fbpx
MENU

Grønne pirogger

Grønne Pirogger med oksekødfyld

Pirogger må ikke gå i glemmebogen! Pirogger er lækre for både børn og voksne og de er et hit i madpakken. De voksne som fik lov at prøve smage denne grønne pirog opskrift, blev glade over minderene til folkeskolen 🙂

Madpakke

Jeg kom i tanke om piroggerne fordi Kasper manglede et måltid som er nem at spise når man har travlt, som ingen tid tager at forberede om morgenen og som indeholder protein, grøntsager og noget stivelse. Proteinerne får du fra kødet og brødet er en stivelsekilde. Kasper forklarede at han gerne ville have noget ala pizza snegle med, som han nemt kunne spise “on the go”, men med mindre brød, mere kød og flere grøntsager. Derfor kom jeg i tanke om denne madpakke-klassiker. Jeg har givet denne grønne pirog variant ekstra grøntsager. De smager skønt og er nemme at have med på madpakken, bare tag den ud af køleskabet eller fryseren og ned i madkassen – nemt! Server dem med ekstra gnavegrønt og det er et komplet måltid!

Velbekomme

Find mere inspiration til sunde madpakker i e-kogebogen: Simpel, sunde & glad – Frokost

Pirogger med kødfyld
Kan du lide pirogger? Se også sunde pølsehorn

Grønne Pirogger

Pirogger må ikke gå i glemmebogen! Pirogger er lækre for både børn og voksne og de er et hit i madpakken. Få opskriften på sunde pirogger
Antal: 16 stk

Ingredienser

Dej

  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl vand kogende
  • 25 g gær
  • 1 tsk groft salt
  • 75 g frisk spinat
  • 150 g rugmel
  • 250 g hvid hvedemel

Fyld

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 squash fint revet
  • 2 gulerødder fint revet
  • 1 rød snack peber fint revet
  • 1 dåse tomatpure 140g
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk groft salt
  • Peber

Sådan gør du

Dej

  • Bland det varme vand med den kolde mælk og opløs gæren heri.
  • Blend eller hak den friske spinat helt fint, rør spinaten og de resterende ingredienser i dejen. Hold lidt af det hvide hvedemel tilbage.
  • Ælt dejen godt, jeg rører den på en røremaskine.
  • Lad dejen hæve 1 time på køkkenbordet. Imens du venter kan du lave fyldet.

Fyld

  • Hak løg og hvidløg fint (jeg river alle grøntsagerne på foodprocessoren).
  • Svits løg og hvidløg i en gryde, når løgene har taget farve, tilsættes oksekødet og det brunes.
  • Tilsæt derefter de resterende grøntsager og svits dem med.
  • Tilsidst tilsættes tomat koncentrat og krydderierne, lad fyldet simre i 10 min.

Lav pirogger:

  • Del dejen i 16 boller, tril dem til boller og rul dem helt falde.
  • Læg en portion fyld på den ene halvdel og fold den anden halvdel over fyldet og luk piroggen ved at trykke kanten sammen med en gaffel.
  • Placer pigroggerne på en bageplade med bagepapir, lad dem efterhæve 15 min.
  • Bag piroggerne i ovnen, 12-15 min ved 200 grader.

Grønne PiroggerKan du lide pirogger? Se også sunde pølsehorn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering