Lasagne

lasagne

Klassisk lasagne med bechamelsauce – fuld af grøntsager

Lasagne, hvem elsker ikke det? Lasagne er en aftensmadsklassiker som jeg tænker de fleste kan lide. Det er rigtig nemt og smart at “skjule” en masse grøntsager i kødsaucen og smulge dem ind i lasagnen. I denne lasagne gemmer der sig både gulerod, peberfrugt og squash, foruden tomat fra flåedetomater og løg! Det er en helt klassisk lasagne med oksekød, fuldkornslasagneplader og en fedtfattig bechamelsauce.

Hvis du er vild med lasagne, er jeg sikker på du også vil elske denne opskrift på pasta med kødsovs

Fedtfattig bechamelssauce

Det er lykkes mig at lave en bechamelsauce uden smør, derfor tillader jeg mig at kalde den fedtfattig. Den indeholder stadig mozzarella, hvor jeg har brugt en 13% revet mozzarella, det meste i saucen – resten på toppen af lasagnen. Jeg er på ingen måde lasagne ekspert (men jeg gad godt være det). Jeg er vokset op med Knors lasagne fra kasse, den er faktisk rigtig god, men den indeholder ikke bechamelsauce. I forhold til bechamelsauce, er jeg ret meget på udebane. Jeg har aldrig købt en bechamelsauce, da jeg aldrig har manglet en. Jeg har fornylig set en “let” bechamelsauce på karton i supermarket – måske det skulle prøves? Del gerne dine lasagne erfaringer med mig – sammen kan vi blive eksperter!

Lasagne

Jeg synes denne lasagne har en autentisk lasagne-smag og at den er så god, at jeg vil dele opskriften. Den smager rigtig godt, serveret med tomatsalat.

Velbekomme

 

sund lasagne

Det skal du bruge:

  • 500g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 1/2 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 stor dåse tomat koncentrat (70g)
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt og godt med peber
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. basilikum

Bechamelsauce

  • 5 dl mælk
  • 2 spsk hvedemel
  • 1/4 tsk muskatnød
  • salt og peber
  • 1 pose mozzarella (150g – gem lidt revet ost til toppen)

 

  • Lasagneplader ca. 200g

Sådan gør du

Kødsovs

Snit eller riv løg og hvidløg fint. Riv også gulerødder, peberfrugt og squash (har du ikke planlagt at bruge 1/2 squash inden for de næste par dage, så brug hele squashen, så den ikke går til i køleskabet).

Svits løg og hvidløg i en gryde. Tilsæt kødet og brun det godt, krydr med salt og peber. Kom derefter de revne grøntsager i gryden og lad det stege et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, mælk og krydderier. Lad kødsaucen simre ved svag varme under låg i 20 min. imens du laver bechamelsaucen.

 

Bechamelsauce

Varm 4 dl mælk i en gryde. Ryst den sidste dl mælk med 2 spsk hvedemel til en jævning. Rør jævningen i den varme mælk og lad det koge i 2 minutter. Tilsæt muskatnød, salt og peber. Lad saucen tykne inden du tilsætter mozzarella osten (gem lidt revet ost til toppen). Lad mozzarellaen smelte og smag saucen til med salt og peber.

Tænd nu ovnen på 200 grader varmluft.

Saml lasagnen:

Læg lagvis kødsauce, lasagneplader og bechamelsauce i et ovnfast fad. Jeg starter og afslutter med kødsuace. Drys den resterne ost på toppen af lasagnen og bag den 30 minutter i ovnen, til lasagnepladerne er møre og lasagnen gylden på toppen.

Lasagne sund

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *