fbpx
MENU

Nytårsflødeboller med guld, champagne og kransekage

Nytårsflødeboller 2022

Intet år – uden nytårsflødeboller.

I år er nytårsflødebollerne i guld og pyntet med glimmer. De rummer en klassisk kransekagebund og en simpel champagne-skum. Lidt mere simpel end de seneste år (nytårsflødeboller 2020 / nytårsflødeboller 2021). Men “simpelt” er rigtig godt til nybagte forældre.

Nytårsflødeboller

Det sidste søde punktum eller den lækreste begyndelse

Nytårsflødeboller burde være en tradition i stedet for kransekage og champagne. Flødebollerne forener det hele – men jeg vil stadig gerne have champagne til 😉

Om flødebollerne sætter det sidste søde punktum på 2022, eller om år 2023 skal åbne med det bedste jeg ved (flødeboller) har jeg endnu ikke fundet svaret på, men flødeboller skal vi have.

Annes nytårstale

Hvert år, skriver Kasper et julekort til mig, hvor han fortæller alt hvad vi har opnået sammen i den forgangne år. I år, vil jeg forsøge at gøre ham kunsten efter. Og hvilket bedre sted at søge inspiration end i kamerarullen. Her får i mit tilbageblik aka. Annes nytårstale:

Kære 2022

Før du går på hæld, så lad mig sige dig ordentlig farvel. Jeg vil se tilbage og suge det sidste ud af 2022 før 2023 kan begynde.

Den bedste start

Vi kunne ikke ønske os en bedre start på 2022, end med en spire i maven og masser af motion og sol, under sydlige himmelstrøg på Club la Santa på Lanzarote. At vi fik en omgang Corona, og dermed en uge i isolation med hjem i baggagen, springer vi hurtigt hen over !

Graviditeten og en ny hverdag fyldte meget i første halvdel af 2022.

I februar køber vi hus, med drømmen om at det skal blive til drømmehuset og rammerne for vores lille (kommende) familie. Det var en stor beslutning og med meget lange udsigter til at blive vores nye hjem.

I marts ventede os en skøn skiferie i de franske alper. Men godt skiløb, gode venner og rigtig god mad.

Ellers var foråret fuld af forventning, opskrifter og i min kamerarulle: madvideoer til/fra min kommende kogebog. Inden vi i april fejre Kaspers fødselsdag med et gender reveal.

Det sidste billede som bliver skudt til kogebogen, er billedet af mig. Det eneste jeg tænkte på var: “ikke se gravid ud”, men jeg var “allerede” halvvejs i graviditeten. Tanken om at kunne fortælle vores kommende dater, og vise hende kogebogen, hvor hun var med inde i maven, glæder mig.

Processed with VSCO with g3 preset

Sommeren som højgravid, hvor vi satte vores lejlighed, og hjem, igennem 6 år til salg. Jeg satte kogebogen i produktion og bagte bryllupskage til 130 personer.

Kogebogen: “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” udkom og kom på gaden, bare 1 uge inden Asta ankom. Hvorefter vores, og nok i sær mit liv tog en drejning, vi blev forældre til verdens dejligste lille pige.

Og så gik det stærkt! Efter vi var blevet forældre, eller faktisk på dagen hvor vi blev forældre, fik vi lejligheden solgt. Vi flyttede i midlertidig lejlighed. Blev husejer. Ind i mellem fik Asta først en fætter, og så en kusine!

Jeg er på barsel, hvilket fylder hele min dag. Men inden året løb ud, nåede vi lige 3 barnedåb på en måned. Og en jul, først for den ene familie, og så hos den anden.

2023 bliver et år, der næste ikke kan gå hurtigt nok. Det bliver fyldt med ventetid, nedtælling men også spænding, glæde og forventning. For vi kan næsten ikke vente til vores “nye” hus står færdig, efter hvad man kan kalde en totalrenovering.

2023, nu vi er klar – du kan bare komme an.

Velkommen til og tusind tak for det gamle.

Rigtig godt nytår

// Anne

Flødeboller opskrift nytår

Nytårsflødeboller

Guld og glimmer – Skallen består af en Gold chokolade, jeg bruger Callebaut Gold (seriøst den bedste chokolade). Og pynter dem med guld glimmer. Flødebollerne kan enten støbes eller dyppes. Støber du dem, pensles eller drysses formen med spiseligt guldglimmer inden den tempererede chokolade fyldes i formen. Dypper du flødebollerne, drysses spiseligt guld på flødebollerne inden chokoladen størkner.

Champagne-skum – En billig lidt sur “champagne” er helt fin. Den “sure” champagne giver ligesom mere smage til skummen. Jeg koger ca 2,5 dl champagne ind til der ca. er 1 dl tilbage, det gør smagen kraftigere.

Kransekage bund – Flødebollerne har en bund af kransekage, lavet af marcipan (måske rester fra julens konfekt), æggehvide og flormelis. Kransekage hører sig nytår til, derfor er det bunden i flødebollen.

Nytårsflødeboller 2023

Flødeboller med guld, champagne og kransekage
Tid: 2 timer
Til: 12 stk

Det skal du bruge:

Kransekagebund

  • 250 g marcipan
  • 50 g æggehvide
  • 85 g flormelis

Champagne-skum

  • 3 dl champagne
  • 130 g sukker
  • 80 g glukosesirup
  • 85 g æggehvide
  • 1 spsk. sukker

Gold overtræk

  • 300 g Gold chokolade karamel chokolade
  • Spiseligt guld glimmer

Sådan gør du

Kransekagebund

  • Bland flormelis og æggehvider sammen i en skål. Rør det i marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet.
  • Tænd ovnen på 190 grader.
  • Kom kransekagemassen i en sprøjtepost med en stjernetyl og sprøjt massen ud på bagepapir, i ligestore flade flødebollebunde
  • Bag kransekagerne til de er gyldne i ca. 9-10 minutter ved 190 grader og afkøl bundende.

Champagne-skum

  • Kog de 3 dl champagne ind til ca. 1 dl, ca. 40g. Det giver skummet mere smag af champagne.
  • I en gryde koges den indkogte champagne med sukker og glukosesirup til præcist 117 grader.
  • Pisk imens æggehviderne stive i rørmaskinen. Når sukkerlagen når 110 grader tilføjes 1 spsk. sukker i æggehviderne og der piskes videre.
  • Når champagnesiruppen når 117 grader, hældes den varme sukkerlage direkte i de piskede æggehvider, i en tynd stråle, imens der fortsat piskes. 
  • Skru rørmaskinen op på fuld hastighed og pisk sukkeret længe, til skålen er kold og skummet helt fast. Det tager ca. 10 minutter.
  • Kom skummet i en sprøjtepose og sprøjt store flotte flødeboller på de afkølede kransekagebunde.
  • Lad flødebollerne stå og "tøre" evt. i køleskabet, imens du tempererer chokoladen.

Gold chokolade

  • Temperer chokoladen. Jeg smelter 250g i mikroovnen i intervaller. Først i 1 minut og så 0-20 sekunder, hvor jeg rører i chokoladen indimellem. Chokoalden skal smelte og må ikke overstige 45 grader.
  • Derefter tilføjer jeg gradvist chokoladeknapper som er fint hakket, til chokoladen rammer 30 grader.
  • Chokoladen hældes i et glas, hvori flødebollerne dyppes.
  • Inden chokoladen størkner drysses de med spiseligt guldstøv.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Nutty Road

Rocky road på den ”nøddeagtige” måde.

Gå til opskrift

Er det fordi nutty roads ikke smager godt? Nej, det er det overhovede ikke, de her nutty road smager faktisk næsten for godt til at jeg tør dele opskriften med dig! Men hvorfor ligger opskriften så i skuffen?

Opskriften på de her nutty road har ligget i skuffen for evigt og bare ventet på at se dagens lys. Men hvad venter de på? Og hvorfor ligger opskriften i skuffen?

Det vil jeg nu fortælle dig.

Rocky road nødder

Gode opskrifter i skuffen

Jeg er inde i en periode hvor jeg har lyst til at gøre nogle ændringer. Jeg deltager i MasterChef hvor maden, lad os kalde det, er på et højere gastronomisk niveau! Hvilket også betyder at den er langt mere kalorierig end hvad jeg er vant til. Det er ingen hemmelighed at ingredienser som smør og fløde ikke er fast inventar i mit køleskab, men det er det i MasterChef køkkenet.

Jeg er derfor i lidt at en splittet mad-krise i mit køkken for tiden. Jeg længes efter at lave MasterChef mad og jeg har mange ideer jeg vil afprøve. Samtidig vil jeg gerne spise sundt og kaloriefattigt, for at bevare den relative slanke linje og muligheden for at spise mig mæt. Jeg forestiller mig at du læser med på bloggen fordi du også gerne vil leve sundt og slankt – det kan også være virkelig velsmagende og det er jo egentlig det jeg gerne vil inspirere til og fortælle.

Rocky nutty roads

Her kommer mit dilemma

De her nutty road er ganske sunde: nødder, mørk chokolade og en rigtig god og lækker granola er alle “sunde” ingredienser. Ingredienser fulde af næring og gode sager. Men de ingredienser er eder sparkme kalorierige! Måske så kalorierige at de her “sunde” nutty roads indeholder flere kalorier end klassiske rocky roads med skumfiduser.

Det er et faktum, at vil man gerne tabe/slanke sig, er et kalorieunderskud nødvendigt, hvilket er lettere at opnå med kalorielette fødevarer end kalorierige. Jeg vil ikke mis-lede dig med mine “sunde” opskrifter, da sund (også for mig selv) ofte opfattes som “slankende“. Kan du forstå min kattepine?

I bund og grund kommer et vægttab an på mængderne. Der kan sagtens blive plads til rocky roads eller nutty roads i en sund og varieret kost – men jeg ved også godt, hvor godt de smager! Det er virkelig svært at nøjes med én – jeg siger det bare!

Men nu deler jeg altså en kaloriefarlig opskrift på lækre nutty road med dig, som jeg har haft liggende i skuffen alt for længe.

Jeg kunne godt tænke mig at vide om det er i orden med dig, at jeg deler mine lækre opskrifter på alt fra kager til paneret flæsk her på bloggen, eller om jeg skal beholde den sunde stil? Jeg elsker bare mad – god mad <3

Her er opskriften på faretruende lækre nutty roads konfekt – rocky roads på den nøddeagtige måde

Velbekomme

Nutty road

Rocky road på den ”nøddeagtige” måde
Til: 20 stk

Det skal du bruge:

  • 200 g god mørk chokolade
  • 25 g mandler
  • 25 g ristede hasselnødder
  • 25 g cashew nødder
  • 25 g brazil nødder
  • 50 g granola jeg brugte en granola med raw cacao, cacao nibs & brazil nuts

Sådan gør du

  • Hak nødderne groft og bland dem med granola.
  • Smelt chokoladen forsigtigt i mikroovnen, eller over vandbad.
  • Hæld nødde-granola blandingen i den smeltet chokolade og bland det godt rundt.
  • Hæld chokolademassen i en silikonebrødform og stil det på køl til chokoladen er størknet, det tager ca. 30 min. i fryseren.
  • Befri nutty roaden fra formen og skær den i passende størrelser.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Snickerskage

Den lækreste kage med daddelkaramel og saltede peanuts

Snickerskage er den bedste kage jeg kan komme i tanke om med proteinpulver. Det er efterhånden mange år siden jeg lavede den første gang, men den er stadig lige så god. I dag ved jeg, at denne kage ikke er sundere end andre lækre kager, bare fordi den ikke indeholder raffineret sukker, men er lavet på dadler, mandler, proteinpulver og mørk chokolde. Fødevarer som får kalorieregnskabet for denne kage til at være så højt som andre kager. Kan du bedre lide flødekager, er det lige før at jeg vil anbefale dig at spise sådan en i sted for 🙂

Snickerskage protein

Jeg elsker Snickers

Og alt der på en eller anden måde minder om snickers – det er vist ikke nogen hemmelighed. Har du forresten set min Snickers-SuperShake i min kogebog?
Jeg synes denne Snickerskage er helt fantastisk! Kombinationen af snasket daddelkaramel (se også min opskrift på saltet daddelkaramel), saltede peanuts og god mørk chokolade slår det meste. Så da jeg i søndags sad og fantaserede om denne kage, blev jeg helt chokeret over at jeg ikke havde delt opskriften her på bloggen, ja nærmest ked af det.

Snickers kage

Stilhed på bloggen

Det er ikke til at skjule at det står meget, MEGET stille til på bloggen. Så stille, at back-end’en ser anderledes ud, end sidst jeg besøgte bloggen (der hvor jeg taster blogindlægget ind). Nå men det er der, synes jeg selv, en rigtig god grund til: jeg har simpelthen haft for travlt! Så travlt at jeg nogen gange glemmer at sove om natten, får hjertebanken og meget let til tårer. Derfor har jeg besluttet mig for at øve mig i at sige nej! Indtil videre går det så godt, at jeg nu har lyst til at dele opskriften på snickers kagen med dig.

Det håber jeg du vil nyde – og ved du hvad? Jeg vil elske at se, hvis du finder inspiration i mine opskrifter! Tag mig @anne.sondergaard på Instagram – jeg bliver så glad.

Velbekomme, og en hilsen fra Kasper: “Snickerskage smager godt”

Snickerskage stykke

Snickerskage

Den lækreste snaskede kage med karamel og saltede peanuts. Kagen er gluten- og sukkerfri, den er bagt med proteinpulver.
Tid: 1 time
Til: 8 Personer

Det skal du bruge:

Bund

  • 120 g mandler
  • 16 stk dadler (ca. 130g)
  • 30 g chokoladeproteinpulver

Karamellag

  • 6 stk dadler uden sten
  • 1 dl kogende vand
  • 80 g peanutbutter
  • 1 spsk kakao
  • 30 g chokoladeproteinpulver
  • 30 g vaniljeproteinpulver

Top

  • ca. 100 g mørk chokolade
  • peanuts

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Læg de udstenet dadler i blød i 1 dl kogende vand.
  • Lav derefter bunden, ved at blende mandler, dadler og chokoladeproteinpulver til en sammenhængende masse, jeg blender det i en foodprocessor.
  • Tryk dejen ud i en bageform 16-20 cm i diameter. Bag bunden i ovnen ved 180 grader i ca. 15-20 min.

Karamellag

  • Lav imens daddel-karamel-laget. Blend dadler og den vand de ligger i blød i sammen til en karamel.
  • Rør de resterende ingredienser i.
  • Karamellen må ikke være for flydende.
  • Fordel daddelkaramellen på den afkølet bund.
  • Afkøl kagen, stil den gerne i fryseren – det gør det nemmer at overtrække med chokolade

Top

  • Temperere chokoladen, jeg gør det så godt jeg kan ved at smelte 2/3 dele i mirkoovene og overhælde det den sidste 1/3 del.
  • Fordel den smeltede tempererede chokolade over kagen og pynt med peanuts
  • Sæt kagen på køl til chokoladen er størknet.
  • Server kagen.

Noter

Kagen kan fryses.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Den du ved nok – Chokoladekage med kokosglasur

Den du ved nok – i en sundere udgave

Den klassiske chokoladekage, “den du ved nok”, med kokos/kaffe-glasur i en langt sundere udgave, lavet på sorte bønner og glasuren lavet på banan.

Opskriften er lavet på sortebønner, da jeg lige fortiden er helt vild med sorte bønner, især i salat bowl som denne Cowboy bowl. Jeg ville derfor prøve at bage en brownie på sorte bønner, men da jeg smagte på dejen, smagte den fuldstændig som dejen til “den du ved nok”. Og jeg havde allerede eksperimenteret med en sundere variant af kokos-kaffeglasueren, så brownien blev altså til chokoladekage med kokosglasur.

Chokoladekage den du ved nok

Sund kage

Jeg er normalvis ikke fortaler for sunde kager, da sunde kager lavet af dadler, nødder og mørk chokolade, ofte er lige så- eller endda mere kalorieholdig end den oprindelige kage. Samtidig med at den “sunde” kage, ikke helt tilfredsstiller på samme måde, som den rigtige variant gør. Og så kommer man alligevel til at spise mere og flere kalorier, end hvad man ville have gjort, hvis man havde spist den kage man nu en gang havde lyst til første omgang. Kender du det? (Jeg skriver det i 3. person for så er det ikke rigtig mig – host host, der kunne finde på sådan noget:) )

I opskriften på den du ved nok, har jeg forsøgt at kaloriereducere ved f.eks at bytte smør ud med en banan. Jeg har også forsøgt at mæthedsoptimere ved at tilføje protein i form af proteinpulver*. Kagen smager rigtig godt, og du har vundet eller sparet i kalorie-regnskabet, hvis du kan nøjes med et stykke. Nyd det 🙂

Chokoladekage sorte bønner

Høst kage

Hjemme hos far på gården, er navnet på kagen ikke “den du ved nok”, men “høst-kage”, fordi det er den kage der bages når høsten er i hus i august/september. Men pyt med det, kagen kan spises hele året rundt.

Den du ved nok chokoladekage

Kaffe og kokos glasur

Jeg har bagt chokoladekagen færdig og først puttet kokosglasuren på efter kagen er afkølet, det gør glasuren dejlig snasket. Hvis du vil have glasuren mere fast, kan du lave den mens kagen bager, put den på kagen og lad den bage med, de sidste 5 minutter af bagetiden.

Velbekomme

 

[recipe-foody]

Til 15 stykker

Det skal du bruge:

Chokoladekagen:

Topping: Kaffe-kokoks glasur

  • 1 banan
  • 2 spsk sukrin gold*
  • 1 dl kokosmel (ca 30g)
  • 1,5 dl stærk kaffe
  • 1 spsk kakao

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Blend alle ingredienserne til chokoladekagen sammen i en blender, til dejen er ensartet og glat. Hæld dejen i en bageform ca: 20x30cm beklædt med bagepapir og bag kagen i ca. 20-25 min. i ovnen. Stik i kagen for at sikre dig den er gennembagt.

Glasur:

Mos banan med sukrin gold i en lille gryde. Varm det op til sukrinen smelter. Rør kokosmel, kaffe og kakao i og giv den et opkog.

Smør glasuren på den afkølet kage.

[/recipe-foody]

 

*affiliate-link – du støtter mig, når du bruger linket

Sunde bounty

Gå til opskrift

Nemme sunde bounty bar

Bounty smager bare skønt, kombinationen mellem kokos og chokolade som smelter på tungen er en fantastisk kombination! Efter jeg første gang lavede disse nemme, hjemmelavede og sunde bounty har jeg ikke spist en “rigtig” bounty. De her barer smager bare bedre og så er de fulde af gode sager, de er sukkerfrie og fuld af sunde fedtstoffer fra kokos. De tager ingen tid at lave og kræver kun 4 ingredienser som du altid kan have i skabene. Så når lækker sulten melder sig, kan du hurtig lave en portion hjemmelavet bounty og servere dem til aftenskaffen.

Bounty sund

De er en lille bind af himlen.

Prøv også disse skønne chokoladetrøfler

Velbekomme

Bounty

Sunde bounty

Lækre sunde hjemmelavede bounty barer med kokos og chokolade. Opskrift på en nem sund snack – du skal kun bruge 4 ingredienser.

Ingredienser

  • 100 g kokosolie
  • 1 tsk sukrin melis eller Zero Melis
  • 75 g kokos mel
  • ca. 60g god mørk chokolade eller en god sukkerfri som denne

Sådan gør du

  • Smelt kokosolien i mikroovnen i ca. 40 sek.
  • Opløs melis i den smeltede olie og tilsæt kokosmelen.
  • Klem massen godt sammen, så du kan skære det til barer senere eller pres den i en form, f.eks en isteringbakke.
  • Sæt kokosmassen i fryseren til den sætter sig.
  • Imens kan du temperere chokoladen, jeg gør det så godt jeg kan ved at smelte ca. 2/3 i mikroovnen og hælde det over den sidste 1/3.
  • Tag kokosmassen ud af fryseren og overtræk barerne med chokoladen.
  • Opbevar bounty barerne på køl, de kan holder sig over én uge – hvis de holder så længe 😉 Nyd dem!
Hjemmelavet bounty

Nutellakugler

Gå til opskrift

Fantastiske nutellakugler som smelter på tungen

Nutellakuglerne smager fuldstændig af nutella. De er lavet af hasselnødder, dadler og chokolade. De kan laves sukkerfri ved at vælge en sukkerfri chokolade. Jeg kan anbefale Easis sukkerfri belgiske chokolade – den smager godt 😉 Kuglerne er på ingen måde kalorielette, men de er hjemmelavet af naturelige råvarer.

Kuglerne kan sagtens undvære chokolade overtrækket, men kuglerne er lidt fedtet (pga. hasselnødderne) så chokoladen gør dem nemmere at spise, uden at det fedter og så smager de fantastisk.

Rigtig glædelig Valentines Day og velbekomme

Nutella Kugler

Skønne sunde nutellakugler lavet af hasselnødder, dadler og chokolade. De smager fuldstændig af nutella og så smelter de på tungen
Antal: 15 stk

Ingredienser

  • 100 g ristede hasselnødder
  • 10 g mørk chokolade
  • 4-5 dadler
  • + 60 g chokolade til overtræk

Sådan gør du

  • Blend de ristede afskallet hasselnødder til "smør" i en foodprocessor.
  • Smelt chokoladen (jeg gør det i microovnen og det tager ca. 20 sek) og tilsæt den.
  • Tilsæt også dadlerne og massen vil samle sig. Nutella massen er ret klisteret pga. fedtet fra nødderne.
  • Jeg sætter massen i køleskabet mindst 1/2 time inden jeg ruller massen til kugler.
  • Sæt kuglerne i fryseren, inden de overtrækkes med chokolade.
  • Jeg har rullet mine i sølvstøv.
Nutellakugler

Protein chokoladetrøfler

Gå til opskrift

Indeholder affiliate links

Black Friday og Black Bean Balls

Det er ikke nogen hemmlighed – jeg er vild med Black Friday. Jeg er vel jyde og altid klar på en god handel, så hvorfor købe noget – når jeg kan købe det minus 20% på Black Friday?

Vil du serverer disse protein chokoladetrøfler Black Friday aften skal du igang i dag – da de er nemmere at rulle hvis dejen står i køleskabet natten over.

Se hvad jeg planlægger at købe og få opskriften på de lækreste protein chokoladetrøfler

De lækreste protein chokoladetrøfler

Black Friday shoppingliste:

Den er ikke så lang endnu og jeg er helt sikker på der kommer mere til. Sidste år var en vild dag, vi skulle flytte ind i vores nye lejlighed d. 1. december så der blev købt stort ind – rigtig stort! Jeg købte de første ting online før kl 6 om morgenen og de sidste ting kl: 23.40! Sådan bliver Black Friday heldigvis ikke i år. Jeg skal da handle lidt og foruden julegaver er det her indtil videre min shoppingliste:

Til køkkenet:

Proteinpulver: Naturlig Chokolade (20% ekstra rabat – brug koden BFSPAR20 )

Peanutbutter: Ultra Crunch Peanut Butter

Bærstøv til julens konfekt: Hindbærstøv og Blåbærstøv

Til mig selv:

Nye tights: sorte 2XU tights

chokoladetrøfler lavet af sorte bønner

Chokoladetrøfler lavet af sort bønner

Jeg syntes bestemt disse fantastisk chokoladetrøfler lavet af sort bønner (black beans) passer helt fantastisk til Black Friday. De kan spises helt året rundt – men de er da lidt julet 🙂  Chokoladetrøflerne er bløde, de smelter på tungen i en smagseksploration af chokolade. Chokoladetrøflerne er proteinrige, da de er lavet af sorte bønner, som har et naturligt højt indhold af proteiner og relativt få kalorier. Trøflerne er sødet med chokolade proteinpulver og indholder derfor intet tilsat sukker! Jeg har brugt Urtekrams fedtfattig kakao (mon ikke den også er på BF tilbud? 😉 ) for at spare lidt på kalorierne, men hvilken som helst kakao kan bruges.

Jeg er næsten sikker på, at du ikke kan smage, at disse bløde chokoladetrøfler er lavet af bønner! Men prøv selv.

Rigtig god Black Friday og Velbekomme

Black bean balls

Protein chokoladetrøfler

Opskrift på bløde protein chokoladetøfler med sorte bønner. En lækker snack til den søde tand, der smelter på tungen og uden tilsat sukker

Ingredienser

  • 1 dåse sorte bønner 240 g
  • 60 g chokolade proteinpulver den bedste chokoladevariant er Naturlig Chokolade
  • 2 spsk kakao
  • 5 økologisk friske dadler husk at fjerne stenen
  • ekstra kakao til at trille trøflerne i

Sådan gør du

  • Hæld vandet fra bønnerne og skyld dem grundigt.
  • Hæld bønnerne og de resterende ingredienser i en foodprocessor (eller blender) og blend indtil du har en ensartet dej.
  • Konsistensen bliver som klistret chokolademousse.
  • Sæt dejen i køleskabet – helst til dagen efter, men i hvertfald i et par timer.
  • Drys lidt kakao på bordet og tril dejen til kugler i kakaoen. Tril dem evt. i mere kakao eller overtræk dem med smeltet mørkchokolade.
  • Opbevar chokoladetrøflerne på køl.
Chokoladetrøfler

Mine bedste protein snacks

Gå til opskrift

Mine bedste protein snacks og links til de bedste steder at købe proteinpulver

Proteinpulver behøves ikke at indgå i en almindelig varieret kost. Jeg prioriterer protein til alle mine måltider og synes det kan være svært til nogen måltider at inkludere en proteinkilde hvis ikke jeg anvender proteinpulver. Jeg drikker aldrig bare en proteinshake, men jeg tilføjer proteinpulver i bl.a smoothies så det bliver til en supershake og andre opskrifter hvor proteinindholdet ikke er så højt i forvejen.

Derudover synes jeg også det er svært at lave sundere-søde-sager uden brug af proteinpulver. Jeg vil helst ikke bruge sukker, honning, sukkererstatning eller andre sødestoffer i mine opskrifter. Men hvis jeg ikke kan få den smag jeg ønsker, bruger jeg sukrin (som kan købes her) eller bodylab zero som sukkererstatning i mine opskrifter. Proteinpulver indeholder sukker eller et andet sødestof, oftes sukralose, samt de naturlige sukkerstoffer fra valleproteinet, som er den samme form for sukker, som der findes i mælk (mælkesukker).

Spar på kalorierne

Jeg tilføjer ikke proteinpulver i hvad som helst for at få et højere proteinindhold, for proteinpulver indeholder også kalorier og tilføjes proteinpulver “bare” for at tilføje det, tilføjes der også ekstra kalorier som måske kunne spares. F.eks bagthavregrød, det smager rigtig skønt med proteinpulver, men det smager også skønt uden – det er en nem måde at spare lidt kalorier 😉

Smag og kvalitet

Den primære årsag til at tilføje proteinpulver til en opskrift er for mig SMAG 😀 Derfor er smag også et af de to vigtigste parametre jeg kigger efter når jeg skal købe proteinpulver, det andet er kvalitet.

Chokolade fudges

Mine 3 foretrukne steder at handle proteinpulver:

MyProtein:

Er et engelsk firma hvor priserne er meget fordelagtige og hvor der ofte er forskellige tilbud. Produkterne bliver sendt fra England så du kan godt forvente en lille uges leverings tid. Jeg handler selv hos MyProtein fordi de har min yndlings smagsvariant: naturlig chokolade. Den smager virkelig godt og er helt klart min favorit i supershake (prøv det 🙂 ). Jeg spiser denne proteinpulver stort set hver dag og oftes til morgenmad.

Bodylab:

Er en dansk producent og som for alle andre fødevarer ser jeg danskproduceret som et kvalitetsstempel. Derfor handler jeg ved BodyLab. Jeg er især vild med deres vanilje proteinpulver, generelt syntes jeg deres proteinpulver er lidt sødere i smagen og tykkere i konsistensen, som på ingen måde er noget dårligt. Derudover har Bodylab også en masse andre kosttilskud eller helseprodukter som jeg bruger i min madlavning. De har dag til dag levering, så det er skønt at få sine vare med samme.

Bodyman:

En lokal butik i Aalborg som forhandler forskelige brands indenfor kosttilskud og træningstøj, bl.a deres eget brand og Bodylabs produkter. Jeg plejer at besøge forretningen hvis der er nogle produkter som jeg bare vil have her og nu. Du får altid super god service, vejledning og anbefalinger. På hjemmesiden har de ofte nogle virkelig gode tilbud og hurtig levering. Mit yndlings produkt er Bodymans eget BCAA med hindbær smag.

Protein snacks

Nedenfor deler jeg opskriften på mine yndlings protein snacks med proteinpulver. Det er protein chokolade fudge – tror jeg, jeg vil kalde dem. Konsistensen er som fudge, og smagen er lidt a la snickers. Bare fordi disse snacks indeholder proteiner og er sukkerfrie, indeholder de stadig mange kalorier ligesom almindelig kage eller fudge. Men i denne opskrift får du kalorierne fra nogle gode fødevarer og så er de rige på protein. På den måde kan jeg sige at disse snacks er sundere end f.eks en marsbar, men altså stadig kalorietætte – så nyd dem 🙂

Velbekomme.

Protein snacks

Protein snacks

Chokolade fudge er lækre små proteinsnacks, som er det perfekte alternativ til søde sager. De er lette at lave.
Antal: 9 stk.

Ingredienser

  • 8 dadler
  • 2 spsk fibersirup IMO (som kan købes her)
  • 4 spsk chokolade protein jeg bruger min yndlings her
  • 4 spsk peanutmel jeg bruger denne
  • 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • evt 40g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Fjern stenene fra dadlerne og blend dem i en minihakker eller foodprocesor.
  • Varm fibersiruppen i mikroovnen i ca. 20 sek., til den bobler.
  • Tilsæt den varme fibersirup, chokolade proteinpulver, peanutmel, salt og vaniljepulver til dadelmassen og blend til en fast, lidt klisteret klump. Er massen for tør, tilsæt lidt vand.
  • Beklæd en madkasse med film og tryk massen ude i boksen.
  • Sæt den i fryseren i min. 30 min.
  • Overtræk evt. fudgen med smeltet chokolade og sæt dem tilbage i fryseren eller nyd dem som de er.
  • Opbevar fudgene i fryseren, da de hurtigt bliver lidt klisteret.
  • Jeg får ca 9 snacks af 3x3cm af denne portion.
Protein fudges