MENU

Rigtig gode salater til jul

En god salat til julemaden, er for mig en salat med masser af grøntsager og frugt, uden for mange nødder eller oliedressinger, da jeg synes julemaden med and og sovs er fed nok i sig selv. Jeg vil gerne have en salat til julemaden, som letter lidt i “budgettet” på min tallerken. Salaten skal smage så skønt, at jeg ikke har lyst til at undvære den for ekstra brunede kartofler, men at det heller ikke gør noget, hvis lidt af sovsen løber ned i salaten.

Jeg har samlet nogle af mine favorit salater til julemaden her. For mig er det også vigtigt at ingredienserne er i sæson, så de helst kan købes danske. Jeg ved godt at jeg ikke kan få danske appelsiner og granatæbler, men jeg synes det er u-tidigt at vælge salater af importeret spinat, agurk og blåbær – når du kan spise de bedste udgaver af dem, når de er i sæson om sommeren.

Jule vinter grøntsager

Rigtig gode vinter grøntsager

Kål og rodfrugter er primært det, du kan få dansk i supermarkederne lige nu. Jeg synes især grøn- og rødkål egner sig rigtig godt til salater til julemaden. Frugter som æbler, appelsiner og mandariner smager også rigtig godt lige nu. Pære, granatæble og tørret frugt egner sig også godt i vintersalater.

Her er mine 5 favorit sæson salater

Rødkålssalat

Den skal jeg lave (igen) i år. En rødkålssalat det hører sig til. I år laver jeg den med nødderne ved siden af, så kan man selv vælge om man vil have dem i eller ej – men det smager skønt. Den her rødkålssalat er rigtig god! Jeg er vild med den får sin sødme fra appelsinsaft i stedet for sukker eller honning. Læg gerne rødkålen “i blød” i appelsinsaft om morgnen eller dagen før. Her er opskriften på min favorit rødkålssalat.

Rødkålssalat

Grønkålssalat

En klassiker herhjemme og altid en “go-to” salat, der ingen tid tager at lave. Jeg skal helt sikkert lave denne grønkålssalat i juledagene, jeg undlader edamamme bønner og serverer den til julefrokosterne. Her er opskriften på favorit grønkålssalaten.

Grønkålssalat med hytteost

Rød- og grønkålssalat

En skøn salat som kombinerer grønkål og rødkål. Salaten er sødet med saften fra udblødte tørrede tranebær – det synes jeg er super lækkert. Du kan også undlade nødderne i denne salat eller servere dem ved siden af. Her har du opskriften på en skøn rød- og grønkålssalat.

Rød og grønkålssalat

Grønkål og bolsjebeder

Foruden kål er rodfrugter også i sæson, dem finder du i denne salat som tilmed er rigtig smuk. Bolsjebedernes striber glæder julemenuen og smagen af rødbede går godt til flæskesteg. Find opskriften på den smukke grønkålssalat med bolsjebeder her.

Vintersalat af grønkål og kakifrugt

Grønkålssalat med rygeost og hasselnødder

Prøv at lav grønkålssalat med rygeost – det er lækkert. Rygeost findes ofte både i en 10% fedt og en 1% fedt, så kan du selv vælge hvor kalorierig din salat skal være. Jeg laver den med rygeost 1% og spiser lidt flere julegodter! Find opskriften på grønkålssalt med rygeost her.

Grønkålssalat med rygeost

Rødkål

Husk også rødkålen! Den lune rødkål til anden, flæskestegen eller frikadellerne. Det er ikke så svært at lave selv, smagen og en wauw-effekt du får, så er det, det hele værd at lave den selv. Opskriften på rødkål finder du her.

Rødkål

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *