Rød- og Grønkålssalat

Rød og grønkålssalat

Den perfekte salat til Mortens Aftens and

I morgen er det Mortens Aften og måske du allerede glæder dig til at sætte tænderne i den sprøde and, de søde brunede kartofler overhældt med den tykke andesauce og de knasende franskekartofler. Men du ved også at inden du har sunket den sidste bid af den fede mad, hvor tung og oppustet du kommer til at føle dig. Du tænker måske allerede på det hårdt arbejde du skal gøre i den kommende uge for at undgå at anden sætter sig som en pølse på maven.

Rød og grønkålssalat til mortens aften

Server en salat

Jeg foreslår at du laver en salat og tager med, eller serverer til anden til Mortens Aften. Fyld halvdelen af din tallerken med salat, så tager salaten lidt af pladsen fra den fede mad. Tag kun en portion og nyd den! På den måde kan du spare en masse kalorier i et enkelt måltid, men samtidig nyde den lækre mad, blive tilfredsstillet, mæt og tilpas. Du slipper samtidig for tanker om dårlig samvittighed om “jeg brude” eller “jeg burde ikke”.

I morgen skal jeg selv spise Mortens And på restaurant, men det er en strategi jeg ofte bruger når jeg gerne vil nyde en lækkert mad, uden at det sætter sig.

Rødkål og grønkålssalat

Denne rød- og grønkålssalat er en lækker sprød salat som giver et godt modspil til den fede and. En sød salat passer rigtig godt til and. Denne salat får sin sødme fra tranebær der er udblødt i vand og hvor vanden er brugt til en sød dressing. Det gør det muligt at lave en sød salatdressing uden honning. Salaten er pyntet med hakkede ristede hasselnødder som du finder opskriften på her.

Fortæl mig gerne om du fik glæde af salaten og strategien til at spare lidt på kalorierne til Mortens Anden.

Rigtig god Mortens Aften

Velbekomme

Rød og grønkålssalat med tranebær

Følg gerne med på min Instagram

 

Rød- og Grønkålssalat

Det skal du bruge:

  • 6-8 grønkålsgrene
  • 1/4 rødkål
  • 1 spsk balsamico
  • 1 æble
  • 2 spsk tranebær
  • 3 spsk vand
  • salt og peber
  • 2 spsk ristede hasselnødder

Sådan gør du:

Start med at lægge tranebærene i blød i vandet i en lille skål, så de allesammen er dækket. Lad tranebærene stå og trække. Fjern stokken fra grønkålsgrenene og riv eller skær grønkålen fint. Masserer grønkålen med 1 spsk balsamico indtil grønkålen bliver mørkegrøn og blød. Snit rødkålen fint, jeg gør det på et mandolinjern og vend den med grønkålen. Skær æblet fint og bland det i salaten. Hæld tranebær og den vand de ligger i over salaten, bland salaten godt og smag den til med lidt salt og peber. Pynt salaten med hakkede ristede hasselnødder.

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *