fbpx
MENU

Madplan uge 22

Ugens madplan er tilbage! Jeg har næsten glædet mig til en madplan igen, for sådan kan vi bedst lide det. Det sparer en masse madtanker i løbet af ugen og gør at vi får spist så sundt som vi gerne vil – ingen nemme løsninger – kun hurtig aftensmad.

Søndag: Boller i karry

Om vi laver grøntsags-karrysaucen efter denne karrysauce opskrift, eller en almindelig karry sauce er vi ikke helt enige om. Men bollerne laver vi efter ovenstående opskrift, dog uden persillerod i farsen. Jeg har købt ekstra fars så vi også kan lave kød-boller til fryseren, klar til når baby kommer.

Til boller i karry skal vi have blomkålssalat, og hvis ikke saucen laves af revne grøntsager, så serverer jeg også en råkost salat dertil, foruden ris og blomkålsris.

Boller i karry

Mandag: Porretærte

Vi skal have tærte! Måske flere end bare porretærte, fordi der var mange af jer der anbefalede at fryse tærte, klar til når baby kommer. Porretærte efter denne opskrift er min favorit tærte, men skinke og broccoli er også god, eller champignon og spinat, eller løg og tomat – der er mange muligheder. Til tærte(erne) får vi rester af salaterne fra søndag.

Porretærte

Tirsdag: Taco

Vi skal til vores første møde med “mødregruppen”, den gruppe som bliver til mødregruppen, når vi bliver mødre! Derfor er vi ret sent hjemme, men tilgengæld hjemme samtidig, derfor hjælpes vi om hurtig at hakke og snitte salat til klassisk taco i tortillawraps. Oksekødet krydret med denne taco-krydderi og dertil denne guacamole. Grøntsagerne bliver: Majs, agurk, tomat, peberfrugt, salat/spidskål og syltede rødløg.

Taco

Onsdag: Hjemmelavet kebab

Hjemmelavet kebab efter denne opskrift – så der også er til fryseren. Det er mere omstændig at lave end at købe en pose kyllingekebab på frost i Rema, men fornemmelsen af at spise hjemmelavet er langt bedre og det samme er smagen. Jeg laver kyllingekebab på en nem måde af udbenet kyllingelår. Kebaben bliver serveret i en salat-bowl eller tortillawrap med resterne af grøntsagerne fra tirsdag.

Torsdag: Lakseside grillet og laksesalat

Vi griller en hel lakseside, serverer en lakse-bøf for os hver og laver denne lakse-salat af resten af laksen. Det anbefales ikke at gravide spiser røgvarer, som ikke er varmet til over 70 grader, derfor har jeg fundet ud af at lasesalaten smager lige så godt med tilberedt laks, som med røget laks (selv om det er varmrøget). Til laksesalaten serveres brød og salat af feldsalat, agurk og krydderurter.

Fredag: Grill kylling, ovn kartofler og bearnaisesauce

Her kommer Kaspers indspark til ugens madplan. Grill kylling og fritter! Vi griller nogle marinerede kyllingbryster i bbq-mariande. Vi laver kartofler i ovnen, skåret ud som fritter og knors bearnaise fra brev, kun tilsat skummetmælk og så selvfølgelig en salat dertil.

Lørdag: Pitabrød med hakkebøf og tzatziki

Vi skal til Århus og besøge min søster og far – i anledningen af fars dag om søndagen. Hvad er mere oplagt end at jeg står for aftensmaden? Alle andre skal hjælpe med at klippe hæk 😅 Vi griller hakkebøffer, snitter salat og luner pitabrød – som dressing denne lækre tzatziki – det bliver mums.

Pitabrød med tzatziki

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *