Ice cream af bananer
Nicecream er nem bananis som smager- og har konsistens som softice. Hvis du endnu ikke har prøvet den lækre isdessert, så skylder du dig selv en stor portion. Denne variant er proteinrig og smager af vanilje. Basen i nicecream er frosne bananer og så er det kun fantasien der sætter grænser.
Slut med at smide plettede, brune bananer ud!
Jeg har altid frosne bananer i fryseren. Til at starte med kunne Kasper ikke forstå hvad de bananer lavede i fryseren og hvorfor jeg havde dem. Men så smagte han nicecream – lavet af frosne bananer, og nu forstår han hvorfor bananerne er i fryseren. Istedet for at smide de overmodne bananer ud, skræld dem og skær dem i stykker og put dem i fryseren, i en frysepose. Det er nemlig de overmodne bananer, som har den sødeste smag og egner sig bedst til nicecream. Har du altid bananer i fryseren, så er de klar når trangen til sund is mælder sig.
![Frosne bananer nicecream](https://www.annesondergaard.dk/wp-content/uploads/2018/03/Frosne-bananer-nicecream-1024x719.jpg)
Server friske bær, skyr eller hakkede peanuts og mørk chokolade til din nicecream. Det smager også lækkert på nybagte vafler som disse gulerodsvafler.
Velbekomme
![Nice cream](https://www.annesondergaard.dk/wp-content/uploads/2018/03/Nice-cream-683x1024.jpg)
Nicecream
Ingredienser
- 4 frosne bananer
- 1 dl skyr
- 1/2 scoop vaniljeproteinpulver
- 1/2 tsk vaniljepulver
- 1-2 spsk peanutbutter
Sådan gør du
- Blend alle ingredienserne sammen i en foodprocessor. Kan din foodprocessor ikke klare mosten, kan du lade bananerne tø lidt op inden du blender.
- Server softicen med det samme.