fbpx
MENU

1 års bryllupsdag

2 stjernes Michelin ophold⭐️⭐️

Vi fejrede vores 1 års bryllupsdag med et 2 stjernes Michelin ophold på Henne Kirkeby kro. Det har været et stort ønske længe at besøge Henne Kirkeby kro, og i bryllupsgave fik vi et gavekort dertil. Vi skulle finde en anledning til at bruge gavekortet, og vores 1 års bryllupsdag var oplagt. Vi nød opholdet og hinanden, samt en slukket telefon sindsygt meget. Jeg lovede at når jeg havde nydt det nok, ville jeg dele oplevelsen.

Læs alt om vores bryllup i min bryllupsføljeton her

Henne Kirkeby kro

Papirbryllup

Det er helt vildt og fantastisk, at vi nu har haft “papir” på hinanden i et helt år, ja faktisk 13 måneder. Det har været et helt vildt år, kærligheden er kun vokset og nu er der snart en baby på vej 💕

Opholdet

Vi tjekkede ind på kroen omkring kl: 15.30, hvor vi nød et stykke hjemmebagt roulade og en kop kaffe i solen. Inden vi gik en tur i deres have og 4000 kvadratmeter kæmpe store køkkenhave.

Værelserne er kæmpe store og ret fantastiske – ren luksus. Vi sov i en Hästens seng, kunne se tv på et B&O fjernsyn, skære vores friske frugt med en Laugiole-kniv, og så var minibaren selvfølgelig inkluderet i opholdet.

Menuen

Kl: 18.00 gik vi til bords, og her ventede os en 5 retters 2 stjernes Michelin menu + snacks, af selveste Paul Cunningham.

Der var ikke en finger at sætte på den fantastiske mad. Alt var lækkert, velsmagende, ret store portioner, med “helt almindelig” mad. Hovedretten var bl.a en tartelet med høns i asparges og en af forretterne var hummerbisque med store stykker jomfruhummer. Den ene dessert var citrontærte, den anden en after eight is. Alt sammen mad som man kender – bare lige lidt lækrere, og ikke alt for fancy pancy.

Bryllupsdag

Dagen efter, om søndagen, hvor det faktisk var vores bryllupsdag, startede vi med bryllupsdagsaver på sengen, inden vi gik til morgenmad.

Henne Kirkeby kro morgenmad

Brunch

Morgenmaden var en brunchbuffet, som blev serveret ved vores bord. Der manglede ingenting, og du kunne få dine æg som du ønskede, blødkogt, omelet, scrambled – pølserne og pålægget var hjemmelavet af kroens egne grise.

Brunch Henne krikeby kro

Og ikke nok med det, så havde personlaet husket, at det var vores bryllupsdag, så de havde sat flag på vores bord.

Henne Kirkeby kro bryllupsdag

Gammel (bryllups) kage

Da vores skønne ophold var slut og vores maver meget fylte, kørte vi en tur til Henne og efterfølgende til Vejers. For derefter at køre hjem til min far og hente vores bryllupskage, som havde været i fryseren det seneste år. Vi fik en frokost hos min far, inden turen gik hjem til Aalborg, hvor vi smagte den gamle bryllupskage og læste gode minder fra brylluppet.

Bryllupskage

En helt fantastisk første bryllupsdag og vores papirbryllup samt kærligheden blev i den grad fejret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *