fbpx
MENU

Madplan uge 25

I sidste uge fik vi ikke lavet en madplan 😅 Weekenderne bliver for hektiske, vi kommer ofte sent hjem om søndagen – ja og så kender i resten af historien, når hverdagene kører! I denne uge gider jeg ikke leve af wraps med taco oksekød, kylling på grill med vandmelonssalat eller SuperShake.

Eller det vil sige, jeg putter alligevel taco på madplanen, det er min livret! Oksekød i en tortilla-wrap med alverdens grøntsager, det er nemt, det er lækkert, det er hurtigt og da det er min fødselsdag på onsdag, så vælger jeg taco. Det var også lige før, der ikke blev lavet en madplan i denne uge, for jeg blev pludselig overvældet af en surprise babyshower – og det må siges at være en ægte surprise!

Søndag: Hjertesalat-taco med koreansk bulgogi oksekød

Et par oksesteaks skåret i tynde strimler marineres i soya, risvinseddike, sesamolie, og brunsukker (sukrin) sammen med hvidløg, forårsløg, ingefær og 1/2 revet æble/eller pære. Efter kødet har marineret i nogle timer, steges det hårdt på en pande. Kødet serveres i en “taco-skal” af hjertesalat med flere hakkede grøntsager og måske ris (til Kasper). Måske der mangler en dressing/sauce, det kunne være Hoisin eller peanutbutter dip.

Asiatisk oksekød

Mandag: Tabouleh bulgursalat med granatæble, grillet aubergine og humus

Vores vegetariske dag, hvis ikke der er kød rester fra dagen før. Tabouleh salat, som består af bulgur, rødløg, agurk, tomat samt masser af persille og citron (opskrift i min kommende kogebog). Jeg vil tilføje granatæble og servere det til grillet aubergine, penslet med lidt olie og salt, samt en hjemmelavet fedtfattig humus (opskrift på humus finder du også i min kommende kogebog).

Tabouleh bulgursalat

Tirsdag: Laks med mango/avocado salsa og ris (blomkålsris)

En hel lakseside grillet med citronskiver, salt og peber. Dertil serverer jeg en mango/avocado salsa, som jeg laver af: mango, peberfrugt, avocado og rødløg, vendt i limesaft, salt og peber. Risene overvejer jeg at koge i kokosmælk, det spiste Kasper tit før vi mødte hinanden (smart måde at tilføje kalorier på). Du kan spare på kalorierne ved at bruge en light og kan altid supplere med blomkålsris.

Mango salsa

Onsdag: Taco – da det er min livret

Det er min fødselsdag. Det er en lang og sen arbejdsdag. Men midt på dagen kan vi godt holde et par timer fri og Kasper har inviteret på frokost. Til aften tager vi noget nemt – taco! Det er min livret med tortilla-wraps med taco-krydret oksekød, salsa, guacamole og en masse grøntsager og så er det nemt og hurtig at lave.

Taco

Torsdag: Sankt Hans og hel kylling på grill med salat, majskolber og kartoffel-fritter

Jeg vil gerne lave en hel kylling på rotisserie på grillen. Helt sikkert på den her måde, kylling med persille og citron. Dertil vil jeg grille en majskolbe, lave noget sommersalat af spidskål og nogle kartofler til fritter.

Opskrift påske kylling

Fredag: Fødselsdagsweekend i Lemvig

Jeg har inviteret familien til fødselsdags-weekend i Lemvig. Det er smart at invitere sig selv og gæster. Menuen står på grill, ice surprise til dessert, bål og hygge. Jeg laver salater og elementer af desserten.

Fødselsdagskage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *