fbpx
MENU

Saltet daddelkaramel

Gå til opskrift

En sundere saltet karamelsauce

Jeg elsker saltkaramel, det er ingen hemmelighed. Jeg er også helt vild med BodyLabs zero topping med salted caramel flavour, men desværre gør den mig oppustet og jeg får ondt i maven, så jeg spiser det ikke så tit. BodyLabs zero topping indeholder ingredienser jeg ikke helt ved hvad er, men den smager godt! Jeg kan derfor godt lide at lave min egen karamelsauce af gode råvarer.

Hjemmelavet karamelsauce

Jeg har længe eksperimenteret med at lave en karamelsauce, der er nem at lave, som indeholder få kalorier og som kan laves af almindelige ingredienser. Karamelen er lavet af friske dadler og vand, så det er virkelig nemt! Konsistensen har jeg eksperimenteret en del med, da vand og dadler i sig selv blever ret flydende. Jeg har tilføjet en spiseskefuld chokolade proteinpulver, en smagsvariant med karamel kan sikkert også bruges, for at tykne karamelsaucen. Derudover har jeg også tilsat en spsk Husk som er psyllium-frøskaller. Frøskallerne suger væsken og virker lidt som husblas. Jeg bruger ofte Husk når jeg bager eller laver frikadeller. Karamellen kan godt få en lidt grynet konsistens af frøskallerne, men så var jeg så heldig at finde kakao fibermel i Rema. Kakao fibermelen giver dadelkaramelsaucen den perfekte konsistens og bidrager med lidt ekstra kakaosmag. Kan du ikke finde kakao fibermel kan du sagtens bruge Husk, billederne af karamelsaucen er lavet med Husk. Daddelkaramellen kan holde sig i køleskabet i op til en uge og smager skønt som topping på blandt andet grød, skyr og smoothiebowls.

Velbekomme.

Saltkaramel

Sund saltkaramel

Saltet daddelkaramel

Denne sundere saltet karamelsauce består kun af 5 ingredienser. Den smager skønt som topping på grød, skyr eller smoothiebowls.

Ingredienser

  • 5 dadler
  • 1,5 dl kogende vand
  • 1 spsk chokolade proteinpulver
  • 1 spsk husk eller kakao fibermel
  • 1/4 tsk. salt

Sådan gør du

  • Læg dadlerne i blød i vandet i ca. 10 min.
  • Kør det hele i en minihakker til en jævn karamelsauce og smag til med lidt salt.

Saltkaramelsauce

Daddelkaramel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering