fbpx
MENU

Kyllingesalat med karrydressing

Gå til opskrift

Lækker måltidssalat med kylling og karrydressing

Kylling, bacon, karry og æble – det er en lækker komination som salat, men også i en sandwich.

Tag salaten og læg den mellem to stykker surdejsbrød, eller i en bagel, og du har den perfekte sandwich.

Salaten består af en blandet salat med masser af smag fra krydderurter og rødløg. Til salaten er der stegt kylling og bagte tomater. Hele herligheden kobles sammen med en lækker (og nem) karrydressing.

kyllingesalat

Karrydressing

Til en kyllingesalat hører sig karrydressing (og bacon 😉 )

Karrydressingen er lavet på fedtfattig cremefraiche rørt sammen med vegansk mayo (se opskrift) , som indeholder meget få kalorier i forhold til alm. mayonnaise. Cremefraichedressing er smagt til med syre fra æblesidereddike, sødme fra honning, salt og den rette mængde karry.

Jeg serverer karrydressingen ved siden af salaten, men du kan også sagtens røre den i salaten. Dressingen kan helt sikkert også bruges til andre lækre retter og i sandwich, end blot denne salat.

Spis salaten som den er til aftensmad eller frokost. Server et godt surdejsbrød til salaten, eller vend pasta i salaten.

Velbekomme.

Kyllingesalat bacon karrydressing

Kyllingesalat med karrydressing

Kyllingesalat med kalkunbacon, æbler, bagte tomater og karrydressing

Det skal du bruge:

  • 6 cherrytomater
  • 3-4 skiver kalkunbacon
  • 2 kyllingebryst i tern
  • 150 g blandet salat (crisp, spinat, baby el.)
  • 1 lille rødløg
  • 1/2 æble
  • 1 håndfuld dild
  • 1 håndfuld purløg
  • salt og frisk kværnet peber

Karrydressing

  • 1 dl cremefraiche
  • 2 spsk. vegansk mayonaise se opskrift
  • 1-2 tsk. æblesidereddike
  • 1 tsk. karry
  • 1/2 tsk honning
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skyld cherrytomaterne, halver dem og drys dem med salt. Læg dem i et ovnfast fad og sæt dem i ovnen i ca. 25 min.
  • Fordel kalkunbacon på bagepapir og placer det ligeledes i ovnen.
  • Skær kyllingebryst i tern og steg det på panden med salt og peber.
  • Vask og skyld salaten.
  • Rør dressingen

Karrydressing

  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med salt og peber.
  • Hak rødløg, purløg og dild fint.
  • Skær det 1/2 æble i fine både.
  • Bland salaten sammen af salat, rødløg, purløg, dild og æblebåde. Vend den stegte kylling og de bagte tomater i salaten.
  • Smuldre bacon på toppen af salaten og server dressingen ved siden af, sammen med en god skive brød.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering