fbpx
MENU

Quesadilla med fajita kylling

Gå til opskrift

Quesadilla med ricotta og kylling

Quesadilla er mexikansk og går derfor i min kategogi “taco” – hvilket er min livet. Jeg tror quesadilla betyder lækkert fyld i en tortilla pandekage “klisteret” sammen med ost. Om fyldet lægges mellem to tortilla pandekager, eller tortillaen foldes som her, kan du gøre som du vil. Jeg synes det er lækkert at folde pandekagen, og servere én til hver. Ligesom taco-pizza, hjælper det mig til at spise en forudbestemt mængde – 1 pandekage.

Jeg har fyldt quesadillasene med fajita-marinert kylling og ricotta ost. Ved at bruge ricotta ost, får du en fornemmelse af rigelige mængder smeltet ost, samtidig med at du kan spare lidt på kalorierne fra osten, og “oppe” proteinerne fra ricottaen.

Quesadillas

Tortilla

Der findes en hav af varianter på markedet og du kan også lave dem selv. Jeg køber oftest en fuldkornsvariant, eller den variant som indeholder færrest kalorier – hvorfor ikke spare lidt, der hvor det ikke kan mærkes? Lige for tiden er jeg helt tosset med de nye corn tortillas fra Santa Maria.

Quesadillas kylling

Ost

Der skal ost i quesadillas – rigeligt ost, som kan klistre dem sammen. Jeg bruger en god mængde fedtfattig revet ost og derudover ricotta ost som giver en lækker smag og fornemmelse af smeltet ost.

Mexicanske pandekager kylling

Fajita krydderi

Fajita krydderi har en helt særlig smagssammensætning. Jeg plejer at købe et brev med fajita krydderi – det er den nemme løsning, men det har den helt perfekte smag, som jeg ikke har ramt “spot on” endnu ved at lave blandingen selv. Og hvorfor gøre noget så enkelt mere kompliceret?

Foruden kylling og ost er der godt med grøntsager i quesadillasene. De indeholder både peberfrugt, løg, majs og chili.

Sammen med en grøn salat, snyde salsa (som er en købt taco sauce blandet med hakkede tomater og rødløg) og en avocado dip ala. guacamole, er dette et perfekt lækker hverdagsmåltid.

Velbekomme.

Mexicansk taco

Quesadilla med fajita kylling

Quesadillas med ricotta og kylling
Tid: 35 min
Til: 6 stk.

Det skal du bruge:

  • 6 tortillas
  • ca. 550 g kyllingebryst
  • 1/2 brev fajita krydderi
  • 1 lille rødløg
  • 1 dåse majs 140g
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 rød chili
  • ca. 100 g ricotta
  • 200 g revet ost

Sådan gør du

  • Skær kyllingebryst i tern og gennemsteg det på en pande med fajitakrydderi.
  • Vask og skær peberfugt, løg og chili i passende størrelser.
  • Bland de hakkede grøntsager med den stegte kylling og majs – smag til med peber.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Smør ricotta på den ene halvdel af tortilla pandekagerne.
  • Fordel kyllinge-grøntsags blandingen oven på ricottaen og top med revet ost.
  • Fold den anden halvdel af totillaen over fyldet og tryk den godt sammen.
  • Gratiner tortillasne i ovnen ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter – til de er gyldne og sprøde.
  • Server quasadillas med snyde-salsa, guacamole og en grøn salat.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering