MENU

Weekend på Samsø i Bil

Turen går til Samsø

Jeg er tosset med Samsø!

Jeg har to gange tidligere været på cykelferie på den skønne grøntsags-ø og jeg elsker det. I år havde vi min højgravide søster og min gamle far med, så øen rundt foregik i bil. 

Her får du vores rute rundt på Ø’en, gode råd, anbefalinger på rigtig gode spisesteder på Samsø og en anmeldelse af Resturant Sak, fordelt over flere indlæg.

Fortæl mig endelig hvis du besøger grøntsags-øen.

Indkvartering

Vi havde lejet det lækreste (ret luksus) hus i Ballen, 50 meter fra havet, igennem Airbnb. Weekendturen til Samsø var vores fødselsdagsgave til vores far. 

Første gang jeg var på Samsø på cykelferie, overnattede vi i en shelter på Camping og Feriecenter Samsø, anden gang jeg var på cykelferie overnattede vi på Ballen Badehotel. Du kan læse lidt om mine tidligere besøg på Samsø i opskrift-indlægget på denne fantastiske chili con carne.

Denne gang skulle det være hygge og luksus for os alle.

Dag 1 ankomst

Vi ankom med færgen fra Hou fredag eftermiddag, jeg vil anbefale dig at booke din færge billet hjemmefra, også selvom det er gratis for gående eller med cykel hele sommeren. Book billet via Samsø Rederi.

Aftensmad

Vi havde medbragt det meste til aftensmaden hjemmefra. Jeg havde lavet 3 tærter, der i blandt en porretærte og alle tærter var lavet med denne opskrift på tærtebund. Vi købte røget fisk fra den lokale fiskemand på havnen og far havde medbragt kartofler og jordbær fra haven. Vi nød aftenmaden i solen efter (for nogen) en dukkert i havet. Dagen efter stod på den store Ø-rundtur.

Dag 2: Ø-rundtur på nord øen 

Samsø rundt på en dag
  • Afsted fra Ballen til
  • Gårdbutikken Langmarksgaard
  • Forbi Besser og Købmanden Søster Sidevind, på gåben til Besser mølle
  • Hold ved Samsø Vin Syndikat (med smagsprøver)
  • Videre til Nordby, hvor første besøg var Samsø Bryghus (her kan man også spise sin frokost og drikke en lokal øl til)
  • Frokost på Nordby 13, inden en gåtur rundt i gadekæret og de små butikker. 
  • I bil mod Issehovedet
Issehoved
  • Et lille stop hos Maleriet v/ Gurli Hansen. Inden en is på vej hjem i udkanten af Nordby på Casa Tua (et must at besøge denne lyserøde perle for en is, selvom is’ene er lidt dyre)
  • Et hold ved den økologiske gårdbutik Yduns Have
Ydunshave
  • Tilbage til Ballen til badetur og G&T’s inden aftensmad på restaurant Sak
G&T Samsø

På turen rundt på nord øen var vi også forbi Samsø Bær, men der var desværre ikke åbent – så det har jeg stadig til gode.

Aftensmad på restaurant Sak

De to andre gange jeg var på Samsø på cykelferie nåede jeg aldrig at spise på restaurant Sak, da det ikke var til at få bord. Denne gang var jeg i god tid og bookede et bord så snart det var muligt (30 dage før).

Jeg deler vores menu og anmeldelse af restaurant Sak i et seperat blogindlæg. I næste indlæg om Samsø deler jeg flere gode spisersteder.

Øen rundt i bil

Jeg vil klart anbefale Øen rundt på cykel. Når du cykler får du (foruden rigtig god motion) alle de små detaljer med. Distancerne er ikke lange og det er langt nemmer at gøre små stop ved alle de skønne kroge Samsø gemmer på. I bil er øen hurtigt set og du udvælger ligesom dine stop fremfor at lade ø-stemningen ramme dig og gøre stop hvor der er noget at stoppe for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *