Græskarsuppe

Græskarsuppe
Gå til opskrift

Super simpel græskarsuppe lavet på hokkaido-græskar med ingefær. Hokkaido-suppe er en lækker sød, cremet og mættende suppe, som smager rigtig godt med krydret oksekød eller kikærter i. Jeg kan godt lide at spise grønkål og krydderurter i min græskarsuppe.

Se opskriften på krydderet oksekød her: hokkaidosuppe med krydret oksekød

Græskarsuppe med ingefær

Græskarsæson

Hvor heldig er det lige, at græskar- og suppe-sæsonnen falder oven i hinanden? Lige nu bugner det med græskar – om det har noget at gøre med det også er Halloween, tør jeg ikke at sige. Den første nattefrost har vist sig, vi har sat urene til vintertid, så min lyst til suppe er ankommet.

Hvert år glæder jeg mig til græskarsæsonen og i år er ingen undtagelse. Det er helt ufattelig så glad jeg bliver når jeg får fingrene i de første danske græskar, som er både små og dyre, men det er det hele værd! Lige nu er græskarene store og billige – lige til at spise.

Brug græskar i supper, gryderetter, pandekager, salater og kager.

Velbekomme

Græskarsuppe_hokkaidosuppe

Græskarsuppe

Tid: 30 min
Til: 4 Personer

Det skal du bruge:

  • 1 Hokkaido græskar
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 rød chili
  • 1/2 cm frisk ingefær
  • 850 ml vand
  • 1-2 tsk groft salt

Sådan gør du

  • Vask eller skræl hokkaido-græskaret, halver græskaret og skrab kernerne ud med en ske og skær hokkaido-græskaret i tern.
  • Snit løg, hvidløg og chili fint, riv den friske ingefær og sauter det i en gryde.
  • Tilføj græskarternene og steg dem kort.
  • Hæld vand over grøntsagerne og lad det simre i 15-20 min.
  • Blend suppen glat og smag den til med salt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *