Sensommer-Slaw

sommer slaw

En coleslaw med sensommer sæsonens grøntsager

Coleslaw kan være en fed, klistret og snasket omgang. Men den kan også være super sprød og lækker. I har efterspurgt flere opskrifter på nemme salater med sæsonens grøntager (bliv endelig ved med at efterspørge :)) og det er lige netop sæsonens grøntsager der gør denne slaw rigtig god. Den er lavet af spidskål, gulerødder og æbler – grøntsager vi kan få hele året rundt, men lige nu, når de første æbler fra haven er klar til at høste og der stadig er danske gulerødder og (sommer) spidskål, smager denne salat helt fantastisk.

Salaten er bedst at servere med det samme imens grøntsagerne er sprøde. Salaten kan sagtens spises dagen efter, men så er kålen “faldet sammen” og salaten bliver mere slatten og mere som den traditionelle coleslaw.

Nyd salaten til grill eller disse koteletter.

Velbekomme.

 

Følg mig gerne på instagram eller facebook.

coleslaw

Sensommer coleslaw

Det skal du bruge:

  • 1/2 spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1 æble
  • 10 salt ristede mandler (lav dem selv – opskift her)

Dessing:

  • 1 spsk æblecidereidke
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk god sød sennep
  • 1/2 tsk groft salt
  • Frisk kværnet peber

Sådan gør du:

Snit, riv, hak, spidskål, gulerødder og æble fint. Bland alle ingredienserne til dressingen i en anden skål. Bland grøntsagerne sammen og bland dem med dressingen. Pynt salaten med hakkede salt ristede mandler.

 

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *