Første arbejdsdag

Første arbejdsdag efter ferien

Efter ferien

 

I dag blev jeg ramt af en positiv tankestrøm, som jeg vil dele med jer!

Det er mandag, det er en ny uge og det er lige efter ferien. Som jeg skrev på min instagram for nylig, har jeg læst at august er det nye januar og det er jeg enig i!

Jeg har nu arbejdet selvstændig i et år som personlig træner og blogger – det er faktisk helt vildt!

Jeg har holdt min første sommerferie nogenside! Eller sådan føles det. Jeg har haft sommerferie før, fra studie osv. men jeg har altid brugt min sommerferie på at arbejde! I år har vi holdt to ugers ferie, en uge i Grækenland og en uge rundt omkring i Jylland. Læs mit postkort fra Grækenland her. Måske I vil læse mere om vores charter ferie? Det var skønt! Jeg skal virkelig øve mig i at holde fri! Eller, det jeg skal øve mig i er, at det er okay at holde fri en gang i mellem – uden dårlig samvittighed!

Jeg har nydt min ferie, men jeg har glædet mig til at komme igang med at arbejde igen og skabe endnu flere muligheder.

Dårlig samvittighed

Dårlig samvittighed leder mig hen til et emne jeg gerne vil snakke om! Jeg lider virkelig af dårlig samvittighed, som i helt ekstremt! Det er et ømtåligt emne som jeg har tænkt på i måneder. Men jeg “tør” ikke rigtig tage hul på emnet! For foruden dårlig samvittighed lider jeg også af: “selvkritik”. En af mine veninder sagde, at hvis man kunne konkurrere i selvkritik, ville jeg få førstepladsen! Av!

Selvkritiske tanker om at jeg ikke er god nok, jeg kunne gøre mere, jeg kunne gøre det bedre og jeg burde, jeg er nødt til og jeg skal! Og jeg skammer mig!

Katrine Gisiger lærte mig på hendes foredrag, at skam kan kureres ved at sige det højt! Fordi skam lever i tavshed!

Første arbejdsdag

Hvad skammer jeg mig over

Ærlig talt er der to ting, som fylder utrolig meget inde i mig for tiden:

  1. Jeg har taget på
  2. Ikke at være kontinuerlig nok i mit arbejde med bloggen og min instagram

Wauw! Nu har jeg sagt det højt! (eller skrevet det) Det suser i min mave! Måske det at have sagt det højt, løser det?

1. Jeg har taget på

Jeg har kæmpet med min vægt og ubehaglige tanker om min egen krop stort set hele mit liv. Jeg har selv tabt mig og fandt mig tilpas i min egen krop. Jeg har taget på, det drejer sig om 2,5-3 kg, men jeg er blevet ramt af en tsunami af kritiske tanker, som handlingslammer mig. Jeg går så med den overbevisning at jeg er den eneste i verden der har det sådan og det er jo fjollet når jeg har dedikeret mit liv til at hjælpe andre med at opnå et vægttab! Kan I forstå at jeg skammer mig?

Jeg er personlig træner! Jeg har læst på universitetet og taget coach uddannelser i USA. Jeg brænder helt ind i hjertet for at andre kvinder ikke skal gå og have det skridt med sig selv eller sin krop. De skal føle sig fantastisk tilpas! Det er det jeg kæmper og brænder for. Men hvorfor tillader jeg ikke mig selv at føle mig fantastisk tilpas? Hvorfor skælder jeg mig selv ud med kritiske tanker såsom jeg burde!?

 

2. Ikke at være kontinuerlig nok i mit arbejde med bloggen og min instagram

Der er brug for mig i den her sundhedsjungle! Jeg ved det. For hver eneste gang jeg ser eller hører en overbevisning ala: “de siger citroner er godt for dig”, eller “hvedemel feder”.

Jeg vil ikke bidrage til glansbilledet. Jeg vil ikke fremstå bedre. Jeg vil være faglig, åben, ærlig og personlig, fordi jeg føler jeg har noget at bidrage med. Jeg har noget på hjerte og vil gerne dele min historie med jer. Kan jeg hjælpe, inspirere eller motivere bare én af jer til at nå et skridt nærmere på at føle sig fantastisk tilpas, er mit mål nået!

 

Positive tanker/følelser

Nå men i dag, mandag, første dag efter ferien, blev jeg ramt af en følelse og en positv tankestrøm om at jeg vil føle mig i god form, fordi sådan føler jeg mig fantastisk tilpas. Også vil jeg forsøge at minimere de negative tanker som “jeg burde også tabe mig” og “det er pinligt at du ikke ligner en personlig træner”.

Jeg tænker det er en lagt bedre følelse. Nu må vi se hvor længe den holder, men jeg rider i hvertfald med på bølgen.

Jeg syntes det her om den mentale tilstand og overbevisninger er spændende. Jeg bruger det meget i mit arbejde med klienter, men det er langt svære at bruge på sig selv, kender du det? Jeg har skrevet et blogindlæg omkring det på Unlimites Performances blog.

God mandag og hverdag derude

//Kærligst Anne

Related Post

3 comments

  1. Betina Møgeltoft

    Hej Anne. Tak for dit personlige indlæg som jeg ligeså godt kunne have skrevet selv. Jeg er ked af at breake for dig, at du ikke tager den guldmedalje i selvkritik, for jeg slår dig på målstregen! Du må nøjes med sølv. Jeg ved ikke hvad jeg vejer, men jeg kan mærke på måden min krop føles på, hvor jeg ligger- og mit humør afhænger heraf- det er SÅ latterligt, jeg er fucking 50.. nå men det er en anden sag. Grunden til at jeg skriver til dig er den kommentar om at ligne en personlig træner. Du er SÅ autentisk i dit udtryk, og derfor følger jeg dig- og Line Wittrup, same same. Jeg bliver SÅ træt af de der personlige trænere, som aldrig på egen krop har prøvet de tanker eller udfordringer, som du borer fingeren ned i- og som rigtigt mange kvinder, der søger hjælp, kan relatere sig til. Vi havde en sjov ‘kamp’ mellem
    Samsø Højskole, hvor jeg var chef, og Ubberup Højskole i sin tid. Hvor de på Ubberup ansatte lærere og trænere efter et max BMI, ville jeg ikke have nogle ansatte med et bmi under 25.. ved godt det lyder strange, men hvis du vejer 250 kg så har man bare brug for at være bakket op og udfordret af professionelle som kender gamet og som selv har prøvet hvordan det er at tude ned i en æske fyldte chokolader. Så det er en anden vinkel på hvordan man ligner og er personlig træner. Der bør være kæmpe stor diversitet for forskellige typer appellerer til forskellige kunder, det er perfekt!
    Jeg synes, du er fantastisk, dine indlæg og opskrifter er superinspirende og det at du deler dine tanker- også dem uden glimmer in top- det får en mega thumps up herfra!
    Tak, Anne!

    1. Annesondergaard

      Hej Betina
      Wauw, en kommentar, den rammer lige det jeg gerne vil, men hvor jeg hele tiden tvivler! Tak fordi du tager dig tid at skrive.
      Jeg kan godt “nøjes” med sølvmedaljen, for du er fandme sej og en stor inspiration, chefen!
      Tak for thumps-up’en det giver et lille spark bagi og en lyst til at fortsætte og kæmpe for at alle kvinder, 18, 28 eller 50 år kan føle sig fantastisk tilpas og ikke lade vores humør styre af hvad vi vejer – det er sgu fjollet!
      Kæmp TAK
      // Kærligst Anne

  2. Hej Anne

    jeg synes, du er lige, som du skal være – og der er jo intet fast ideal på, hvordan en personlig træner ser ud :-/ Vi er alle forskellige – heldigvis.

    Som yngre havde jeg også samme tanker, som du. Det tror jeg, vi er mange, der har, men jeg kan høre, at de glider mere og mere i baggrunden for de fleste, jo ældre, de bliver. Det er skønt at være fri for dem. Det er det indre, der tæller.
    Jo ældre, man bliver, og jo flere mennesker, man møder og ser – jo mere finder man også ud af, at man faktisk er ok, som man nu engang er.

    Du er lige som du skal være, det kan du også se af de kommentarer, der skrives til dig forskellige steder. Som Betina så klogt ovenfor skriver, så kan man være som en personlig træner på flere plan; og det er jo det vigtigste at vide, hvordan klienterne føler, for at kunne vejlede dem korrekt og forstå dem.

    Jeg synes, du gør det godt – og så er du stærk 🙂 Jeg håber, jeg med tiden kan blive lidt, ligesom dig. Men det tager sin tid. Vi ses.

    Kh. fra
    Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *