fbpx
MENU

Kammerjunker

Gå til opskrift

Kammerjunker til koldskål

Ingen koldskål uden kammerjunker, eller ingen kammerjunker uden koldskål? Der er jeg på “ingen kammerjunker uden koldskål“, for jeg kan finde på mange andre lækre, og lidt mindre “småkage ting” at komme i min koldskål, som f.eks denne koldskåls granola eller jordbær.

Jeg kan kun komme på én anden ting, end koldskål, hvor jeg vil spise kammerjunker i: varm hyldebærsuppe! Varm hyldebærsupper smager forresten fantastisk, har du ikke smagt det, så gør dig selv den tjeneste. Jeg har set at Mou laver en færdig variant, husk kammerjunker eller kold risengrød.

kammerjunker_koldskål

Koldskål

Koldskål skal der til kammerjunker. Prøv denne nemme sukkerfrie, proteinrige og meget lækre koldskål (for at opveje lidt for småkage-kammerjunkerne 🙂 )

Eller den allerbedste klassiske koldskål på æggesnaps, med rigeligt sukker og et lille skvis fløde.

Kammerjunker_opskrift

Kammerjunker

Kammerjunkerne er lavet af en mørdej med vanilje og bagepulver. Jeg triller “pebernødder” af dejen, bager dem halvdelen af bagetiden, skærer de varme kammerjunkere over med en brødkniv og bager dem færdig til de er lysebrune og sprøde.

Der fåes ikke bedre kammerjunker end hjemmelavet med ægte vanilje og dansk smør!

Velbekomme

Kammerjunker

Kammerjunker til koldskål
Tid: 35 minutter
Til: 8 Personer

Det skal du bruge:

Kammerjunker

  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 1/2 stang vanilje
  • 0,5 dl mælk
  • 1 æg
  • citronskal

Sådan gør du

Kammerjunker:

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det til vaniljesukker, med lidt af sukkeret.
  • Bland de tørre ingredienser og citronskal sammen og smuldre smørret der i.
  • Saml dejen med mælk og æg.
  • Tril kugler af dejen og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 6 min. til de er let bagte og stadig bløde.
  • Halver kammerjunkerne og sæt dem tilbage i ovnen i ca. 10 min til de er let gyldne, de bliver sprøde når de køler af.
  • Afkøl kammerjunkerne helt og spis dem i koldksål.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Skyr Koldskål

Gå til opskrift

Kærnemælkskoldskål med vanilje skyr

Skyr koldskål er simplethen den skønneste spise om sommeren. På varme solskinds sommerdage kan koldskål sagtens gøre det ud for aftensmad, frokost, morgenmad eller alle måltider også dem ind i mellem. Koldskål er virkelig lækkert, her i en sund og kaloriefattige variant.

Skyr kærnemælkskoldskål

Skyr koldskål

Opskriften her er ultra simpel, rig på proteiner og uden tilsat sukker. Det er en koldskålsopskrift med god samvittighed og ekstra plus på mæthedes-kontoen. Vi kan godt kalde denne koldskål en fitness-koldskål. Vil du have den helt protein-optimerede koldskål så finder du opskriften her! Skyr koldskål opskriften er så simpel, som at blande kæremælk med vanilje skyr, derudover tilsætter jeg ekstra vaniljepulver og citronsaft + skal. Jeg har allerede delt opskriften på min Instagram.

The real deal

Er du mere til dessert koldskål lavet på æggesnaps, med rigelige mængder sukker og en (god) sjat fløde, så finder du opskriften på den bedste koldskål her. Det er så god, at det vandt en konkurrence i MasterChef.

Koldskåls topping

Koldskåls toppings kan variere i uendeligheder. Fra den kaloriefattige variant som friske danske jordbær, som smager skønt. Til den kalorietunge variant, som den kendte småkage “kammerjunker”. Et sted der i mellem, finder du koldskåls-crunch, jeg er særligt vild med denne koldskåls-crunch lavet på baner i min skyr koldskål sammen med jordbær.

Lav gerne en stor portions af denne koldskål, den holder sig i køleskabet i flere dage og bliver næste kun bedre, af at stå på køl til dagen efter. Du kan også bruge den som base i koldskåls-SuperShake, blend den med frosne grøntsager, som spinat og blomkål, sammen med vaniljeproteinpulver og du har den populære koldskåls-SuperShake.

Find 30 SuperShake opskrifter i min kogebog: SuperShake – Et komplet blendet måltid.

Velbekomme

Koldskål crunch

Skyr koldskål

Kærnemælkskoldskål med vaniljeskyr
Forb. tid10 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 300 g vaniljeskyr
  • 1 liter kærnemælk
  • 1/2 citron saft + skal
  • 1/2 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du

  • Rør eller pisk skyr og kærnemælk sammen.
  • Pisk citron-saft og -skal, samt vaniljepulver i.
  • Smag koldskålen til og stil den på køl, gerne 30 minutter, det gør den kun bedre.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Koldskåls crunch

Gå til opskrift

Lækker granola til koldskål

Den her opskrift på koldskålscrunch er bare helt vild god! Den er nem at lave, den er sprød, crunchy og i store stykker. Det er en granola (koldskåls mysli i store stykker) fuld af gode sager, som smager fantastisk. Og så er det den crunch, jeg allerhelst vil have på min koldskål eller koldskåls-SuperShake, lige efter kammerjunker.

Crunch_banan

Koldskåls crunch er en lækker, sprød og knasende granola lavet på bananer. Den er lavet på havregryn, mandler og kerner. Jeg giver crunchen et lille drys salt, det synes jeg sætter prikken over i’et. Jeg rister koldskålscrunchen i ovnen, hvor jeg vender i den undervejs, det er det der giver de store sprøde stykker. Det er vigtigt at granolaen tørrer helt ud, så kan den holde sig sprød i en lufttæt beholder længe.

Du finder opskriften på hjemmelavede kammerjunker i indlægget om min vinder koldskål fra MasterChef her!

Koldskål crunch

Koldskål

Det er altid når de første sommertegn viser sig, at koldskåls- epidemien eller koldskålssæsonen sætter ind. Det er på det tidspunkt at købe-koldskål er på tilbud på skift i de forskellige supermarkeder, de første friske (dog udenlandske) jordbær frister og koldskåls-lysten er allerstørst. Jeg køber næsten aldrig koldskål, det er så nemt at lave selv og så smager det sjældent lige så godt, som det du selv kan lave. En “ægte” koldskål som den du finder her: opskriften på vinder koldskålen, er lidt besværlig at lave. Men bland kærnemælk, vaniljeskyr, vanilje og citron, så har du koldskål. Nogen nøjes med at blande kærnemælk med vanilje, citron og lidt sukker, sværere behøves det ikke at være.

Du finder opskriften på den simple sunde sukkerfrie koldskål til 4 personer på mit Instagram feed her.

Koldskål SuperShake

SuperShake koldskål

Efter Corona-lockdown er jeg begyndt at SuperShake dagligt på min Instagram. Det er ikke nyt at jeg SuperShaker dagligt, det nye er at jeg deler det på min Instagram. Undervejs er der opstået en populær koldskåls SuperShake. En koldskål med masser af grøntsager, eller en SuperShake, der smager af koldskål. Den opskrift finder du ikke i min kogebog: “SuperShake – Et komplet blendet måltid“. Der finder du 30 andre lækre Shake opskrifter, alt fra kager, driks, chokolade og bær Shakes.

Kogebogen koster 189kr og kan bestilles her.

Crunch koldskål

Din koldskål, om det er en SuperShake eller ej, vil elske et drys af denne koldkålscrunch.

Velbekomme

Koldskåls mysli

Koldskåls crunch

Lækker sprød granola lavet på banan
Tid: 1 time
Til: 8 personer

Det skal du bruge:

  • 2 modne bananer
  • 300 g havregryn (halv grov og halv finvalset)
  • 50 g mandler hakket
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g solsikkekerner
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 drys salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Mos de modne bananer med en gaffel.
  • Bland havregryn, groft hakkede mandler, solsikkekerner, græskarkerner og vaniljepulver i bananmosen. Alle de tørre ingredienser skal være klistret ind i bananmosen. Giv blandingen et drys salt og rør rundt.
  • Fordel havregrynsblandingen jævnt på en bradepande og rist den i ovnen i ca. 40 min. til bananen er tørret helt ud, og havregrynene er gyldne. Vend rundt i blandingen undervejs.
  • Opbevar crunchen i en lufttæt beholder, det kan holde sig sprød i mindst 3 uger. 
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Koldskål med guf, kammerjunker og citronsirup

Vinder koldskålen

Gå til opskrift

Her er opskriften på en rigtig koldskål, lavet på en æggesnaps, rigeligt sukker og citron, kernemælk og A38, selvfølgelig vanilje og tilsidst smagt til med lidt fløde. En god gammeldaw’s koldskål, måske verdens bedste? Den smager fuldstændig fantastisk hele året rundt.

Denne koldskål sikrede mig videre deltagelse i MasterChef.

Koldskål med guf

Prøv min lynhurtige nemme og sunde skyr-koldskål.

Se også opskriften, på min sunde sukkerfri koldskål her, som også er virkelig god.

Jeg har også delt en opskrift på en proteinrig fitness koldskål her.

Koldskål, guf og kammerjunker

Til koldskålen er der hjemmelavede kammerjunker med citronskal, guf med grapefrugt og en citronsirup. Har du endnu ikke prøve koldskål med guf, så skylder du dig selv at prøve det – det er virkelig lækkert.

Koldskål med guf

MasterChef konkurrencen

Det fedeste ved konkurrencen var næsten at ringe hjem til far og fortælle at jeg “vandt” og at jeg lavede koldskål. Hans første spørgsmål var: “lavede du mors koldskål?” Han spurgte med stolthed i stemmen. Desværre nej, jeg lavede en “rigtig” koldskål på æggesnaps. Det er der ikke i mors, den er lavet på kernemælk, ymer og fløde, foruden vanilje og citron. Mors koldskål er også virkelig god, men måske min er bedre? Mors opskrift deler jeg en anden dag.

Velbekomme

Koldskål

Vinder koldskål

Koldskål med guf, kammerjunker og citronsirup
Tid: 1 time 30 minutter
Til: 4

Det skal du bruge:

Koldskål

  • 2 æggeblommer pasteuriserede
  • 1 dl sukker
  • 1 vaniljestang pulver kan også bruges
  • 1 dl A38
  • 1/2 liter kærnemælk
  • 2 spsk. fløde
  • 1 citron saft + skal

Guf med grepesaft

  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • 100 g æggehvide
  • 15 g sukker
  • 1-2 spsk. grepefrugt saft
  • evt. vanilje

Kammerjunker

  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g sukker
  • 100 g smør stuetemperatur
  • 0,5 dl mælk
  • 0,5 vaniljestang pulver kan også bruges
  • 1/2 citron skal
  • 1 æg

Citronsirup

  • 1 dl citronsaft
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker

Sådan gør du

  • Start med at lave kammerjunkerne. Dem kan du lave flere dage i forvejen. Kammerjunkerne skal laves, forms, bages og kølse – det tager lidt tid.
  • Citronsirupen kan også laves flere dag i forvejen.

Koldskål

  • Skrap kornene ude af vaniljestangen og bland vaniljen med lidt af sukkeret.
  • Pisk æggeblommer og sukker, samt vaniljesukker, sammen til en lys og luftig æggesnaps.
  • Vend derefter A38 og kernemælk i æggesnapsen.
  • Smag koldskålen til med citronsaft og skal.
  • Rør lidt fløde i koldskålen og sæt den på køl indtil servering. Koldskål skal serveres koldt.

Guf med grepesaft

  • Kog sukker og vand sammen i en kasserolle til det rammer præcist 116 grader.
  • Pisk æggehvider og 15g sukker let sammen.
  • Hæld den varme sukker masse i en tynd stræle direkte ned i de piskede æggehvider i mens der piskes.
  • Pisk ved fuld effekt i guffen (marengsen) er helt kold (det tager op i mod 15 min.)
  • Vend grepesaft i guffen og evt. vanilje.

Kammerjunker

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det med lidt af sukkeret til vaniljesukker.
  • Bland de tørre ingredienser og citronskal sammen og smuldre smørret der i.
  • Saml dejen med mælk og æg. 
  • Tril kugler af dejen og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 6 min. til de er let bagte og stadig bløde.
  • Tag de halv bagte kammerjunker ud af ovnen og halver dem. Sæt dem tilbage i ovnen i ca. 10 min til de er let gyldne, de bliver sprøde når de køler af.

Citronsirup

  • Kog citronsaft, vand og sukker sammen ved lav varme til en sirup. Kogetiden er ca. 20 min, til den ønskede konsistens.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Koldskål

Den bedste sommerdessert

Findes der noget bedre end hjemmelavet koldskål?

Som børn har vi altid fået hjemmelavet koldskål lavet af ylette, kernemælk og fløde. Vi fik aldrig færdiglavet koldskål og vi har aldrig fået “rigtig” koldskål med æggeblomme. Min mor lavede den bedste koldskål og jeg kan kopiere opskriften fuldstændig, men koldskålen kan også laves i en sund udgave uden sukker og fløde. Opskriften på den nemme og sunde koldskål finder du på Unlimited Performance’s blog her.

Koldskål er for mig dessert. Jeg er fra en bondgård, hvor vi altid fik to retter mad, så koldskål er “efter-ret“. Server den på en sommerdag som efter-ret, efter denne kartoffelsalat – nøj, jeg glæder mig til nye danske kartofler! Har du prøvet koldskål med guf? Sådan spiser sjællænderne åbenbart koldskål – jeg kan sige jer at det smager godt.Koldskål med jordbær

Rigtig sukkerfri koldskål

Jeg har aldrig prøvet at lave “rigtig” koldskål med æggeblommer, men jeg fik lyst til at prøve at lave en sukkerfri koldskål med æg. Koldskålen blev så god og smager så godt, at jeg selv blev helt overrasket. Koldskålen har den perfekte luftige og lækre konsistens, den søde smag af vanilje og et strejf af citron. Koldskålen har kun fået ros af min hårde smags-dommere (min kritiske familie, som tør at sige sandheden). Når det sker at jeg laver noget der smager så vanvittig lækkert, bliver jeg helt høj og må fortælle alle jeg møder om mit fantastiske påfund. Og selvfølgelig også dig 😉 Jeg piskede æggeblommer med sukrin melis og det blev luftigt og lækkert, jeg vidste ikke at man kunne piske æggeblommer luftige med sukker-erstatning! Det er ihvertfald ikke muligt at piske æggehvider stive med sukker-erstatning. Jeg er helt sikker på at jeg kan bruge luftige sukkerfrie æggeblommer i isopskrifter – jeg har mange ideer, som bare venter på at blive prøvet af. Glæd jer – forhåbentligt 😀

Server koldskålen med det samme, med friske jordbær. Koldskålen kan sagtens stå i køleskabet til dagen efter, rør den rundt inden du serverer den. Koldskålen har ikke holdt længere end til dagen efter hos os, så jeg ved ikke hvorlænge den kan holde sig 😀

Velbekomme

Hjemmelavet Koldskål

[recipe-foody]

Koldskål

Det skal du bruge:

  • 1 bæger past. æggeblomme (2 blommer)
  • 3 spsk sukrin melis (jeg brugte melis, da det var det jeg havde)
  • 250g skyr
  • 1/2 liter kernemælk
  • 1 tsk vanlijepulver eller korn fra en vaniljestang
  • 1 tsk citronsaft + lidt øko citron skal
  • 1 bæger past. æggehvide (1 hvide)

Sådan gør du:

Pisk æggeblomme og sukrin luftig til en æggesnaps. I en anden skål blandes skyr, kernemælk, vanilje og citron. Vend kernemælksblandingen i æggesnapsen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i koldskålen. Smag koldskålen til med citron, vanilje og evt. mere sukrin.

[/recipe-foody]