Postkort fra Grækenland

Postkort fra Grækenland

En hilsen fra solrige Kreta

Kære Alle

Vi har det rigtig godt og nyder ferien. Vejret er helt perfekt og her er op imod 40 grader. Vi nyder poolen, bader, læser bøger og drikker danskvand. Maden er rigtig god på vores All inclusive hotel, alle gæsterne er danske og det´ dejligt!

Cooking school

Olivenmølle

Græsk madlavningskursus

I tirsdags tog vi bussen ind til Chania for at træne i Crossfit Crosszone. Efterfølgende tog vi bussen til en lille landsby, Vamos, hvor vi var på en 4 timers græsk cooking school, i en gammel olivenolie mølle med Mrs. Koula hos Vamos Villages. Vi lærte at lave 5 græske retter:

  • Lam med grønnebønner
  • Grape Leaves med ris
  • Kalitsounia tærter med mizithra ost
  • Zucchini Fritters
  • Aubergine Dip (virkelig god)
  • Halvas dessert
  • Og en græsk salat

Zucchini Fritters

Græsk salat

Grækere er overbeviste om at oliven olie er godt for altting og jeg tror ikke jeg overdriver når jeg siger, at Mrs. Koula brugte mere end 2 liter olivenolie under denne cooking school. Vi var 9 voksne og 3 børn på skolen. Den græske oliven olie smager fantastisk, men… næsten 20.000 kcal fra olienolie er måske lidt voldsomt :D!

Jeg skal selvfølgelig hjem og eksperimentere med opskrifterne i en olie reduceret udgave. Især aubergine dippen og den græske salat er jeg stor fan af.

Græsk mad

Den græske mad er fantastisk og lige som jeg havde forestillet mig. På hotellet får vi buffet til alle måltider som også indeholder traditionelle græske retter samt turistretter som pomfritter og burger. Vi får græsk yoghurt til morgenmad med honning og frisk frugt. Til frokost får vi friske salater med feta, taziki og forskellige kødretter. Aftensmåltidet er næsten det bedste og varierer hver dag. Der er blevet serveret lam, souvlaki, gyros, moussaka og meget andet lækkert. Altid med en masse salat og også desserter, som vi ikke har smagt endnu. Det er lækkert, vi klager ikke og er ved at vende os til denne all inklusiv charter rejse.

Postkort fra grækenland SamariaKreta

Samaria kløften

I onsdags gik vi igennem Samaria kløften, som er en 12,8 km kløft i de hvide bjerge. Det tog os 5,5 time at gå de 12,8 km (vi endte med at gå over 22 km den dag) igennem den natur skønne kløft, hvor de første 4 km var ned ad bakke og kuperet terræn.

Poolen

I går lå vi ved poolen hele dagen (det var tiltrængt) og i dag er mine lægge stadig ømmere end øm – av! Men det var en kæmpe oplevelse at gå Samaria´en og nice at gennemføre!

I morgen tager vi til Chania for at opleve byen. Og på søndag er ferien allerede forbi.

Chania

Jeg håber i nyder hedebølgen derhjemme?

// Kærligst Anne & Kasper

 

Related Post

2 comments

  1. Hej Anne, det lyder og ser ud til, at I har haft en rigtig god ferie på Kreta. I kan jo prøve at køre segways i Chania 😎 – så kommer man vidt omkring. Vi ses inden så længe… nyd de sidste dage.

    1. Annesondergaard

      Hej Lotte

      Vi så godt de segways, det må vi lige overveje 🙂
      Ja det gør vi – nyd det så længe 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *