæt og er kroppens byggesten for at opnå en stærk og veltrænet krop. Tilføj også gerne grøntsager, frugt eller bær til din morgenmad, da det fylder meget, mætter godt og koster lidt i kalorieregnskabet. Skyr med bær, er et hurtigt, nemt, sundt og mættende morgenmåltid. Det er dog ikke så nemt at tage med, men med frosne bær kan det lade sig gøre – se selv her. Derfor vil jeg dele en opskrift på morgenmadscookies, som indeholder en god mængde protein fra æg og både frugt og grøntsager. De er samtidig nemme at tage med på farten og kan spises til endnu et stykke frugt eller en portion skyr. Af opskriften får jeg 10 morgenmadscookies, hvilket passer perfekt til to dage. Jeg spiser 4 til mit morgenmåltid og så gemmer jeg én til den lille sult om eftermiddagen 🙂

Her er en anden sund cookie opskrift eller en anden opskrift på morgenmad til at tage med.

Velbekomme.

Trænings morgenmad

Morgenmadscookies

Opskrift på sunde morgenmadscookies, de indeholder både grøntsager og proteiner – det perfekte måltid efter en tidlig morgentræning.

Ingredienser

  • 1 dl revet gulerod
  • 1 dl revet squash
  • 1 dl revet æble
  • 2 dl havregryn
  • 2 æg
  • 1/2 dl mælk
  • 1 spsk rosiner
  • 1 tsk kanel
  • 10 mandler

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål, undtagen mandlerne, dem skal du bruge som pynt. Du kan også hakke rosinerne, så fordeles de bedre i cookiesne.
  • Lad dejen trække i 10 min, til havregrynene har trukket væske.
  • Form 10 cookies med en ske på en bradepande beklædt med bagepapir.
  • Tryk en mandel fast i hver cookie og bag dem i ovnen ca. 20 min ved 200 grader.

Noter

Du kan sagtens lave disse lækre cookies om aftenen eller flere dage i forvejen. De holder sig bedst i køleskabet.

Sunde cookies