fbpx
MENU

Skyr i madpakken

Gå til opskrift

Skyr med frosne bær – det bedste madpakketip

Skyr i madpakken – det kan man da ikke? Skyr der har ligget i tasken hele dagen er ikke lækkert! Men med frosne bær holdes skyr koldt.

Skyr med frosne bær, lyder næsten så nemt at det ikke kan kaldes en opskrift, det er det måske heller ikke. Men det er et madpakketip jeg gerne vil dele med jer. Jeg har selv brugt det på universitetet og det har de andre i min studiegruppe også 🙂

Travlt om morgenen

Vi kender alle det at vi har lidt travlt om morgenen, vi ved vi har en lang dag foran os, vi vil gerne leve sund, spise vores frugt, grønt og vores proteiner, men når vi åbner køleskabet er det gabene tomt og der er ikke noget at lave madpakke af. Her er det så mit skyr med bær tip kan bruges, jeg har hvertfald næsten altid skyr i køleskabet, det er en nem fedtfattig proteinkilde der ikke skal tilberedes, den skal bare tages med hjem fra supermarket – nemt! Frosne bær har jeg også altid i fryseren. Så selv om køleskabet er tomt for noget at smøre madpakke af, kan du stadig tage noget sundt, fedtfattigt, proteinrigt og velsmagende med på madpakke. Det er smart, sundt og så smager det oven i købet lækkert.

Velbekomme

Skyr i madpakken

Skyr med frosne bær

Skyr i madpakken – det kan man da ikke? Skyr der har ligget i tasken hele dagen er ikke lækkert! Men med frosne bær holdes skyren kold.

Ingredienser

  • Skyr
  • Vanilje pulver
  • Frosne bær jeg bruger hindbær

Sådan gør du

  • Tag en passende mængde skyr i en tæt beholder og rør det med vanilje pulver.
  • Put frosne bær ned i skyren og tag det med på madpakke. I madpakken tør bærerne op, så når du når frokosttid har du hindbær skyr og i mellemtiden er skyren holdt kold.

Noter

Prøv at tilføje hakkede mandler eller havregryn.

Skyr madpakke

Müslitærte

Gå til opskrift

Morgenmadstærte – det lyder næsten for godt til at være sandt!

Når jeg ser noget smukt, smager noget lækkert eller får en ide, så kræser mine tanker om hvordan jeg kan lave det jeg har set eller smagt i en sundere udgave. Jeg søger inspiration på nettet og i kogebøger, for at lære hvordan det laves. I mange opskrifter er der ingredienser som jeg ikke spiser til hverdag. Jeg kan lide at lave velsmagende hverdagsmad, med helt almindelige danske råvarer, uden tilsat sukker og for mange kalorier. Ofte kræver det mange forsøg i køkkenet, men denne müslitærte blev helt overraskende lækker, og så endda i første forsøg.

Müslitærte med bær

Muslitærte ideen

Müslitærte-tanken opstod egentlig som en ide på at lave en portion skyr med knasende banan granola og bær “upside down”, på en smuk måde, som kan serveres for gæster på et brunch bord. Denne opskrift er faktisk så lækker, at den kan serveres for gæster også til eftermiddagskaffen eller endda som dessert.

Her har jeg lavet tærten som én stor, men den kunne sagtens laves i portionsstørrelser i muffinsforme.

Müslitærte

Tærte fyld

Tærten er fyldt med skyr, rørt med vanilje samt frosne og friske bær. Men det kunne ligeså godt være vaniljeskyr. Jeg synes der er kæmpe stor forskel i smag og konsistens på de skyr der findes. Jeg vælger altid en neutral variant og tilføjer selv den smag jeg ønsker, det gør jeg af den simple årsag, at jeg synes der er alt for mange tilsætningsstoffer og ekstra ingredienser, som jeg ikke har brug for, i de varianter med smag. Jeg kan bedst lide en skyr som er sød i smagen, tyk i konsistensen og allerhelst økologisk. Der er frit valg, men jeg vil forslå en tyk skyr til müslitærte, for at udgå at bunden bliver blød.

Müslitærten kan pyntes lige som du vil, eller med det du plejer at spise på din skyr. Jeg har pyntet den med friske blåbær og frosne hindbær, men det kunne lige så godt være ristede nødder og tørret frugt.

Velbekomme

Tærte

Müslitærte

Morgenmadstærte
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 1/2 dl vand
  • 1 spsk hørfrø
  • 1 moden banan
  • 3 dl havregryn halv fin- og halv grovvalset
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk hampfrø kan undlades

Sådan gør du

  • Sæt hørfrø i blød i vandet, gerne 15 min eller mere.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Bland de tørre ingredienser sammen. Mos bananen og bland den med hørfrøene. Held bananmassen i grynene og bland det sammen.
  • Tryk massen ud i en tærte form.
  • Bag tærten i 20 min ved 180 grader varmluft.
  • Lad tærten køle af inden du fylder den med det du har lyst, jeg fyldte den med skyr og friske bær.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!