fbpx
MENU

Brunch på Spiret

Vælg selv brunch på cafe Spiret i Aalborg

I går fejrede vi Kaspers fødselsdag med cafe Spirets nye: sammensæt selv brunch koncept (læs om fødslesdagsugen her). “Vælg selv brunch” er noget af det bedste Kasper ved, og da han havde fødselsdag i tirsdags, syntes jeg det var oplagt at invitere ham på brunch. Jeg bestilte bord med det samme, da jeg så Spiret lancerede et nyt Brunch koncept.

Konceptet

Vælg selv konceptet går i alt sin enkelhed ud på, at du selv sammensætter din brunch ud fra Spirets spiseseddel. Der er mange lækre retter at vælge i mellem, det var svært at vælge. Du kan sammensætte din menu efter lyst og sult. Du får 1 ret for 50 kr., 3 retter for 100 kr. og 5 retter for 130 kr. inkl en saft. Du kan tilkøbe en eller flere ekstra retter for 30kr.

Det vi syntes om konceptet

Vi er vilde med konceptet da det er lige som buffet. Du kan vælge det du gerne vil, men uden at der går “det er buffet så jeg skal have noget for pengene” i den og overspiser. Med dette brunch koncept er alle retterne lækkert anrettet og det der er på min tallerken er mit 🙂

Det fik vi

Vi var ret sultne. Jeg valgte 5 retter + én ekstra til Kasper og Kasper valgte 7 retter. Jeg fik scramble eggs, gulerodssalat med tranebær. Vi fik begge to frugtsalat med penaut butter creme, toast med ost og skinke og vaffel lavet på banan og æg med hindbær creme. Kasper fik også spejlæg, kyllingesalat, pølser og bacon og så havde han valgt rød Sønderhaven ost som vi delte, da jeg havde valgt brødet der til. Saften var en jordbær/lime saft.

Vælg selv brunch

Det vi syntes om manden

Alt manden var vildt lækkert! Det så indbydende ud, det var frisk og hjemmelavet. I toasten var der brugt en lækker tørret skinke. Peanutbuttercremen var rigtig god, sammen med det friske frugt. Men det allerbedste var vaflerne lavet af banan og æg med en fantastisk hindbær creme – dem kan jeg godt anbefale dig at vælge. Nu har jeg selv lyst til at forsøge mig med bananvafler, så jeg kan servere min egen brunch i skål.

Begynder fejl

Jeg syntes at cafe’en kom rigtig godt fra start med deres nye koncept. De kæmpende dog lidt med nogle små “begynder fejl“. Spisesedlen som vi skulle vælge ud fra, var flot designet, nem og overskuelig. På spisesedlen kunne vi tilvælge forskellige varme kaffer, her kunne jeg godt bruge en iskaffe eller et helt drikkevarerkort. Af spisesedlen fremgik det ikke hvilken saft der blev serveret, men så var der lidt at snakke med tjeneren om 😉

Ventetid

Kaffen var desværre sluppet op da brunchen blev serveret. Den største begynder fejl var ventetiden, vi ventede mere end 1 time på vores brunch. Der var andre gæster i cafe’en, den var ikke overfyldt, men de ventede også længe. Det håber jeg selvfølgelige bliver bedre med rutinen. Derudover var brød med smør en “ret” på spisesedlen, som du skulle vælge hvis du ville have brød til din ost eller din hjemmelavede nutella (som jeg helt sikkert skal smage næste gang). Vi tilvalgte brød og betalte derfor 30kr for to stykker lyst og mørkt brød. Spiret ligger i Aalborg som er Nordjylland og her kan vi godt lide at få noget for vores penge. Hvis brød var inklusiv i prisen tror jeg vi nordjyder ville tænke: “wauw, vi får virkelig noget ekstra for pengene her”. En lille ide 😉 Eller bage noget mega lækkert hjemmebagt surdejsbrød, så brødet er noget ekstraordinært at vælge, eller lave menuen om, så den hedder ost med brød eller hjemmelavet nutella på brød.

Brunch på Spiret

Den sidste lille ting er bestikket. Vi fik en stor kniv og en stor gaffel at spise med. Det var ret svært at spise med det store bestik af de små skåle. Når bestikket er stort, kommer skålene også til at virke mindre (apropos det med Nordjylland 😉 ). Jeg ville gerne have haft noget mindre bestik så det var nemmere at skære vaflen i skålen og få gulerodssalaten op med gaflen. Jeg kunne også godt have brugt en lille ske til frugt salaten.

Konceptet er fantastisk og manden var rigtig lækker. Det var en oplevelse og gav ny inspiration. Konceptet havde skønhedsfejl på lanceringsdagen, som jeg er helt sikker på allerede er bedre i dag.

Tusind tak for lækker mad, vi kommer helt sikkert igen.

Aalborg brunch

Sprød ananas müsli

Gå til opskrift

Sprød müsli lavet på ananas!

Müsli eller granola var noget jeg ikke spise i en lang periode, jeg var ramt af paleo-bølgen og troede alle fødevarer der rimede på stivelse var farlige. Men det er de heldigvis ikke og i dag spiser jeg havregryn med stor glæde 😀

Eksotisk müsli

Jeg elsker en sprød müsli på toppen af en smoothie bowl, supershake eller en portion skyr. Men det der gør den sprød, behøves ikke altid at være sukker eller honning, jeg har tidligere lavet en sprød müsli på banan (finde den her). Denne sprøde ananas müsli er lavet på blendet ananas og lidt lime, helt uden sukker, honning eller dadler. Den har en fantastisk tropisk smag og jeg har derfor blandet müslien med kokos og paranødder. Den kan spises med med mælk på, men den er rigtig god som topping. Serverer gerne den sprøde ananas müsli på skyr med ananas og kiwi eller som granola på en matcha bowl.

Velbekomme

Skyr med müsli
Ananas granola

Sprød ananas müsli

Denne müsli eller granola er sprød og i store knasende klumper, men bedst af alt, er at den er lavet på ananas helt uden sukker.

Ingredienser

  • 1/2 frisk ananas
  • 2 spsk lime saft
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 5 dl havregryn
  • 1 dl chia frø
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl hakkede pecanødder
  • 1 dl kokosflager

Sådan gør du

  • Blend den friske ananas med ingefær, limesaft og vniljepuver til en "sirup".
  • Bland de resterende tørre ingredienser, foruden kokosflagerne, sammen i en skål.
  • Vend "sirupen" rundt i de tørre ingredienser, så det klumper sammen til en stor klump.
  • Fordel det på en bradepande og rist det i ovnene ved 150 grader i ca 1 time.
  • Rør i müslien undervejs så den får de klump-størrelser du ønsker.
Tropisk müsli

Gulerodsvafler med cream-cheese-skyr

Skønne vafler af gulerod med cream-cheese-skyr

Gulerodsvafler med cream-cheese-skyr – ligesom gulerodskage med cream-cheese-frosting. Det er derfra ideen kommer.

Gulerodsvafler med creamcheeseskyr

Inspiration

Nogle gange skal der ikke ret meget til for at blive inspireret, og så løber ideerne rundt i mit hoved om at lave en sundere udgave, som jeg selv ville spise hver dag, som en del af min sunde almindelige mad.

Nu får du lige hele tankestrømmen omkring vaflerne.

Jeg har længe gerne ville lave nogle vafler i mit Wilfa vaffeljern som jeg fik til min fødselsdag, da jeg ikke har brugt det så flittigt. Vaflerne skulle selvfølgelig være sunde, men jeg syntes at banan-vafler var for “nemt” og hokkaido bruger jeg i forvejen i alting. Se f.eks disse müslibarer.

Gulerodsvafler med cream-cheese-skyr

En kammerat, som for nylig havde fødselsdag, ville til sin fødselsdag have smørrebrød og gulerodskage med cream-cheese-frosting, hvilket jeg godt forstod for det er virkelig lækkert! Men det forstod hans kæreste ikke, når han nu kunne vælge brownie!

Samme dag spiste vi frokost på Fusion (læs mere om det her), hvor vi var så heldige, at der var gulerodskage med cream-cheese-frosting og krokant nødder til dessert. Jeg elsker virklige sådan en kage! Rent hypotetisk har jeg for nyligt spurgt Kasper om hvilken fredagskage han helst ville have: Oreo cheseecake eller gulerodskage med cream-cheese-frosting – han valgte cheesecake! Det gav heller ikke anledning til at lave en gulerodskage. Men så var det jeg kom i tanke om, at jeg kunne lave en vaffel udgave!

Gulerodskage Fusion

Jeg har faktisk haft lyst til gulerodskage med rigeligt cream-cheese-frosting siden jeg var på A.C Perchs thehandel med Tchibo, tilbage i efteråret. Her var jeg var inviteret til at lære at dekorere kager og foodstyle dem – skønt event 🙂 Julie Hey havde bagt den skønneste gulerodskage og viste os hvordan man kunne foodstyle den rustikt, med masser af cream-cheese-frosting, som vi også selv fik lov at prøve.

Vaflerne er sunde, uden sukker og er lavet af en grøntsag. Spis gulerodsvaflerne med cream-cheese-skyr og bær til morgenmad eller til en lækker sund dessert.

Velbekomme

Se også disse havregrødsmuffins med gulerod og skyr frosting

Gulerodsvafler med creamcheese

Gulerodsvafler:

Sunde vafler med gulerod uden sukker og mel. Spis gulerodsvafler med cream-cheese-skyr og bær til morgenmad eller til en lækker sund dessert.

Ingredienser

  • 2 gulerødder revet
  • 2 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk kanel
  • lidt kardemomme og vanilje pulver*

Cream-cheese-skyr

  • 1 dl skyr
  • 2 spsk light smøreost
  • 1/2 tsk vanilje pulver
  • evt. lidt vanilje proteinpulver* og citronsaft
  • Pynt: pistacienødder og blåbær

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne i en foodprocessor til en ensart dej.
  • Lad dejen trække 5 min.
  • Varm vaffeljernet op og kom lidt fedtstof på, jeg har forsøgt mig at bage uden fedtstof og det dur ikke. Jeg bruger ganske lidt kokos-olie fra en kokos-spray.
  • Bag vaflerne i ca. 4 min, på mit Wilfa vaffeljern passer det med, at timeren skal stå på 6.
  • Rør alle ingredienserne til cream-cheese-skyren sammen.
  • Ønsker du en sødere skyr, tilføj da vaniljeproteinpulver og smag den til med citronsaft.
  • Server vaflerne med cream-cheese-skyr og pynt med pistacienødder og blåbær.

Frugtsalat

Abemad med vaniljeskyr

Frugtsalat er en skøn dessert, som er super nem at lave i en sund og kalorielet udgave. Abemad er en dessert som jeg syntes er gået lidt i glemmebogen, men som helt sikkert vil vække minder.

Abemaden kan også spises til morgenmad, serveres til brunch eller spises som eftermiddagsmåltid.

Det samme kan dette bananbrød 

Frugtsalat vaniljeskyr

Vaniljeskyr

Det er muligt at købe vaniljeskyr. Men jeg kan bedst lide at lave min egen ved at blande vaniljepulver fra Urtekram i neutral skyr. Det er nemt og så slipper jeg for aspartam og rørsukker, som de købte varianter er sødet med.

Læs også: drænet skyr

Velbekomme

Frugtsalat

Frugtsalat – en skøn abemad med hjemmerørt vaniljeskyr som råcreme. En super nem og sund dessert, som hele familie kan lide

Ingredienser

Frugtsalat

  • 1 æble
  • 1 pære
  • 1 banan
  • 1 appelsin
  • evt. en klase vindruer
  • evt. 1 kiwi

Vanilje skyr:

  • Skyr
  • Vaniljepulver
  • evt. 20 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Vask og snit frugten i passende størrelser.
  • Bland det til frugtsalat i en stor skål.
  • Pres evt. lidt appelsinsaft over frugten, jeg syntes det minimerer at banan bliver brun.
  • Rør skyr med vaniljepulver.
  • Server frugtsalaten med vaniljeskyr og evt. lidt hakket mørk chokolade.

Abemad

Rødbedepandekager

Gå til opskrift

Skønne proteinrige rødbede chokolade pandekager

Pandekagedag!

Jeg kunne ikke lade være med at lave en stak pandekager, når det nu er international pandekagedag.

Læs også: De bedste sunde pandekager

Det er Valentines Day i morgen, så hvad var mere oplagt end at lave nogle pink-hjerte-pandekager. Det siges også at chokolade og rødbeder giver mere lyst til sex og så kan rødbede være gavnligt for at beskytte dig mod hjerteproblemer – måske også hjertesorger!

Rødbedepandekagerne er den oplagte Valentines opskrift! (har lavet pandekagerne til et hjerte ved at sprede dejen ud med en ske)

Velbekomme

hjerte pandekager
Rødbede pandekager
Læs også: ugens tjek ind 

Rødbedepandekager

Sunde, proteinrige og sukkerfrie rødbedepandekager. Rødbede giver pandekagerne en smuk farve og sammen med smagen af chokolade, er de helt fantastiske.
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 1 dl havregryn blendet til mel
  • 1 kogt rødbede ca. 150g
  • 2 æg
  • 1 scoop chokolade proteinpulver
  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • I en foodprocessor blender jeg først havregrynene til mel.
  • Derefter tilsætter jeg de resterende ingredienser og blender til en ensartet dej. Dejen kan også blendes med en stavblender.
  • Bag pandekagerne på en non-stick pandekage-pande et par minutter på hver side.
Pandekager med rødbeder

Bagt Julegrød

Gå til opskrift

Sprød julegrød med julens frugter og krydderier

Bagt julegrød er skønt som en lun morgenmad en kold decembermorgen. Den bagte julegrød tager lidt tid at lave, men den er det hele værd. Denne julegrød er fuld af julens frugter og krydderier, den er sød og svampet, som en kage. Grøden smager fantastisk med lidt skyr på toppen rørt med vanilje. Grøden kan spise til morgenmad, men også sagtens nydes til eftermiddagskaffen eller til et lunt glas gløgg.

Bagt grød kan du lave i hav af forskellige varianter, fælles for dem alle er at det føles som at spise kage til morgenmad.

Her har jeg lavet en muffin variant med gulerod: Bagt gulerodsgrød muffins 

Og en klassisk variant med hindbær og æble: Bagt havregrød 

Velbekomme

Bagt grød

Bagt julegrød

Bagt julegrød er lige som at spise kage til morgenmad, her får du opskriften på en grød som er fuld af julens frugter og krydderier.

Ingredienser

  • 2 mandariner
  • 1 dl frosne hindbær
  • 2 dl finvalset havregryn
  • 2 dl grovvalset havregryn
  • 1 spsk hampfrø
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • ¼ tsk nelliker
  • ¼ tsk ingefær
  • 2 æg
  • 2 dl mælk

Topping:

  • 2 spsk hasselnødder
  • 1 spsk græskarkerner
  • 1 æble

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Beklæd en ovnfast form med bagepapir.
  • Skær mandarinerne i tern og fordel dem i bunden af formen sammen med de frosne hindbær.
  • Bland de tørre ingredienser i en skål og fordel dem over frugten i det ovnfaste fad.
  • Pisk æg og mælk sammen og hæld det over grynene.
  • Hak nødderne og pynt med toppingen.
  • Bag grøden i den varme ovn i ca. 35 min.
Bagt julegrød

Skyr-Alamande

Gå til opskrift

*indeholder reklamelink

Morgenskyr med smag af risalamande med lun hindbærsauce

Skyr-alamande er en sund risalamande lavet af skyr, hytteost og vanilje. Skyr-alamanden bliver bedst hvis den får lov at stå og trække, gerne natten over. Men den sunde risalamande kan ogå sagtens røres hurtigt sammen og nydes som en julet morgenmad, et eftermiddagsmåltid eller en lille dessert.

Hinbærsauce

Den lynhurtige hindbærsauce kan også laves af andre bær som f.eks blåbær. Du tager de frosne bær direkte fra fryseren ind i mikroovnen og 45 sek efter har du en skøn bærsauce til skyr-alamande, grød eller skyr som bliver endnu lækre hvis du røre lidt vanilje i – så bliver det vist ikke nemmere!

Skyr-alamande med lun hindbærsauce

Smuttede mandler

Skyr-alamanden er lavet med hakkede smuttede mandler. Smut gerne for mange mandler og opbevar dem på køl, de kan holder sig ca. en uges tid (og så er du i smutte-træning til risalamanden 😉 ).

Vil du gerne have en sødere skyr, kan du tilsætte et par dråber stevia drops* (steviadråber) med vaniljesmag. Proteinpulveret kan undlades, men så må skyr-alamanden sødes på anden vis, evt. med honning eller sukrin*.

Velbekomme

Skyr_alamande

Skyr-alamande

Til: 1 person

Det skal du bruge:

  • 2 dl skyr
  • 1 dl hytteost
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 spsk vaniljeproteinpulver ca. 10-15 g
  • 10 smuttede hakkede mandler

Hindbærsauce

  • 1 dl frosne hindbær
  • 1 knivspids vaniljepulver

Sådan gør du

Aftenen inden

  • Rør skyr, hytteost, vaniljeproteinpulver og mandler sammen og sæt det i køleskabet natten over.

Om morgenen

  • Tag skyr-alamanden ud af køleskabet – ligger der overskydende væske, så hæld det fra.

Hindbærsauce

  • Lav hindbærsaucen ved at sætte hindbærrene i mikroovnen i ca. 45 sek. og rør den med vaniljen.
  • Hæld sovsen over skyr-alamanden, pynt med flere mandelsplitter og nyd din morgenskyr.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skyr-alamnde

Julegrød

Julegrød – En havregrød som selv julemanden ville kunne lide

Denne havregrød er en cremet og lækker julegrød som minder om risengrød. Det er den perfekte morgenmad på de kolde december morgner hvor det regner og blæser mere end sner (som det burde 😉 ). Denne grød er både sund, mættende, nemt at lave også hjælper den lidt på julestemningen 🙂

I stedet for kanel-sukker er denne grød drysset med hakkede ristede hasselnødder og kanel, som giver grøden en skøn knasende topping. Smørklatten er skiften ud med en klat æblegrød lavet af bagt æble – det smager skønt.

Velbekomme

Jule havregrød

[recipe-foody]

Julegrød

Til 1 person

Det skal du bruge:

  • 1 dl havregryn (grovvalset)
  • 1/2 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 1 æg
  • en smule salt

Topping:

Sådan gør du:

Rør havregryn, vand og mælk sammen i en gryde og bring det i kog. Tilsæt vanilje og en smule salt, kog det et par minutter under omrøring, til grøden får en fyldig konsistens. Rør ægget i grøden, giv grøden et opkog for at sikre, at ægget er tilberedt. Server grøden med en smørklat af æblegrød og kaneldrys af ristede, hakkede hasselnødder og kanel.

[/recipe-foody]

Protein pandekager – simple og sunde

De bedste sunde pandekager !

De her protein pandekager er de bedste sunde bananpandekager du kan lave. Jeg har lavet pandekage-testen, ved at lave 3 forskellige banan/protein pandekage varianter og teste dem på familie og venner. De her pandekager de vinder hver gang. De vinder fordi de smager super lækkert, men hvad endnu bedre er, det er, at de også er super nemme at lave! Opskriften er faktisk så nem: blend, bag, spis! Det der tager længst tid er at bage dem. Ud af en portion lavet af én banan får jeg mere end 10 protein pandekager på størelse med en kaffekop.

Protein pandekager

Pandekager – den perfekte morgenmad.

Pandekagerne er faktisk så gode, at jeg har fået dem printet på postkort og nu var det på tide at dele opskriften med jer. Jeg spiser oftest pandekagerne til morgenmad og tit om fredagen, da det er en virkelig god måde at mærke at det snart er weekend. Pandekagerne er også rigtig gode at have med på farten. Skal jeg have morgenmad med mig, som jeg skal når jeg skal løfte til et stævne, så har jeg altid skyr, peanutbutter, et æble og disse pandekager med. For mig er det den perfekte morgenmad at have med. De er også rigtig gode som eftermiddagssnack, de har reddet mig mange gange på de lange dage på uni.

Spis pandekagerne med peanutbutter, frisk frugt og bær eller denne hjemmelavede saltkaramel. Husk at drikke kaffe til 😉

Pandekagerne er perfekte til morgenmad, eftermiddag, dessert eller som en snack på farten. Jeg kan kun anbefale dig at lave pandekagerne med det samme.

Pandekagerne kan også laves med havregryn, se opskriften her.

Velbekomme

Pandekager

Protein pandekager
Udskriv
5 fra 1 stemme

Sunde Protein Pandekager

Opskrift på lækre, sunde protein pandekager, som smager fantastisk. Bananpandekagerne er sukkerfrie, glutenfrie og fuld af protein.

Ingredienser

  • 1 banan
  • 2 æg
  • 1/2 scoop vanilje proteinpulver jeg brugte denne
  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne enten med en stavblender eller i en foodprocessor til en ensartet dej.
  • Bag små tykke amerikanske pandekagerne ved middel varme.

De bedste sunde pandekager

Grød med saltkaramelsauce og saltristede mandler

Gå til opskrift

Havregrød med dadelkaramelsauce, saltristede mandler og æbler i tern.

Når jeg ikke spiser supershake eller skyr til morgenmad kan jeg godt finde på at spise havregrød!

Denne grødopskrift er med stor inspiration fra restauranten Grød. Hvis man kan kalde en grød-bar en restaurant? Jeg besøgte Grød CPH på Jægersborggade i København tilbage i foråret. Jeg ved ikke om denne grød er deres signaturgrød, men det tror jeg det er. Den er i hvertfald alle steder på de sociale medier og hedder havregrød I i deres menu-kort. Om ikke andet så forstår jeg godt hvorfor, for denne lune grød smager fantastisk med hjemmelavet karamelsauce, friske æbler og ristede mandler.

Her er billeder fra mit besøg hos Grød.

Grød med saltkaramelsauce

Min egen variant er en havregrød med en saltet dadelkaramelsauce, saltristede mandler og friske æbler fra fars have. Grøden er kogt af grovvalset havergryn på halv mælk og halv vand, det gør den ekstra lækker cremet. Grøden kan sagtens laves i mikroovnen, men den bliver lige lidt bedre hvis den er kogt i en gryde.

Velbekomme.

Grød med saltristede mandler

Grød med saltkaramel og saltristede mandler

En nem grødopskrift på en cremet og lækker havregrød med saltkaramelsauce, saltristede mandler og friske æbler i tern.
Antal: 2 personer

Ingredienser

Grød

  • 2 dl grovvalset havregryn
  • 2 dl mælk
  • 3 dl vand
  • lidt salt

Topping

  • Salt ristede mandler
  • Saltet dadelkaramel
  • Et godt æble i fine tern

Sådan gør du

  • Bland ingredienserne til grøden i en gryde og kog det til den ønskede konsistens, i ca. 5 min.
  • Smag grøden til med salt – pas på den ikke bliver for saltet, da der er meget salt i toppingen.
  • Pynt grøden med hakkede saltristede mandler, fint hakkede æbletern og salt-daddel-karamelsauce.

Grød med saltkaramelsauce

Saltet daddelkaramel

Gå til opskrift

En sundere saltet karamelsauce

Jeg elsker saltkaramel, det er ingen hemmelighed. Jeg er også helt vild med BodyLabs zero topping med salted caramel flavour, men desværre gør den mig oppustet og jeg får ondt i maven, så jeg spiser det ikke så tit. BodyLabs zero topping indeholder ingredienser jeg ikke helt ved hvad er, men den smager godt! Jeg kan derfor godt lide at lave min egen karamelsauce af gode råvarer.

Hjemmelavet karamelsauce

Jeg har længe eksperimenteret med at lave en karamelsauce, der er nem at lave, som indeholder få kalorier og som kan laves af almindelige ingredienser. Karamelen er lavet af friske dadler og vand, så det er virkelig nemt! Konsistensen har jeg eksperimenteret en del med, da vand og dadler i sig selv blever ret flydende. Jeg har tilføjet en spiseskefuld chokolade proteinpulver, en smagsvariant med karamel kan sikkert også bruges, for at tykne karamelsaucen. Derudover har jeg også tilsat en spsk Husk som er psyllium-frøskaller. Frøskallerne suger væsken og virker lidt som husblas. Jeg bruger ofte Husk når jeg bager eller laver frikadeller. Karamellen kan godt få en lidt grynet konsistens af frøskallerne, men så var jeg så heldig at finde kakao fibermel i Rema. Kakao fibermelen giver dadelkaramelsaucen den perfekte konsistens og bidrager med lidt ekstra kakaosmag. Kan du ikke finde kakao fibermel kan du sagtens bruge Husk, billederne af karamelsaucen er lavet med Husk. Daddelkaramellen kan holde sig i køleskabet i op til en uge og smager skønt som topping på blandt andet grød, skyr og smoothiebowls.

Velbekomme.

Saltkaramel

Sund saltkaramel

Saltet daddelkaramel

Denne sundere saltet karamelsauce består kun af 5 ingredienser. Den smager skønt som topping på grød, skyr eller smoothiebowls.

Ingredienser

  • 5 dadler
  • 1,5 dl kogende vand
  • 1 spsk chokolade proteinpulver
  • 1 spsk husk eller kakao fibermel
  • 1/4 tsk. salt

Sådan gør du

  • Læg dadlerne i blød i vandet i ca. 10 min.
  • Kør det hele i en minihakker til en jævn karamelsauce og smag til med lidt salt.

Saltkaramelsauce

Daddelkaramel

Morgenmadcookies

Gå til opskrift

Morgenmadscookies og trænings- tøj og sko

Der er fuld gang i mine bootcamphold! 12 seje kvinder styrketræner med mig kl. 6 om morgenen to gange om ugen. Kvinderne har alle sammen et mål om en stærk og velformet krop – hvem har ikke det? 😀 Jeg er vildt imponeret over alle deltagerne på Bootcampen, de har virkelig taget handling og kæmper for at nå deres mål – det er så sejt! Pigerne på bootcampen stiller mange spørgsmål om kost og træning, så jeg tænkte, jeg ville dele nogen af spørgsmålene med jer her på bloggen, så I også kan få glæde af dem.

UP Bootcamp styrketræning for kvinder

Hvilket tøj og sko skal jeg tage på til træning?

Træningstøj:

Træningstøj skal helt klart være tøj du føler dig godt tilpas i og noget som du kan bevæge dig i. Der findes ikke noget værre, end at føle sig begrænset af sit eget tøj, det gælder i alle situationer, ikke kun til træning. Personligt har jeg fundet mig nogle træningstøjsmærker som passer perfekt til mig. Derfor køber jeg oftest nyt træningstøj fra disse mærker. Jeg træner altid i lange tights fra mærket 2XU og min sports BH er altid fra mærket Nike. Jeg vil anbefale dig at finde træningstøj der passer perfekt til dig, som du kan bevæge dig i, og som du føler dig godt tilpas ved at have på. Du kan finde en masse inspiration og lækre træningstøjsmærker – følg linket her.

Nike vægtløftningssko

Træningssko til styrketræning

I forhold til træningssko, er der lidt mere om snakken, end at de bare skal være behagelige at have på, de må også gerne være designet til formålet. Løbesko er til at løbe i og derfor er de ikke særlig velegnet til styrketræning. Løbesko er beregnet til at absorbere alle de stød, som du udsættes for under løb. Ved styrketræning er det en fordel med et stabilt underlag og en god kontakt med underlaget. Når du styrketræner i løbesko og tillægger ekstra belastning på kroppen, vil den stødabsorberende bund blive trykket ned. Det betyder, at det er svært at stå godt fast på gulvet. Jeg ser også at det er langt sværere at holde hele foden i gulvet i en dyb squat i løbesko. Jeg anbefaler at styrketræne i en “hård” flad sko eller en hård sko med hæl. Du behøver ikke at investere i fancy vægtløftningssko, en flad sko kan sagtens bruges. Jeg bruger selv en Nike Romaleos vægtløftningssko til vægtløftning. Den passer godt til mig, fordi den har en bred pasform og har en høj hæl som gør det nemmere at komme helt ned i squat. Jeg bruger Nike Metcon til alt andet træning og til crossfit, det er en rigtig god “all around” sko og mine fødder har det godt i dem. Du kan bl.a finde Nike Metcon i Intersport – følg linket her. Mine løbesko er Nike Air Zoom, disse sko fik jeg vejledning og hjælp til at finde, fordi jeg havde brug for en løbesko der kunne give mig pronationstøtte, da jeg ellers får ondt i knæene af at løbe.

Jeg har fundet ud af at jeg har én Nike sko til enhver lejlighed også sneakers til dagligt. Jeg tog lige en hurtig søgning på google, hvor Wiki fortæller mig at navnet Nike er opkaldt efter en græsk sejers gudinde – måske er det derfor jeg har så mange Nike sko 😉

vægtløftning

Skal jeg spise morgenmad?

Mit korte svar på det spørgsmål er – “er du sulten”? Spis morgenmad hvis du er sulten. Hvis dit mål med din kost og træning er det samme som mit og pigerne på bootcampen, om en stærk og velformet krop, så skal du i bund og grund spise mindre end du forbruger. Hvis du spiser morgenmad uden egentlig at være sulten, er morgenmåltidet ekstra kalorier indtaget. Når det er sagt, så ser jeg ofte (og kender fra mig selv), at spiser jeg en fornuftig morgenmad, er jeg mere rationel i løbet af dagen og får taget nogle bedre og sundere beslutninger.

Morgenmadscookies

Hvad skal jeg spise til morgenmad?

Spis noget du godt kan lide. Spis gerne noget som indeholder en god mængde protein, da det er med til at holde dig mæt og er kroppens byggesten for at opnå en stærk og veltrænet krop. Tilføj også gerne grøntsager, frugt eller bær til din morgenmad, da det fylder meget, mætter godt og koster lidt i kalorieregnskabet. Skyr med bær, er et hurtigt, nemt, sundt og mættende morgenmåltid. Det er dog ikke så nemt at tage med, men med frosne bær kan det lade sig gøre – se selv her. Derfor vil jeg dele en opskrift på morgenmadscookies, som indeholder en god mængde protein fra æg og både frugt og grøntsager. De er samtidig nemme at tage med på farten og kan spises til endnu et stykke frugt eller en portion skyr. Af opskriften får jeg 10 morgenmadscookies, hvilket passer perfekt til to dage. Jeg spiser 4 til mit morgenmåltid og så gemmer jeg én til den lille sult om eftermiddagen 🙂

Her er en anden sund cookie opskrift eller en anden opskrift på morgenmad til at tage med.

Velbekomme.

Trænings morgenmad

Morgenmadscookies

Opskrift på sunde morgenmadscookies, de indeholder både grøntsager og proteiner – det perfekte måltid efter en tidlig morgentræning.

Ingredienser

  • 1 dl revet gulerod
  • 1 dl revet squash
  • 1 dl revet æble
  • 2 dl havregryn
  • 2 æg
  • 1/2 dl mælk
  • 1 spsk rosiner
  • 1 tsk kanel
  • 10 mandler

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål, undtagen mandlerne, dem skal du bruge som pynt. Du kan også hakke rosinerne, så fordeles de bedre i cookiesne.
  • Lad dejen trække i 10 min, til havregrynene har trukket væske.
  • Form 10 cookies med en ske på en bradepande beklædt med bagepapir.
  • Tryk en mandel fast i hver cookie og bag dem i ovnen ca. 20 min ved 200 grader.

Noter

Du kan sagtens lave disse lækre cookies om aftenen eller flere dage i forvejen. De holder sig bedst i køleskabet.

Sunde cookies