fbpx
MENU

Pizza med serrano skinke og artiskokker

Gå til opskrift

Sprød pizza med masser af grønt

Det er fredag og det kunne godt betyde fredags-pizza. Pizza er ofte associeret med fast og junk food, men sådan behøves det ikke at være. Du kan sagtens lave en sund hjemmelavet pizza fyldt med grøntsager og proteinkilder af god kvalitet. Læs her hvordan:

Pizza med spinat

Fuldkornsbund

Jeg laver altid mine egne pizzabunde efter denne opskrift. Bunden er en fuldkornsbund som du kan lave på forhånd og have i fryseren, så når pizza-lysten melder sig, slipper du for hurtige færdiglavede løsninger. Du tager bare bunden op af fryseren. Du kan også sagtens lave bunden i dag, dejen skal hæve i minimum 30 min. men så har du også de lækreste sprøde hjemmelavede fuldkornspizzabunde. Jeg forbager mine pizzabunde i ca 10 min. på ovnes pizzatrin ved ca. 220 grader på en brandepande som har stået i ovnen under opvarmingen så den er brandvarm (læs, jeg ønsker mig en pizzasten 🙂 ). Jeg syntes bunden bedre beholder sin sprødhed når jeg overfylder den med fyld, hvis den er forbagt. Jeg fylder grøntsager på mine pizzaer, grøntsagerne indeholder meget vand som godt kan frigives når de bages og dermed gøre bunden “våd” og klisteret. Men er dejen forbagt beholder den sin sprødhed.

Pizza fyld

Den forbagte pizzabund smører jeg med økologisk tomatkoncentrat fra dåse i et meget tynd lag, det syntes jeg er den bedste og nemmeste “tomatsauce”. Ovenpå tomatkoncentraten fordeler jeg ca 1/2 post frisk spinat. Måske tænker du: “det lyder lige lovlig helse-freaky”, men jeg kan kun sige: “prøv det”! Det er virkelig lækkert og når pizzaen bages krymper spinaten. Det er en nem måde at få en stor mængde grøntsager sammen med din pizza. Efter de to første steps: tomatkoncentrat og spinat, er der frie tøjler og fantasi for fyldet!

Jeg deler her en variant med artiskokker og serrano skinke.

Velbekomme

Pizza med serrano skinke og artiskok

Pizza er ofte associeret med junk food, men du kan sagtens lave en sund hjemmelavet pizza fyldt med grøntsager.
Antal: 4 stk.

Ingredienser

Pizzabund

  • 25 g gær
  • 5 dl lunket vand
  • 1 spsk groft salt
  • 350 g hvedmel
  • 300 g fuldkornshvedemel

Fyld

  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1/2 pose frisk spinat
  • ca 100g parmaskinke
  • 10 cherry tomater
  • 1/2 rød snackpeber
  • 1 glas artiskokhjerter
  • 1 mozzarella ost
  • oregano og peber

Sådan gør du

  • Pizzadejen rulles tyndt ud og forbages i ca. 10 min. ved 220 grander, gerne på ovnens pizzatrin og på en pizzasten. Har du ligesom mig ikke en pizzasten, bag da bunden på en varm bradepande ved høj varme.
  • Smør den forbagte pizzabund med tomatkoncentrat og fordel den friske spinat over pizzaen.
  • Ovenpå spinaten pyntes med serrano skinke, halve cherry tomater og snackpeber i skiver.
  • Hæld vandet fra artiskokkerne og skyld dem kort under kold vand. Fordel artiskokkerne på pizzaen.
  • Tilsidst fordeles mozzarellaen og der drysses med oregano og sort peber.
  • Pizzaen bages færdig i ca 25 min.
Pizza med serrano skinke

Er du vild med pizza? Så er jeg sikker på du også kan lide tærte? Prøv min fantastiske porre tærte opskrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering