fbpx
MENU

Lasagne

Klassisk lasagne med bechamelsauce – fuld af grøntsager

Lasagne, hvem elsker ikke det? Lasagne er en aftensmadsklassiker som jeg tænker de fleste kan lide. Det er rigtig nemt og smart at “skjule” en masse grøntsager i kødsaucen og smulge dem ind i lasagnen. I denne lasagne gemmer der sig både gulerod, peberfrugt og squash, foruden tomat fra flåedetomater og løg! Det er en helt klassisk lasagne med oksekød, fuldkornslasagneplader og en fedtfattig bechamelsauce.

Hvis du er vild med lasagne, er jeg sikker på du også vil elske denne opskrift på pasta med kødsovs

Fedtfattig bechamelssauce

Det er lykkes mig at lave en bechamelsauce uden smør, derfor tillader jeg mig at kalde den fedtfattig. Den indeholder stadig mozzarella, hvor jeg har brugt en 13% revet mozzarella, det meste i saucen – resten på toppen af lasagnen. Jeg er på ingen måde lasagne ekspert (men jeg gad godt være det). Jeg er vokset op med Knors lasagne fra kasse, den er faktisk rigtig god, men den indeholder ikke bechamelsauce. I forhold til bechamelsauce, er jeg ret meget på udebane. Jeg har aldrig købt en bechamelsauce, da jeg aldrig har manglet en. Jeg har fornylig set en “let” bechamelsauce på karton i supermarket – måske det skulle prøves? Del gerne dine lasagne erfaringer med mig – sammen kan vi blive eksperter!

Lasagne

Jeg synes denne lasagne har en autentisk lasagne-smag og at den er så god, at jeg vil dele opskriften. Den smager rigtig godt, serveret med tomatsalat.

Velbekomme

sund lasagne

 

Det skal du bruge:

  • 500g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 1/2 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 stor dåse tomat koncentrat (70g)
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt og godt med peber
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. basilikum

Bechamelsauce

  • 5 dl mælk
  • 2 spsk hvedemel
  • 1/4 tsk muskatnød
  • salt og peber
  • 1 pose mozzarella (150g – gem lidt revet ost til toppen)

 

  • Lasagneplader ca. 200g

Sådan gør du

Kødsovs

Snit eller riv løg og hvidløg fint. Riv også gulerødder, peberfrugt og squash (har du ikke planlagt at bruge 1/2 squash inden for de næste par dage, så brug hele squashen, så den ikke går til i køleskabet).

Svits løg og hvidløg i en gryde. Tilsæt kødet og brun det godt, krydr med salt og peber. Kom derefter de revne grøntsager i gryden og lad det stege et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, mælk og krydderier. Lad kødsaucen simre ved svag varme under låg i 20 min. imens du laver bechamelsaucen.

 

Bechamelsauce

Varm 4 dl mælk i en gryde. Ryst den sidste dl mælk med 2 spsk hvedemel til en jævning. Rør jævningen i den varme mælk og lad det koge i 2 minutter. Tilsæt muskatnød, salt og peber. Lad saucen tykne inden du tilsætter mozzarella osten (gem lidt revet ost til toppen). Lad mozzarellaen smelte og smag saucen til med salt og peber.

Tænd nu ovnen på 200 grader varmluft.

Saml lasagnen:

Læg lagvis kødsauce, lasagneplader og bechamelsauce i et ovnfast fad. Jeg starter og afslutter med kødsuace. Drys den resterne ost på toppen af lasagnen og bag den 30 minutter i ovnen, til lasagnepladerne er møre og lasagnen gylden på toppen.

Lasagne sund

4 hurtige hverdagopskrifter

4 hurtige hverdagsfavoritter med hakket oksekød

Her får du 4 aftensmadsopskrifter som du kan lave på under 30 min. med hakket oksekød. Opskrifterne er vores “go-to” opskrifter på travle dage. Jeg ved ikke om du kender det: du står nede i supermarkedet og griber ud efter en bakke hakket kød (fordi det plejer du), men du ved egentlig ikke hvad du skal lave af kødet. Det bliver ofte de samme retter med hakket kød igen og igen. Sådan har jeg det ihvertfald og derfor deler jeg nu mine 4 hverdags-favorit-opskrifter med oksekød. Det er de 4 retter jeg laver igen og igen. Jeg håber du finder inspiration i min “go-to” hakket oksekødsretter, så næste gang du står med en bakke hakket oksekød, har du fået ny inspiration.

Del gerne dine “go-to” retter med hakket oksekød med mig i kommentaren (jeg ved du har dem 😉 )

Eller du kan inspirere mig på Instagram ved at tagge mig

Velbekomme

Oksedeller

Hakket Dansk Oksekød!

Jeg bliver nødt til at slå et slag for KØB DANSK. Min far er landmand og har kødkvæg, derfor er jeg opdraget til at vælge danske fødevarer, for på den måde at støtte det danske landbrug. Det gælder kød, mælk, æg, grøntsager, frugt og kornprodukter. Jeg vil derfor opfordre dig til også at købe dansk. Det kan godt være, at vi skal spise mindre kød, fordi kød-produktionen er forurenene. Jeg foreslår at vi starter med at vælge de danske produkter, da det også mindsker transporten og dermed forureningen fra fly, lastbiler, skibe osv.

Jeg kan ikke forvente at alle ved, at alt kød i supermarkederne ikke er dansk, derfor vil jeg gerne vise jer hvordan i ser forskel. To identiske kød-pakker kan være fra to forskellig lande.

Hakket oksekød

Se f.eks dette billede, som jeg har taget i Bilka (det kunne lige så godt være taget i Netto eller Føtex). Hakkekødet til højre er født i Danmark, opvokset i Danmark, Slagtet i Danmark og fremstillet i Danmark. Hvor imod hakkekødet til venstre er født i Tyskland, opvokset i Tyskland, Slagtet i Tyskland, men fremstillet i Danmark. Fuldstændig det samme produkt, det ene dansk det andet tysk. Nogle gange er produktionslandet trykt på bagsiden.

Jeg opfordrer dig til at vælge dansk 

Taco

Mine hverdagsfavorit retter med hakket oksekød:

Hakkebøf med Grønkålssalat og Hokkaido

Nummer 1

Hakkebøf med grønkålssalat og hokkaido græskar indtager helt klart 1. pladsen, fordi det er den ret vi laver oftes. Grønkålssalaten laves foruden grønkål af edemamebønner og æble, madvarer jeg altid har i køleskabet/fryseren. Menuen kan laves på 20-30 min. Det der tager længst tid er at bage hokkaidoen i ovnen. Skal det gå rigtig hurtig, kan menuen spises uden hokkaido og aftensmaden kan være serveret på ca 20 min.

Hakkebøf

Grønkålssalat med hytteost

Taco

Nummer 2

Taco! Er min livret, fordi der er så mange muligheder for variationer. Steg noget hakket oksekød på en pande og krydr oksekødet godt med taco kryderri, hak det grønt du har i køleskabet og spis det i en tortilla wrap – nemt!

Jeg krydrer oksekødet med cajun mix fra urtekram og supplerer med lidt ekstra tørret chili, spidskommen og cayennepeber, men du kan også bruge krydderiblandingen fra hokkaidosuppe med krydret taco oksekød eller købe en krydderiblanding på brev.

Taco

One pot pasta

Nummer 3

Det er nemt! Alt op i en gryde og 12 minutter efter er der aftensmad. Jeg laver den bedste one pot pasta med oksekød. Oksekødet steger jeg inden jeg tilsætter de resterende ingredienser, hvilket gør at retten tager ca. 25 min. at lave inkl. grøntsagsforberedelse.

Læs også hvordan jeg forbereder grøntsager

One pot pasta hakket oksekød

Oksedeller med soltørret tomater og spidskålssalat

Nummer 4

Nemme saftige oksefrikadeller som passer sig selv i ovnen, mens jeg laver spidskålssalaten. Aftensmad på 30 min også til dagen efter. De perfekte deller at have i fryseren til en hurtig aftensmad.

Aftensmad Oksekød

Paprikagryde

Gå til opskrift

Paprikagryde, mormor-gryde, gullash, sammenkogt

Kært barn har mange navne – det må paprikagryde siges at have.

Paprikagryde, smager for mig altid af fødselsdag! Hele min barndom har vi fået sammenkogt (som vi kaldte det) når vi have gæster til fødselsdag. Vi fik det hos os, hvor min mor serverede det, men hvide kartofler, ris drysset med paprika, en grøn salat og solbærmarmelade til. Men vi fik det også serveret hos min fætre og kusiner, på samme måde. Sammenkogt er lige med fødselsdag. (jeg fisker stadig efter pølserne i dag 😉 )

Mormor-gryde

Der er altså ikke mormor i gryden 😛 (hihi) Men da min mor blev mormor, fortsatte hun traditionen med at servere sammenkogt ved gæstebud. Efter hun havde serveret retten nok gang, fik den navnet “mormor-gryde“, fordi det var det mormor altid serverede!

Retten kan sagtens serveres for gæster og den bliver kun bedre af at få lov til at stå og simre. Men den kan også laves hurtigt på hverdags aftner. Jeg er ikke sikker på, at min mor lavede sammenkogt på hele samme måde, men det smager ens. Min variant er højst sandsynligt sundhedsoptimeret på alle parametre! Vil du have endnu flere grøntsager, kan du tilføje røde snackpeber til retten.

Læs mere om hvordan du spiser flere grøntsager dagligt ved at forberede her. 

Server paprikagryden med kartoffelmos eller ris (husk at drysse det med paprika 😉 ) og grønt salat.

Velbekomme

Paprikagryde

Paprika gryde

Paprikagryde er en klassisk, nem sammenkogt gryderet i en sund udgave. Gryderetten er med oksekød, pølser og champignon – perfekt hverdagsmad.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 dl brune ris
  • 8 dl vand
  • salt til risene
  • 1,5 spsk paprika
  • 1 løg
  • 300-500 g oksekød i tern
  • salt og peber
  • 1 bakke champignon
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 pose små pølser cocktail pølser eller brunch pølser
  • 2 dl vand
  • 1 grøntsagsboullion terning

Sådan gør du

  • Sæt risene over efter anvisning på posen. Beregn ca. 1 dl pr. person. Brune ris skal koge i ca. dobbelt så meget vand som hvide ris i ca 35 min.
  • Hak løget fint og svits det i en gryde, tilsæt paprikaen så den bliver "brændt af".
  • Tilsæt derefter kødet og brun det med salt og peber.
    For luksus variationen: skær champignon i tern eller skiver og steg dem på en seperat pande med rigeligt peber.
    Alternativt: skær champignon i tern eller skiver og steg dem med i gryden med oksekøds ternene.
  • Tilsæt derefter de hakkede tomater, vand og boullionterning.
  • Lad retten simre i min. 20 min.
  • Tilsæt pølser og kog retten yderligere et par minutter til pølserne er kogte.
  • Smag sovsen til med salt og peber og evt. mere paprika.

Paprikagryde