fbpx
MENU

Blender guide

*Indeholder reklamelinks

Blender guide til SuperShake

Jeg får rigtig mange spørgsmål på hvilken blender jeg bruger til SuperShakes og hvordan man laver en luftig SuperShake til at spise med ske.

Jeg har testet 6 forskellige blendere. Her får I mine anbefalinger og erfaringer, med at lave SuperShake i blenderen.

Nogen ønsker en flydende SuperShake til at drikke, andre vil gerne (som jeg) have en softice SuperShake som kan spises med ske. Jeg har testet forskellige blendere for at kunne guide dig til, hvilken blender du skal vælge, som passer til den SuperShake du ønsker og din pengepung. Som guiden tog form, blev det mere en test af at lave en softice SuperShake. Jeg giver mit bud på hvordan en SuperShake kan laves flydende i de respektive blendere, samt hvordan de rengøres. Vurderingen af blenderne bliver primæret baseret på SuperShake resultatet.

Test kriterier

  • Luftig SuperShake
  • Hvor fint og godt den blender frosne grøntsager

6 x Blendere

Det er de 6 ovenstående blendere har indgået i testen, og jeg mener de repræsenterer de blender muligheder der findes ret godt.

Power blender

Jeg har en Power Fuel 1200b fra Wilfa, som er meget kraftig blender! (OBS. blenderen jeg linker til er en Power Fuel 1200s, som er “lillesøsteren” til 1200b’eren) Jeg plejer at sige, at den kan tage en halv arm, og det tror jeg faktisk den kan – den blender hvad som helst. Blenderen har en motor på 1200 watt og den blender 22.000 omdrejninger i minuttet, den er effektiv selv ved lav hastighed. Blenderen har 3 programmer. Jeg bruger smoothie-programmet først, og derefter blender jeg SuperShaken på lav hastighed mellem prik 1 og 2. Blenderen har også et suppe-program, selvom blenderen ikke har et varmelegeme, kan friktionen i blenderen blende varme supper, olier osv. – det er vildt!

Blenderen er rigtig god til at cirkulere grøntsagerne og “suge” dem ned i kniven, så alt bliver blendet.

Blenderen har en BPA-fri plastikkande som har måleenheder på kanten og som nemt rengøres ved at blende vand og sæbe (den kan ikke gå i opvaskemaskinen).

Det er den vildeste blender til at lave flydende SuperShake til at drikke på rekordtid. Den kan lave luftige SuperShakes på en blende tid på ca. 3-3,5 min. Det er vigtigt at du ikke har nødder i, og når den er så luftig at den ikke drejer toppen af SuperShaken rundt længere, skal du stoppe med at blende, ellers bliver den flydende igen.

Perfekt blender til drik-bar SuperShakes, vurderingen til softice SuperShakes?

SuperShake vurdering:

*Power Fuel 1200s kan købes her fra: 999kr

Power blender SuperShake

Blender

Wilfa blenderen er en relativ billig blender, som er ret kraftig. Den har en 1200 watt motor. Blenderen har et is-knuser program og et smoothie program, som jeg nok skulle have brugt til at lave SuperShaken med. Blenderen har en glaskande med målestreger, det gør det nemt at måle væsken af i blenderen. Blenderen kræver relativt meget væske for at kunne blende mængden af grøntsager, jeg tror den vil blive udfordret på frossen spinat i klumper.

Det er svært at lave en softice SuperShake i blenderen, men det kan sagtens klare en SuperShake til at drikke ?

SuperShake vurdering:

*Kan købes her fra: 599kr

Blender SuperShake

Foodprocessor

Min foodprocessor er fra Braun og den er jeg rigtig glad for. Den er billig og kan nogen gange fåes på 50% (så hold øje), her får du virkelig noget for pengene. Foodprocessoren er god til at blende SuperShakes, dadelkugler, hummus osv, men den er også rigtig god til at rive gulerødder, squash, rødbeder osv. Motoren er 600 watt, men den er stærk nok. Kanden er af plastik. Jeg har modellen med en stor kande og en lille kande, denne model har kun én stor kande med en kapacitet på 2 liter til SuperShake.

Det største minus ved maskinen er, at den er grim. Tidligere lavede Braun en helt hvid maskine uden de grønne knapper og de har også lavet en helt sort. Det ved jeg, fordi jeg nu har min 3. eller 4. maskine af samme model. Det har lykkedes mig at køre minimum en maskine træt! Maskinen er lavet sådan, at den ikke kan starte hvis ikke “alt er gået i hak”, af sikkerhedesmæssige årsager og hvis den lille “split” knækker af kanden, er det billigere at købe en ny maskine, end en ny kande (sorry miljø).

Jeg putter kande, kniv, låg, riv-blade – det hele i opvaskemaskinen, det ved jeg ikke om det er “beregnet” til, men det fungerer fint for mig.

Med ekstra væske kan foodprocessoren lave en flydende shake til at drikke. Foodprocessoren vinder mit hjerte med meget luftige SuperShakes?

SuperShake vurdering:

*Kan købes her til: 677kr

Foodprocessor_SuperShake

Thermomix

Den dyreste maskine i denne test. Maskinen kan hakke, blende, mikse, purere, koge og dampe – det er en blender med et varmelegeme hvor temperaturen kan justeres til f.eks at legere. Den har en computer, så den kan faktisk selv lave mad.

Thermomix kan lave både flydende og luftige SuperShakes. En luftig SuperShake får du ved først at blende kraftigt og derefter blende længere tid, på lavere hastighed, omkring 3,5. Vil du have en flydende SuerShake til at drikke, kan denne meget kraftige blender gøre det på rekord tid.

Motoren har 1500 watt og den kan blende med 10.000 omdrejninger i minuttet. Det betyder at ingredienserne ikke er helt så findelt, som f.eks ved power blenderen.

Blender kanden er af rustfri stål og kan rumme 2,2 liter. Alt kan skilles ad og gå i opvaskemaskinen.

Thermomixeren er en fantastisk køkkenmaskine, men til SuperShake er den ikke pengene værd.



SuperShake vurdering: 

TM 5 kan købes her til: 8999kr

Thermomix SuperShake

Smoothie blender

Smoothie blenderen er den billigste blender i denne guide. Jeg har testet en OBH twister (som desværre ikke overlevede). Blenderen skal have meget væske for at blende, men klarede de frosne grøntsager overraskende godt. Jeg tror dog smoothie blenderen vil blive udfordret på frossen spinat i klumper.

Blenderen har 300 watt og blender overraskende godt. Fordelene ved denne blender er at den er lille, så den fylder ikke ret meget. Du kan skrue et drikke låg direkte på blender “kanden” og det hele kan gå i opvaskemaskinen.

Ulemperne er at det kræver manuel kraft for at blende – du skal trykke den ned. Og så klarer den ikke at lave SuperShake luftige, den kræver for meget væske.

Jeg har set at Wilfa (som jeg synes er et rigtig godt blender mærke) laver en Smoothie blender. Hvis du vil have en blender der fylder meget lidt på køkkenbordet, og som laver SuperShakes til at drikke, kan du se efter Wilfa smoothie blender her.

Smoothie blenderen klarede ikke testen.

SuperShake vurdering:

*OBH Smoothie blender kan købes her til: 241kr

Smoothie blender SuperShake

Minihakker

Jeg har testet en minihakker som kan sættes på en stavblender. Minihakkeren kræver som smoothie blenderen manuel arbejdskraft. Jeg kender ikke til stavblenderens andre funktioner, men den klarede SuperShake testen overraskende godt. Det var denne blender der overraskede mig mest.

Du får mange funktioner i en stavblender, og denne minihakker kan også lave en flot finthakket luftig SuperShake.

Stavblenderen har motorkraft på 700 watt og mange andre kniv-funktioner. Jeg ville også putte minihakkeren i opvaskemaskinen, men jeg er ikke sikker på den er beregnet til det.

For at lave en flydende SuperShake vil minihakkeren kræve mere væske.

Jeg er meget postiv overrasket over denne SuperShake og blenderens præstation. Det størst minus er at du skal holde knappen inde i ca. 3 minutter. SuperShaken fortjener en vurdering 6 af 6, men pga. jeg har hænderne optaget, giver jeg min vurdering.

SuperShake vurdering:

*Wilfa stavblender kan købes her fra 682kr

Minihakker SuperShake

Testvinder

Det kommer ikke som nogen overraskelse! Foodprocessoren fra Braun klarede sig bedst i SuperShake testen og vinder blender guiden!

En rigtig god og billig foodprocessor.

*Køb foodprocessoren her

Er du mere til en blender, løber powerblenderen fra Wilfa med sejren, den kan både lave flydende og SuperShakes der kan spises med ske, men det kræver lidt øvelse.

*Køb powerblenderen her

Rigtig god fornøjelse.

SuperShake Q&A

Kan en SuperShake hjælpe mig med at tabe mig? Er det kun for folk der træner? Kan det erstatte et måltid? Her får du svaret på de oftest stillede spørgsmål om SuperShake

*indeholder reklamelink

En SuperShake er mit absolutte yndlingsmåltid, hvis jeg skal lave noget der er lækkert, sundt, nemt og hurtigt, på få minutter!

Jeg har samlet de 20 mest stillede spørgsmål om SuperShake og SuperShake kogebogen fra min Instagram, svarene får du her.

Bestil SuperShake kogebogen ved at trykke på linket til webshoppen her.

SuperShake Q&A

Er proteinpulver nødvendig i en SuperShake?

Som udgangspunkt nej. Men det er proteinpulver der får SuperShaken til at smage skønt af Bounty på side 87, af Filur på side 52 eller Snickers på side 43. Uden proteinpulver vil jeg kalde den en greeni, som er blendet grøntsager. Samtidig er er proteinpulveret med til at øge proteinindholdet, som jeg fortæller dig fordelene ved om et øjeblik.

Kan proteinpulver undlades i SuperShake?

Ja, det kan undlades, men så vil jeg ikke kalde det en SuperShake – for SuperShaken får sine super-krafter fra proteiner, lige som du og jeg 🙂 Uden proteinpulver vil jeg kande den en greeni, som er blendet grøntsager. Du kan tilføje en anden proteinkilde end proteinpulver, det skriver jeg om på side 27

Er proteinpulver ikke kun for folk som vil tage på?

Nej, især ikke hvis du bruger proteinpulver til lave en SuperShake. En SuperShake er et komplet blendet måltid. Det betyder, at du laver et måltid som mætter og som kan spise, istedet for at drikke en proteinshake som ikke mætter, men som stadig indeholder kalorier. Det der afgører om du tager på, eller taber dig, er forholdet mellem dit kalorieindtag og forbrug. Er du i overskud tager du på, er du i underskud taber du dig. Proteinpulveret alene gør ikke at du taber dig eller tager på. Det er det som får glasset til at flyde over, der gør at du tager på. Om det er proteinpulver, 2. portion aftensmad, basser til formiddag eller en banan – så er det det du spiser mere, end du har brug for, der resulterer i at vægten den går op.

Protein er samtidig kroppens byggesten, og er det næringsstof der vedligeholder og opbygger din muskelmasse. Kroppen bruger flere kalorier på at fordøje protein end f.eks. kulhydrater og fedt – man kan næsten sige, at proteiner er for dig der gerne vil tabe dig.

Er du Super-Klar, så bestil SuperShake kogebogen her.

Bounty SuperShake

Har proteinpulver indflydelse på vægttab?

Jeg kan godt finde på at anbefale min kunder hos Unlimted Performance, som ønsker et vægttab, at anvende proteinpulver. Som ovenfor, ikke fordi proteinpulver alene er et mirakelmiddel til vægttab (det er der desværre ikke noget der er), men fordi protein hjælper dig med at vedligeholde, eller endda opbygge din muskelmasse, når du taber dig (kroppen strammes op). Derudover holder protein dig mæt i længere tid og kroppen bruger som sagt flere kalorier på at fordøje protein.

Under et vægttab vil jeg altid anbefale dig at spise spise dine måltider, istedet for at drikke dem. Da det at spise, og tygge din mad, bidrager til din mæthed og til at spise mindre. SuperShake kan laves flydende, så det kan drikkes, eller laves tykt som softice, så det kan spises med ske. I de 3 første opskrifter i kogebogen, beskriver jeg hvordan du kan lave den samme SuperShake, med forskellig konsistens og kalorieindhold, fra side 41. Jeg vil anbefale SuperShake, både hvis du vil tabe dig, øge din muskelmasse eller vedligeholde din vægt.

Kan jeg spise/drikke proteinpulver, hvis jeg ikke træner?

Ja! Hvis du bekymrer dig om vægttab/vægtøgning, så læs ovenfor. Dit proteinbehov øges med fysisk aktivitet og træning, men alle muskler har brug for proteiner, også dine :). Hvis du er bange for at proteinpulver indeholder noget “dårligt”, så er det uberettiget. Proteinpulver er oftest udvundet fra mælk, de andre udvindingsmetoder beskriver jeg på side 26.

Jeg har uddybet dette spørgsmål i et blogindlæg hos Unlimited Performance, læs det her: Er proteinpulver kun for dig der træner

Hvor køber du frossen spinat?

Jeg plejer at købe frossen spinat i Bilka eller Føtex, da jeg klart synes det giver det bedste resultet, at bruge løsfrossen spinatblade, istedet for frosne spinat klumper. Desværre har jeg ikke kunne købe det i et stykke tid i Bilka eller Føtex. Jeg har fundet løsfrossen spinatblade i Rema1000.

Det er bare “fedt” at skrive en kogebog med ingredienser som udgår! (det samme er sket med de protein cookies jeg har brugt på side 78 og hasselnøddedrik som jeg bl.a. har brugt til Nutella på side 85, heldigvis kan du lave hasselnødedrik selv, opskriften er på side 129)

Hvor køber du frossen broccoli og blomkål?

Frossen broccoli kan du få i alle dagligvarer forretninger. Frossen blomkål fåes hos Coop’s butikker som SuperBrugsen og Kvickly.

Hvor køber du ananas-proteinpulver?

Ananas-proteinpulver bruger jeg fra MyProtein* som Unlimited Performance forhandler. De fleste af de proteinpulver jeg bruger er fra MyProtein*, da jeg synes de smager bedst.

Læs mere om mine proteinpulver favoritter her: Bedste protein snacks

Hvilket proteinpulver anbefaler du?

Jeg anbefaler MyProtein, da jeg synes deres proteinpulver smager bedst. Vi forhandler det hos Unlimited Performance. Ellers kan jeg anbefale proteinpulver fra Bodylab.

SuperShake Elementer

Hvor mange kalorier indeholder en SuperShake?

Alle SuperShakes kan laves så de passer til dit behov og smag. De kan variere i kalorier fra ca. 200kcal til 800kcal pr. SuperShake. Jeg har beskrevet hvordan du kan justere kalorierne på side 17. Jeg har beregnet kalorieindholdet i hver SuperShake, hvis du følger opskriften.

Er du Super-Klar – så bestil et SuperShake eksemplar – Her 😀

Bruger du saltede eller usaltede peanuts?

Saltede, da det er dem jeg kan få i almindelige dagligvarer forretninger.

Hvor længe kan den holde sig?

Ikke ret længe, hvis ikke den er på køl. Jeg foretrækker den frisk blendet og vil anbefale at du drikker den inden for en time. Spiser du den med ske, skal SuperShaken spises med det samme, ellers “falder den sammen”.

Kan jeg spise SuperShake til frokost?

Ja da! Alt det kræver er en blender/foodprocessor.

Kan den erstatte et måltid?

Det kan den faktisk godt! En SuperShake indeholder alle de ting du har behov for i et godt måltid. Den smager godt, den indeholder de næringsstofer du har behov for og den mætter den godt.

Hvor kan man købe din bog henne?

Her! Direkte link til webshoppen.

Den sælges kun online og hos Unlimted Performance i Aalborg.

SuperShake

Hvor mange SuperShake opskrifter er der i bogen?

Der er 30 SuperShake opskrifter i bogen. Derudover er der opskrifter på toppings, som mysli og nøddesmør, der er også opskrifter på nøddedrikke, samt et kapitel med sunde desserter lavet på SuperShake skabelonen.

Hvor kan man købe hasselnøddedrik?

Du kan lave det selv, opskriften er på side 129.

Jeg plejede at bruge hasselnøddedrik af mærket Alpro, det kan jeg ikke finde mere. Hasselnøddedrik kan købes her*!

Er der angivet kalorier pr. opskrift i din bog?

Jeps! jeg beskriver også hvordan du kan justere kalorierne, så de passer til dine behov på side 17.

Q&A

Kan SuperShake laves aftenen før og sættes i køleskabet?

Det kan det godt. Jeg foretrækker dem frisk blendede, da de skiller lidt og smager mere af grønsager, når grøntsagerne tør op. Jeg ved der er mange der gør det, blender SuperShaken om aftenen, ryster den om morgnen og nyder dem med stor velbehag.

Er der et maks antal portioner man må spise på en dag? Hvis nu jeg gerne vil have det til morgen, middag og aften?

Nej, egenlig ikke. En SuperShake er et komplet blendet måltid, som indeholder masser af grøntsager og en god proteinkilde. Jeg vil selv foretrække at spise mere varieret – men SuperShake smager godt, og der er 30 forskellige opskrifter i kogebogen.

Hvilken blender vil du anbefale?

Jeg arbejder på et blogindlæg med den helt store blender guide til SuperShakes. Stay tuned. Eller læs om udstyr på side 19.

Let’s SuperShake

SuperShake Logo

SuperShake Fest

SuperShake Festen

SuperShake Fest

En helt igennem skøn og perfekt SuperShake aften, en aften ligesom jeg havde drømt om. Alt klappede, spillede og forløb fuldstændig gnidningsfrit. En mindeværdig fest for min første kogebog

Tænk én gang..

Jeg er taknemmelig for at så fantastiske og inspirerende kvinder vil bruge en aften på at fejre min kogebog og jeg. Kogebogen som lige er kommet i 2. oplag (det er lidt vildt) bestil den i webshoppen her

For mig er det guld værd at have en perlerække af inspirerende, dygtige og selvstændige kvinder i mit netværk, som arbejder inden for noget af det samme som jeg selv. Jeg tænker på dem og hvor beæret jeg er over at være en del af disse stjerner, når jeg synes tingene går lidt i hårdknude. 

Lang tids planlægning og nervøsitet

Jeg havde lyst til at holde en fest, jeg havde lyst til at vise min kogebog og fortælle om SuperShake-konceptet. Efter jeg selv havde deltaget i forskellige blogger-arrangementer og kogebogslanceringer, tænkte jeg: ”det kan jeg også”! 

Og sådan blev det! Jeg afholdte et blogger-event/kogebogslancering for mig selv. 

Første skridt var at finde ud af, hvor skal det være? Hvornår skal det være? Og ikke mindst, hvad skal det være?

Som det var på plads, måtte jeg jo så finde ud af hvordan jeg fik det eksekveret! 

Heldigvis er jeg træner hos Unlimited Performance og de stillede deres træningscenter til rådighed – den perfekte lokation for en SuperShake-fest.

Men udfordringer som: hvordan får jeg: stole, borde, pynt, mad, blendere, toppings, grøntsager, frugt, champagne, bordkort, goodiebags og alt andet som der er brug for til sådan et event? Måtte jeg jo finde ud af!

Det var ikke muligt uden mine samarbejdspartnere: Wilfa, Eatlow, Toftgærgaard, ByPlayart Plakater, Degladegartner og Partyinabox

Og tak til min svigerfamilie som pyntede op, ryttede op og vaskede op under hele arrangementet. 

Bekymringer

Invitationer skulle der også til og en stor portion tanker og bekymringer om nogen overhovedet ville deltage i min fest. 

SuperShake Fest

Jeg kan også godt indrømme, at jeg på SuperShake-dagen blev ramt af: Hvad er det lige du har gang i? Hvem er det lige du tror du er? 

Men de tanker blev kørt væk af en damptromle, for hold nu fast et arrangement. Jeg lovede mig selv, at når jeg bliver ramt af tanker hvor jeg ikke tror på mig selv, vil jeg tænke tilbage på denne skønne aften og den lykkefølelse jeg gik i seng med og mindes at jeg KAN. 

SuperShake_bog

Festen 

Træningscenteret var pyntet til ugenkendelighed. Det var udsmykket i de flotteste lyserøde og grønne pastelfarver – som en ”sund slikbutik”, lige som jeg havde ønsket mig. 

Mine gæster ankom af den røde løber og blev mødt med flag og lyserød champagne.  

SuperShake_Lyserød_Champagne

Jeg fik lov at sige velkommen, tak og forklare om kogebogen og SuperShake konceptet. Jeg præsenterede den overdådige SuperShake-buffet og lavede en demonstration af hvordan jeg blender min SuperShake. 

Efterfølgende var det alle mine gæsters tur til at gå ombord i buffeten og blende deres egen SuperShake. De skulle dekorere og style deres SuperShake for at tage det smukkeste billede af deres SuperShake – for det var selvfølgelig en konkurrence. 

Nogen fulgte opskrifterne i kogebogen, andre freestylede på SuperShake-konceptet og alle fik super gode og velsmagende resultater – de var vilde med SuperShakes.    

Se nogen af de flotte SuperShake billeder

Se flere billeder her!

Jeg havde også opsat en konkurrence for alle vores følgere – for I skulle selvfølgelig have muligheden for at vinde det komplette SuperShake-kit, som alle mine gæster også fik med hjem, så de kan fortsætte deres SuperShake-eventyr derhjemme. 

Efter konkurrencerne spiste vi en hyggelig netværks middag med wraps og juice fra eatlow og drak lidt mere lyserrød champagne. 

SuperShake_middag

Alle gik hjem med lyserøde lykke-kinder, maverne fulde af mad og armene fulde af gaver – klar til at begive sig ud på SuperShake-eventyr.

SuperShake_Eventyr

SuperShake – Jeg har skrevet en kogebog

Jeg har skrevet en kogebog!

Jeg har lavet en kogebog, det er slet ikke til at fatte. At udgive en kogebog er en af mine største drømme og nu står jeg med en bog i hånden. En rigtig bog i hardback, i farver og med sidetal. 

Jeg må indrømme at jeg er lidt stolt!

SuperShake_Kogebog

Jeg har lavet en kogebog om SuperShakes fordi det virkelig er nemt, det smager super godt, jeg spiser selv en SuperShake hver eneste dag og fordi jeg oplever en vis skeptisk omkring konceptet, indtil det er afprøvet 🙂 

Jeg oplever også at der er rigtig mange, der finder det udfordrende og tidskrævende at lave et sundt mellemmåltid eller morgenmad, med masser af grøntsager og gode proteiner. Derudover præsenterer vi næsten altid SuperShakes for vores klienter, under et træningsforløb hos Unlimited Performace

SuperShake_Et_komplet_blendet_maaltid
Super Shake Hvad er det

SuperShake – Er et komplet blendet måltid

Konceptet går ud på at blende grøntsager i din smoothie eller i din proteinshake.

  • Det er ikke en smoothie, da en SuperShake ikke kun består af frugt/bær
  • Det er ikke en proteinshake, da en SuperShake ikke kun består af proteinpulver og vand
  • Det er ikke en greenie, da en SuperShake ikke kun består af grøntsager
  • Det er heller ikke en milkshake, da en SuperShake ikke kun er lavet af mælk og smag

Det er en god blanding af det hele! 

En supershake er smart, fordi det både kan laves så det kan spise med ske, hvor det får konsistens som blød softice. Det kan også laves som en shake til at drikke på farten. En SuperShake kan laves kaloriefattig eller kalorietæt. Den er både til dig der gerne vil tabe dig og til dig der gerne vil tage på og bygge muskelmasse.

Er du kørt træt i skyr til mellemåltider, til morgenmad eller synes du det er svært at spise nok grøntsager? Så prøv en SuperShake!

I bogen deler jeg en masse inspiration til hvordan du kan blende din SuperShake, jeg giver dig også tips og viden omkring konceptet. I bogen finder du også forskelige lækre toppingsopskrifter og et helt kapitel med sunde desserter lavet på SuperShake konceptet. 

Jeg håber, jeg har vægt din interesse for SuperShakes

KØB BOGEN HER 

Læs mere om bogen her

SuperShake Kogebog