fbpx
MENU

3 tips til at spise flere grøntsager i dagligdagen.

Her får du mine allerbedste tips til at spise flere grøntsager i dagligdagen.

I dette indlæg vil du få mine bedste tips til at spise flere grøntsager. Jeg er helt sikker på at du vil spise flere grøntager hvis de er både synlige og let tilgængelige.

Spis_flere_groentsager_koeleskab

Grøntsager – sådan spiser du flere.

Grøntsager er sunde! De er med til at forbedre vores sundhed, fordi de indeholder vitaminer og mineraler som vi har brug for. Samtidig indeholder grøntsager også rigtig mange fibre som er gode for fordøjelsen. Vil du gerne tabe dig, eller holde en sund vægt, er det en rigtig god ide at spise mange grøntsager, da de indeholder få kalorier, fylder meget og mætter godt. Jeg elsker selv at spise en stor portion mad til mine måltider, men jeg vil gerne spare på kalorierne. Derfor fylder jeg altid min tallerken med grøntsager først. Det giver mig en stor portion mad som ser ud af meget, uden at det koster dyrt i kalorieregnskabet. Når du spiser flere grøntsager tager de formentlig lidt af pladsen fra nogle af de andre fødevarer, hvilket gør at du indtager færre kalorier, helt uden at du bemærker det. På den måde kan du tabe dig og stadig holde dig mæt.

Grøntsager

Grøntsags-forberedelse er en smart strategi:

Jeg tror vi alle sammen gerne vil leve sundt og spise vores grøntsager, men når hverdagen rammer, familien er sulten og madlavningen skal gå stærkt, er det nemt at ty til lettere og hurtigere løsninger som ikke indeholder store mængder grøntsager. Grøntsager skal først væskes, skylles, hakkes, rives og koges – de kan faktisk godt være lidt besværlige! Men er grøntsagerne let tilgængelig og klar til brug, er det nemt at tilføje.

Skræl gulerødder

Sæt dig et mål for dig og grøntsagerne.

Jeg har aldrig hørt nogen sige: “jeg er sund nok”, med andre ord, er der altid noget at stræbe efter på sundhedsfronten. Sæt dig et grøntsagsmål! Et godt dagligt mål kunne omhandle mængde af grøntsager. Du kan f.eks sætte dig et mål om at spise 5 knytnæver grøntager dagligt – og det er nemmere sagt end gjort. Du kan derfor bruge nogle af de tips jeg deler til at lykkes med at spise flere grøntsager dagligt.

Forberedelse

Her får du mine 3 bedste tips til at få spist flere grøntsager dagligt.

  • Hold køleskabet fyldt med grøntsager

Når jeg åbner mit køleskab og ser farverige grøntsager, som er forberedte, så er det dem jeg får lyst til at spise, frem for andre fødevarer jeg først skal ud og købe. Derfor sørger jeg for at mit køleskab altid er fyldt med grøntsager og det er endnu nemmere hvis grøntsagerne er forberedt.

  •  Spis grøntsager til alle måltider

Jeg forsøger at spise grøntsager til alle mine måltider og snacks dagligt. På den måde opfylder jeg hurtigt mit grøntsagsmål om 5 knytnæver grøntsager dagligt. At spise grøntsager til alle måltider er nemmere sagt end gjort. Men igen, hvis køleskabet er fyldt af grøntsager som er forberedt på forhånd, er det let at gribe ud efter en gulerod, som allerede er vasket.

  • Erstat snacks med grøntsager

Jeg vil gerne begrænse mit snacke-gen. Fordi jeg snacker, når jeg egentlig ikke er sulten og dermed spiser jeg bare unødvendige og overflødige kalorier. Til gengæld elsker jeg snacks! Jeg elsker når min venstre arm er i bevægelse imens jeg laver noget andet. Derfor forsøger jeg at snacke grøntsager. Det er nemt hvis grøntsagerne er forberedt, så det er dem jeg får øje på når jeg åbner køleskabet. Jeg kan godt finde på at skære grøntsagerne i små snack størrelser, så tager det længere tid inden jeg løber tør for snacks.

Grøntsags buffet

Vigtigst af alt: forberedelse!

Der er mange måder at forberede grøntsager på, det her er mine bedste forberedelsestips!

Forberedelsen kræver at jeg sætter tid af til at forberede, men til gengæld sparer det mig rigtig meget tid i løbet af ugen. Jeg bruger madplanlægnings ritualet: søndags-ritual, ritualet kan du læse mere om her. Jeg bruger måske 2 timer om ugen, gerne søndag og så supplerer jeg lidt i løbet af ugen. Jeg forsøger for det meste at lave en madplan for ugens måltider, men det er ikke altid det lykkes og den kan sagtens ændre sig i løbet af ugen. Derfor forbereder jeg ikke hele måltider, men bare grøntsager. Nogen gange har jeg en plan, andre gang forbereder jeg bare grøntsagerne så jeg er sikker på at få dem spist,  selvom jeg ikke har en madplan. For når grøntsagerne først er vasket, skyllet og skåret skal de ikke gå til spilde. Det gør det også nemt at sammensætte en lækker salat, eller lave en madpakke af de forberedte grøntsager sammen med en rest kød eller rest fra aftensmaden. På den måde syntes jeg, at jeg kan spise sundt hver dag, uden at spise efter en specifik plan.

Når jeg planlægger hvad jeg skal forberede, handler jeg ind efter årstiden. Det betyder at jeg vælger de danske grøntsager som er tilgængelige og i sæson. Jeg kan rigtig godt lide at gå på det lokale grøntsagsmarked og købe grøntsagerne friske direkte fra marken. Grøntsagerne fra markedet er friskere, sprødere og billigere end i supermarket – det er jeg vild med!

Læs mere om min lokale grøntsagspusher på grøntorvet i Aalbrog her.

Jeg kan også godt lide ideen om at få grøntsagerne leveret direkte til døren, men jeg har aldrig prøvet det 🙂 Hvis jeg har en madplan og ved hvad jeg skal bruge af grøntsager i løbet af ugen forbereder jeg dem, men ellers forbereder jeg det jeg får brug for, i form af snack grøntsager, grøntsager til hurtige salater, grøntsager til gryderetter og nogen gange bager eller koger jeg grøntsager.

Spis flere grøntsager sådan gør jeg

Sådan gør jeg:

Søndag aften laver jeg ofte en salatbar i form af en grøntsagsbuffet til aftensmad og forbereder samtidig ekstra grøntsager. Kasper griller ofte en masse kød så vi også har det forberedt. Jeg koger gerne nogle ris, bulgur, quinoa eller kartofler til, så vi ogå har det til ugen. Søndag aften spiser vi så en bowl af alt det vi har forberedt, det kunne f.eks være denne cowboy-bowl.

Spis flere grøntsager kød

Rå grøntsager:

Rå grøntsager er rigtig gode som en hurtig snack og til at tage med på farten. De er også rigtig gode til at dyppe i en dip eller humus (find en opskrift på humus her). Rå grøntsager er også perfekte til salater og til at tilsætte i retter, f.eks gryderetter eller wokretter som denne wokret med svinekød.

Jeg forbereder:
  • Gulerødder: som jeg vasker og skræller og evt skærer i stave. Gulerødderne opbevarer jeg i vand i køleskabet, de holder sig mere end 5 dage på køl (skift evt. vandet)
  • Cherry tomater: skyller jeg og og tørrer godt. De holder sig mere end 5 dage på køl (eller skyl dem lige inden servering)
  • Spidskål: hakker jeg fint evt. på et mandolin jern, jeg opbevarer det i en boks på køl. Det holder sig mere end 3 dage
  • Grønkål: som jeg skyller, tørrer og hakker fint. Holder sig mere end 4 dag i køleksabet
  • Hjertesalat: skyller jeg, tørrer og hakker. Det holder sig ca. 2 dage
  • Spinat: skyller og tørrer jeg i et viskestykke. Det holder sig ca. 2 dage
  • Agurk: vasket og hakket. Holder sig i 2 dage
  • Peberfrugt: vasket og hakket. Holder sig i 3 dage
  • Løg: hakket rødløg eller forårsløg. Holder sig mere end 3 dage i køleskabet

Jeg laver gerne en stor skål af blandet grøn salat af spidskål, grønkål og hjertesalat eller crispsalat. En blandet grøn salat er en rigtig god bund i enhver salat bowl. Hvis ikke alle grøntsagerne er blandet sammen – holder de sig længere.

Listen er bare nogle af de friske grøntsager jeg forbereder. Du kan forberede lige de grøntsager som du har lyst til og skal bruge i løbet af ugen. Det kunne være, radiser, champignon, sugersnaps eller rodfrugter.

Blanchering

  • Broccoli – kan spises rå eller det kan blancheres. Det blancherede broccoli holder sig ca. 2-3 dage

Blanchering broccoli

Ristede/bagte:

  • Hokkadio græskar: holder sig op til 5 dage
  • Tomater: holder sig i ca. 6 dage i køleskabet
  • Løg: holder sig ca 4 dage i køleskabet
Hokkaido græskar
Bagt hokkaido

En kommentar til “3 tips til at spise flere grøntsager i dagligdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *