fbpx
MENU

Vandmelonsalat med spinat og salattern

Gå til opskrift

Skøn vandmelonssalat med spinat og salattern

Vandmelonssalat med spinat og salattern er en af mine yndlings sommersalater. I sommervarmen kan jeg næsten ikke få nok af iskold vandmelon, den søde og læskende frugt, passer også godt i salat. Denne salat er frisk, lækker og sprød, den består af alle den danske sommers skønne grøntsager samt vandmelon. Frisk spinat, søde cherrytomater, sprød agurk og rødløg. Salaten er så lækker, at jeg ikke synes det behøver en dressing og så passer den perfekt til sommer og grill.

Vandmelonssalat med spinat

Skøn læskende sommersalat

Vandmelon og “feta”, passer perfekt sammen, og er en fantastisk kombination. Vandmelonens sprødhed og saftighed bliver perfekt opvejet af den salte fetaost, i dette tilfælde salattern.

Salat med vandmelon gør sig godt som tilbehør til grillmad. Salatens flotte farver gør salaten indbydende, og er også meget velegnet til et buffetbord. Det er en salat de fleste kan lide, så tøv ikke med at servere den for gæster.

Ingredienser i vandmelonssalat med spinat og salattern

Find den fulde opskrift og instruktioner i opskriften nedenfor.

  • Spinat: Frisk dansk spinat, kan jeg ikke få dansk bruger jeg øko-spinat og gerne baby spinat.
  • Vandmelon: Må gerne være iskold, så opbevar den i køleskabet. Det tilføjer sødme, saftighed og sprødhed til salaten.
  • Agurk: Altid dansk og helst økologisk, for en sprød tilføjelse til salaten.
  • Cherrytomater: Danske søde cherrytomater, tilføjer sødme og smag til salten.
  • Salattern: Jeg bruger salattern 3%, men feta og andre salatoste kan også bruges. Osten er salatens salte og syrlige element.
  • Rødløg: Jeg bruger også danske rødløg, de tilføjer salaten kant og skarphed og så har de en skøn tekstur.
Vandmelonssalat

Sådan laver du i vandmelonssalat med spinat og salattern

Salaten er super simpel og nem at lave, og det tager heller ikke lang tid. Sørg for at bruge friske grøntsager, de må gerne være køleskabskolde også vandmelonen, det gør denne salat ekstra forfriskende i sommervarmen.

Salaten laves ved at skylde den friske spinat. Placer spinaten på et fad. Fordel vandmelon skåret i tern over spinaten, sammen med halve agurkeskiver og have cherrytomater. Fordel også salatternen og tilsidst rødløget i halve ringe. Det gør salten indbydende og dekorativ.

Velbekomme.

Vandmelonssalat salattern

Vandmelonssalat

Vandmelonssalat med spinat og salattern
Tid: 15 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 1/2 pose frisk spinat 1 hel pose babyspinat
  • 1/2 vandmelon
  • 1/2 agurk
  • 1 bakke cherrytomater ca. 200g
  • 1/2 rødløg
  • 1 dl salattern

Sådan gør du

  • Skyld spinaten og fordel det på et fad.
  • Skær vandmelonen i passende tern, agurken i halve skiver, halver tomaterne og skær rødløget i tynde halve ringe.
  • Fordel først vandmelon i tern, så agurk og tomat over spinaten.
  • Fordel salattern over salaten og til sidst rødløg.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Græsk Salat

Græsk salat med vandmelon og feta

Nem og virkelig lækker græsk salat med alle de bedste sommer grøntsager. Salaten ligner sådan en man får, når man er på ferie i Grækenland. I Grækenland har de skønne solmodne tomater, store agurker og oliven, dem har jeg dog undladt. I Grækenland kan de gro vandmeloner og de er vilde med feta – alt det har jeg forenet i en fordansket salat.

Vandmelon

Melonerne smager virkelig godt lige i tiden. Jeg kan kun give tipsene til at finde en god vandmelon videre – jeg har ikke selv opdaget dem, men går altid efter disse tips:

  • en flot (rund) melon
  • en gul mave
  • en vissen stilk
  • lyder hul når du banker på den
Græsk Salat

Tomater og agurk

Havde jeg et drivhus, var det der jeg høstede solmodne tomater og agurker nu. Men det har jeg ikke. De danske agurker og tomater smager af langt mere (og bedre) når de er i sæson – og det nyder jeg. Om du vil skrabe kernerne ud af agurken og/eller skrælle den, bestemmer du slev. Jeg gør det ikke, da jeg ikke synes kernerne er store. Jeg skræller mest agurken for at få salaten til at se mere “græsk” ud, men det behøves ikke. Lad skrællen og kernerne være i agurken, så tager denne salat ingen tid at lave.

Feta

BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse) feta er græsk ost lavet af fårmælk. Puk ost og/eller salattern kaldes salat-ost og er lavet af komælk, og må altså ikke kaldes feta. Jeg bruger en blanding af de to salatoste. Pukosten masserer jeg ind i salaten, det giver en “cremethed” til salaten, og så pynter jeg med salat-tern. Du kan nøjes med en af de to oste, men i kombination sanger det skønt, og så holder salat-ternene (3%) kalorierne nede.

Kender du til betegnelserne BOB, BGB og GTS?

  • BOB: Beskyttet oprindelsesbetegnelse
  • BGB: Beskyttet geografisk betegnelse
  • GTS: Garanti for Traditionel Specialitet

Jeg kan godt blive i tvivl om hvilket “stempel” oprindelig, traditionel, græsk feta ost lavet af fårmælk har? Men ikke desto mindre, er det en EU-kvalitetsordning, som skal sikre os som forbruger, at vi får et ægte produkt. Læg mærke til det, næste gang du handler.

God fornøjelse med den græske salat

Velbekomme.

Græsk Salat

Græsk salat

Græsk salat med tomater, agurk og vandmelon
Tid: 20 minutter
Til: 4

Det skal du bruge:

  • 1/2 Vandmelon i tern
  • 1 Agurk
  • 250 g Cherrytomater eller tomater
  • 1/2 Rødløg
  • ca. 100 g Puk ost
  • 1 dl Salat-tern 3%

Sådan gør du

  • Skær vandmelonen i tern på størresle med 1/2 cherrytomat. Skræl og halver agurken og skær den i 1/2 cm tykke skriver. Halver cherrytomaterne. Skær rødløget i tynde halve ringe.
  • Bland salaten og masser puk-ost ind i salaten.
  • Anret salaten og top med salat-tern.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Spinatsalat med jordbær og vandmelon

Den bedste sommer salat til grillmad – Spinatsalat med jordbær og vandmelon

Da jeg kom hjem fra Grækenland i søndags, læs mit postkort her, var jeg så heldig at jeg stadig kunne få danske jordbær! Derfor skynde jeg mig at lave endnu en portion af denne spinatsalat med jordbær og vandmelon, som nok er den salat vi har spist mest denne meget varme sommer.

Wauw den er god og wauw den er nem!

Spinatsalat jordbær vandmelon

Her får du opskriften på den fantastiske salat og så må du på jegt efter de allersidste danske jordbær i år. Jeg syntes den danske jordbær-sæson har været lang i år? Hvilket jo bare er dejligt, ligesom sommeren.

Hvis ikke du kan finde jordbær, er det måske ved at være tid til at lave min opskrift på sensommer slaw.

Jeg var så heldig at plukke (nok de sidste) en lille skål jordbær i fars have i fredags, som jeg spise på min morgen-skyr sammen med hindbær også fra haven. Hold nu fast det er skønt at kunne hente alle sine bær og grøntsager i sin egen økologiske køkkenhave. Jeg drømmer også om at få min egen køkkenhave engang.

Vandmelonsalat

Salaten er sød og dressingen, som kun er blacamico, bliver endnu bedre når den får lov at trække lidt. For så blader saften fra bærene og  vandmelonen sig med balsamico, der smager skønt!

Spis salaten til grillmad, alt fra okse til kylling syntes jeg salaten passer godt til.

Velbekomme

Se også min opskrift på grill-salat med grillost

Spinatsalat

Spinatsalat med jordbær og vandmelon

Ingredienser

  • 1/2 pose spinat
  • 1/2 vandmelon
  • 1/2 bakke jordbær
  • 1/2 rødløg
  • 1 spsk god balsamico
  • Peber og lidt salt

Sådan gør du

  • Vask spinaten godt.
  • Skær vandmelon og jordbær i lige store stykker.
  • Hak rødløget fint. Bland salaten sammen med balsamico og lidt salt og peber.
  • Lad den gerne stå op trække lidt, da den søde saft fra vandmelonen blandet med balsamico giver en smagfuld sød salat.

Vandmelonshake

Gå til opskrift

Sommerdrink

Når det danske sommer vejr en gang i mellem kigger forbi, er der ikke noget som at sidde på altanen og sippe drinks. Denne vandmelonshake er både nem at lave, super lækker, alkohol og sukker-fri og så er den kaloriefattig.

Skønt! Prøv den selv 🙂

Velbekomme.

Vandmelonshake sommerdrink vandmelon

Vandmelonshake

Nem og lækker vandmelonshake som kun indeholder to ingredienser. Shaken er alkohol og sukker-fri og så er den kaloriefattig.

Ingredienser

  • 1/2 vandmelon
  • 10 isterninger

Pynt

  • evt. med mynteblade

Sådan gør du

  • Blend kødet fra vandmelonen med isterningerne og serverer med det samme.

Sommer drinks

Vandmelon shake