Uge 33 – madplan

Søndagsritual

Søndag og madplan for næste uge

Idag er det rigtig søndag. En dag uden for mange planer og hvor vejret er lidt trist. Dagen skal bruges på at forberede og klargøre til næste uge. Men i dag har jeg mest af alt lyst til sofahygge og serier.

Søndags brunch
Søndagen startede med søndagsbrunch med hjemmebagt brød

Søndagsritualet

De fleste søndage kommer vi hjem fra et eller andet weekend arrangement med enten familie og venner, det kender du sikkert også? Søndag skal der handles ind, vaskes tøj og forberedes til den kommende uge. Hvilket ikke er noget man fortæller vidt og bredt om, det er bare søndag!

Vi plejer at lave en madplan i vores forberedelse til den kommende uge, har kan du finde en skitse for min uge-madplan: Tjek ind uge 9

Det har vi også gjort i denne uge og i dag deler jeg vores madplan.

Forberedelse er tit alfa omega for at få en travl hverdag til at fungere. Det er det også når man gerne vil leve sundt og godt. Det er også en strategi jeg bruger i mit arbejde med klienter, læs mere om madplanlægning her.

Søndag skal bruges på at hakke og snitte grøntsager – det har jeg skrevet om her. På den måde er jeg sikker på at jeg/vi får spist vores grøntsager, når de er tilgængelige.

Fars have

Øko-søndag i Bilka

At have en madplan gør nemmere for mig at handle ind. Jeg handler stort ind efter madplanen én gang om ugen og så supplere jeg med det der mangler i løbet af ugen. I dag handlede jeg ind i Bilka, det gør jeg altid den 2. søndag i måneden for der har Bilka øko-søndag, som betyder at alle økologiske vare er nedsat med 25% – skønt!

De flest grøntsager og frugter kan du få danske lige nu og det er for mig første prioritet at handle “lokalt”. Men det som jeg ikke kan få dansk vælger jeg økologisk, såsom citroner, kikærter til humus samt kaffe og havregryn og så er det bare helt perfekt med 25%.

Her får du min madplan:

Madplan:

Søndag: salatbowl med kylling, hummus, bagte tomater og fedtfattig pesto

Salatbowl er en typisk søndagsfavorit herhjemme, da det er en nem måde at forberedt en masse grøntsager på inden ugen starter. I dag er det en salatbowl med kylling ala den her: cowboy bowl eller fastelavs salat.

Læs mere om mit søndags ritual her: sådan forbereder jeg grøntsager

Opskrifterne på bowlen, hummus, de bagt tomater og en pesto uden olie kommer snart. Pesto uden olie (syntes du også det lyder for godt til at være sandt?) det er det ikke. Jeg er lykkelig over opskriften og jeg glæder mig til at dele den.

Mandag: Hokkaido og oksekød

Det er næsten min livret, da oksekødet laves som taco-kød og hokkaido er min favorit grøntsag som endelig er tilbage i sæson igen. Det er det bedste jeg kan have med på madpakken og da jeg skal have madpakke med på tirsdag laver jeg hokkaido og oksekød mandag. Læs mine favorit hverdagsretter med hakket oksekød her.

Tirsdag: Rester – da jeg spiser hos min søster

Jeg er ikke hjemme på tirsdag, derfor er det godt med rester fra både salatbowl og oksekød.

Onsdag: Wok med rejer

Onsdag er markedsdag og hvis jeg når det, smutter jeg på grønttorvet og køber grøntsager hos De Glade Gartnere og rejer hos fiskemanden.

Torsdag: Hamburgerryg med kogte grøntsager

Kogte grøntsager er totalt undervurderet. Da jeg i sommerferien var hjemme hos min far fik vi kogte grøntsager – alt sammen fra hans have og det smagte fantastisk, så det skal vi have til kogt hamburgerryg. Det er en klassiker med et kogt blomkål til hamburgerryg. Denne gang maskere jeg ikke blomkålen i mayonnaise, men med en dressing af hytteost. Læs om maskeret blomkål her. Denne opskrift med hytteost-dressing vil jeg også gerne del med jer.

Fredag: Forsøg med langtidsbraiseret okse til mexi mad

Jeg vil så gene kunne lave trævlet oksekød, som man får det på salat og sandwichs bar, men det er endnu ikke lykkes mig at lave en perfekt mexican variant. På fredag giver jeg det endnu et forsøg med en oksesteg fra fars gård. Det må da blive godt!

 

Vi forsøger at lave sådan en plan hver uge, planen er altid variabel og det er sjældent at den holder helt, men det er et godt udgangspunkt og jeg syntes det er smart at handle ind efter, især når der er øko søndag i Bilka.

Når der er hakket, snittet og forberedt, bliver der forhåbentlig tid til en lille søndags-gåtur.

Hvordan bruger du din søndag?

Rigtig god søndag

//Kærligst Anne

Søndagstur

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *