Knækbrød

Knækbrød

Knækbrød næsten kun lavet af kerner

Knækbrød er i sig selv ikke særlig julet. Men for mig er et lækkert ostebord noget, der hører sig julen til, både til julefrokost og julehygge. Til et lækkert ostebord er der behov for et lækkert kernefyldt knækbrød. Disse knækbrød er lavet udelukkende er kerner, opskriften er nem, det sværeste er at rulle dejen tyndt ud så knækbrødende bliver super crispy. Ost smager godt året rundt, og det gør knækbrødene også. Er der nogle af kernerne du ikke har kan du bruge flere af de andre kerner, det vigtigste er hørfrøene da de suger væsken. Du kan også bytte 1 dl kerner ud med 1 dl havregryn, det bliver stadigt et skønt knækbrød.

Knækbrød

Juletradition

I juledagene har vi i min familie tradition for at servere en stribe forskellige lækre oste til en lun kop te, sammen med alt hvad der ellers hører til aftenhyggen. Så sidder vi under tæpper og ser en god julefilm imens vi drikker te, spiser oste og hjemmelavede julegodter, som f.eks chokoladetrøfler eller havregrynskugler. Det er faktisk denne tradition jeg er mest ked af at undvære i år, når vi skal holde jul i Thailand, for det er bare mega familie-hyggeligt!

Hvis I vil prøve vores familie tradition, kan I ligeså godt lave dobbelt portion, så der er nok knækbrød til alle juledagene 😉

Velbekomme

Knækbrød

Knækbrød

Det skal du bruge:

  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 spsk HUSK
  • 1 tsk salt
  • 1 dl vand
  • 1 æg

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen. Lad massen trække i 30 min. Fordel herefter massen på en brandepande med bagepapir, brug hænderne eller en dejskraber, som du dypper i vand, eftersom massen klistrer meget. Spred massen ud på bagepapir, så den bliver så tynd som mulig.

Bag knækbrødet i ovnen ved ca. 150 grader i ca. en time. Hold øje undervejs, det må ikke blive brændt.

Lad knækbrødet køle af og knæk det herefter i passende størrelser.

 

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *