Grød med saltkaramelsauce og saltristede mandler

Grød med hjemmelavet karamelsauce

Havregrød med dadelkaramelsauce, saltristede mandler og æbler i tern.

Når jeg ikke spiser supershake eller skyr til morgenmad kan jeg godt finde på at spise havregrød!

Denne grødopskrift er med stor inspiration fra restauranten Grød. Hvis man kan kalde en grød-bar en restaurant? Jeg besøgte Grød CPH på Jægersborggade i København tilbage i foråret. Jeg ved ikke om denne grød er deres signaturgrød, men det tror jeg det er. Den er i hvertfald alle steder på de sociale medier og hedder havregrød I i deres menu-kort. Om ikke andet så forstår jeg godt hvorfor, for denne lune grød smager fantastisk med hjemmelavet karamelsauce, friske æbler og ristede mandler.

Her er billeder fra mit besøg hos Grød.

Grød CPH Grød

Min egen variant er en havregrød med en saltet dadelkaramelsauce, saltristede mandler og friske æbler fra fars have. Grøden er kogt af grovvalset havergryn på halv mælk og halv vand, det gør den ekstra lækker cremet. Grøden kan sagtens laves i mikroovnen, men den bliver lige lidt bedre hvis den er kogt i en gryde.

Velbekomme.

Grød med saltkaramelsauce

Grød med saltristede mandler

Grød med saltkaramel og saltristede mandler

Det skal du bruge:

Grød:

Til 2 personer:

  • 2 dl grovvalset havregryn
  • 2 dl mælk
  • 3 dl vand
  • lidt salt

Topping:

Sådan gør du:

Bland ingredienserne til grøden i en gryde og kog det til den ønskede konsistens, i ca. 5 min. Smag grøden til med salt – pas på den ikke bliver for saltet, da der er meget salt i toppingen. Pynt grøden med hakkede saltristede mandler, fint hakkede æbletern og salt-daddel-karamelsauce.

Havregrød med æble

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *