Hønsesalat

hønsesalat

Fedtfattig og snasket – lige som den skal være!

Hønsesalat smager virkelig godt, men det kan nemt blive en fedtet og kalorietæt omgang. Det er denne opskrift på hønsesalat slet ikke. Jeg syntes denne hønsesalat har et rigtig fornuftigt næringsindhold. Jeg laver den året rundt. Når jeg har tilberedt en hel kylling, så plukker jeg skroget og laver hønsesalat dagen efter. Til denne julevariant har jeg tilført hvide asparges fra glas, de kan sagtens undlades, men i min optik er flere grøntsager bedre!

Sherryeddiken kan udskiftes med en anden eddike som f.eks. balsamicoeddike, dog synes jeg, at sherryeddiken bidrager til en ”rigtig” mayonnaisesmag, når dressingen laves af skyr.

Du kan bytte serranoskinken ud med rigtig bacon, hvis du vil. Men bruger du serranoskinke som bacon spare du på fedtet. Det er rigtig 80’er klassisk, at serverer hønsesalat på en ananas-ring (eller i en croissant 😉 ). Jeg servere gerne frisk ananas til hønesalaten, men du kan også røre ananasen i salaten eller bruge ananas fra dåse.

Velbekomme

sund hønsesalat

Hønsesalat

Det skal du bruge:

  • 300 g tilberedt kyllingekød
  • 1 dl skyr
  • 2 spsk god sød sennep
  • 2 tsk sherryeddike (balsamico kan også bruges)
  • 1/2 tsk karry
  • 1 rødløg
  • 200 g champignon
  • 100 g hvide asparges fra glas
  • salt og peber
  • 4 skiver serranoskinke
  • 4 ananasringe (gerne friske)

Sådan gør du:

Skær champignon i skiver og rist dem på en tør pande med salt og peber.

Rist serranoskinken i ovnen, som var det bacon, ca. 10 min ved 200 grader.

Rør en dressing af skyr, sennep, eddike, karry, salt og peber. Hak rødløg, og rør det i. Riv, pil eller skær kyllingekødet i passende størrelser, og rør det i dressingen. Tilsæt de ristede champignon samt de drænede asparges.

Server hønsesalaten på en ananasring med ”serrano-bacon”

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *