fbpx
MENU

Fennikel og Spidskålssalat

Fennikel og spidskålssalat med granatæble og karse

Gå til opskrift

Der er brug for en skøn salat på bloggen, for i det her forårsvejr har jeg bare lyst til at spise skønne salater. Opskriften på denne fennikel og spidskålssalat er sprød og skøn.

Til påskefrokosten i min familie, havde min søster lavet to fantastiske salater med inspiration fra Valdemarsro. Den ene har inspireret mig til denne salat, da jeg blev overrasket over hvor godt fennikel og spidskål smagte sammen. Jeg har det nemlig sådan, at har jeg fået noget som jeg syntes er lækkert, vil jeg bare have det igen og igen, det har jeg vist fortalt jer før. Derfor har jeg lavet denne salat igen og igen de sidste par uger. Kombinationen af spidskål og fennikel er jeg helt tosset med.

Spidskål fennikel salat

Igen har jeg sparet lidt kalorier i dressingen ved at lave den uden olie og honning, jeg kan bestemt ikke smage at det mangler – men bedøm selv!

Salaten er rigtig god at servere til oksekød, da den har en lidt skarp smag fra karse og fennikel.

Velbekomme

Spidskåls - fennikelsalat

Fennikel og Spidskålssalat

Til: 4 Personer

Det skal du bruge:

Salat

  • 1/2 Spidskål
  • 1 Fennikel
  • Granatæble
  • 1/2 rødløg
  • Karse

Dressing

  • 1 spsk sød sennep
  • 1 spsk æblecider eddike
  • 1 spsk vand
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Snit spidskål og fennikel fint, jeg gør det på et mandolinjern. Frigør granatæble kernerne og hak rødløg fint. 
  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
  • Bland spidskål, fennikel og løg godt sammen med dressingen.
  • Jeg syntes det er lækkert at salaten falder lidt sammen, når den blandes med dressingen. Vend granatæble kerne i salaten og pynt med karse.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Hellefisk i fad

Gå til opskrift

Fiskefad med hellefisk

Fisk er sundt! Vi forsøger at spise fisk til aftensmad én gang om ugen. Lige for tiden er hellefisk favoritten, så vi har lavet dette fiskefad efterhånden ret mange gange.

Fiskefad krydderurtehytteost

Det er nemt og velsmagende. Læg en bund af grøntsager, jeg bruget spidskål, broccoli og løg. Men brug hvad du har, jeg kan også godt finde på at bruge tomater. Læg hellefiskefileten oven på, pres citronsaft over og drys med salt og peber. Derefter sættes det hele i ovnen. Aftensmad på bare 12 min – det er nemt!

Er du til hurtig aftensmad? Se min one pot pasta opskrift her.

Fisk i fad
 Den rå fisk
Hellefisk
Den bagte fisk

Serverer fiskefadet som det er eller serverer kartofler og en krydderurtehytteost til.

Velbekomme

Hellefisk i fad

Ovnbagt hellefisk i fad på en bund af spidskål, broccoli og løg. Opskrift på nem, sund og velsmagende aftensmad på bare 12 minutter.

Ingredienser

  • Hellefiskfilet 1/2-1 pr. person
  • 1/2 spidskål
  • 1/2 broccoli
  • 1 løg
  • 1 citron
  • salt og peber

Krydderurtehytteost

  • 150 g hytteost
  • 1 spsk finthakket persille
  • 1 spisk finthakket dil
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Skær løget i ringe og snit spidskålet fint, fordel det i bunden af et ovnfast fad.
  • Bræk buketter af broccolien og læg dem i fadet.
  • Oven på grøntsagerne placeres hellefiskefilet.
  • Skær 1/2 citron i tern og læg citronstykkerne med skræl i fadet, pres saften fra den anden 1/2 citron over fisken og grøntsagerne, krydr med salt og peber.
  • Bag fisken i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 12 minutter.

Krydderurtehytteosten

  • Rør krydderurtehytteosten sammen ved at blande ingredienserne i hytteosten og smag til med salt og peber.  
  • Serverer fiskefadet med kogte kartofler og kryderurtehytteost.

Sensommer-Slaw

Gå til opskrift

En coleslaw med sensommer sæsonens grøntsager

Coleslaw kan være en fed, klistret og snasket omgang. Men den kan også være super sprød og lækker. I har efterspurgt flere opskrifter på nemme salater med sæsonens grøntager (bliv endelig ved med at efterspørge :)) og det er lige netop sæsonens grøntsager der gør denne slaw rigtig god. Den er lavet af spidskål, gulerødder og æbler – grøntsager vi kan få hele året rundt, men lige nu, når de første æbler fra haven er klar til at høste og der stadig er danske gulerødder og (sommer) spidskål, smager denne salat helt fantastisk.

Salaten er bedst at servere med det samme imens grøntsagerne er sprøde. Salaten kan sagtens spises dagen efter, men så er kålen “faldet sammen” og salaten bliver mere slatten og mere som den traditionelle coleslaw.

Nyd salaten til grill eller disse koteletter.

Velbekomme.

Følg mig gerne på instagram eller facebook.

coleslaw

Sensommer coleslaw

Sprød og lækker coleslaw. Sensommer-slawen er lavet af grøntsager du kan få hele året rundt, men lige nu, er de i sæson og smager simpelthen bare af mere.

Ingredienser

  • 1/2 spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1 æble
  • 10 salt ristede mandler

Dressing:

  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk god sød sennep
  • 1/2 tsk groft salt
  • Frisk kværnet peber

Sådan gør du

  • Snit, riv, hak, spidskål, gulerødder og æble fint.
  • Bland alle ingredienserne til dressingen i en anden skål.
  • Bland grøntsagerne sammen og bland dem med dressingen.
  • Pynt salaten med hakkede salt ristede mandler.

Spidskålssalat

Sommer spidskålssalat med feta og pære

Gå til opskrift

En sommersalat der passer til at der kan grilles. Jeg lavede første gang denne spidskålssalat sidste sommer, sammen med en veninde. Det var en sommeraften og vi skulle grille. Salaten opstod ud fra vores sammenskuds-reste-fest og et mandolinjern. De grøntsager vi havde skar vi tyndt, blandede dem med en vinaigrette dressing og feta – resultatet blev en fantastisk salat og vi ente næsten med at spise et helt spidskålshoved bare hende og jeg 🙂 Nu er salaten en klassiker som altid er et hit. Vinaigrette dressingen laver jeg uden olie, for at spare lidt på fedtet så der bliver plads til feta. Vil du reducere kalorierne yderliger kan du bruge salattern. Jeg synes salattern er svære at “snaske” rundt i salaten og bruger derfor en rigtig feta gerne fra et asiatisk supermarked.

Spidskålssalat med feta

Velbekomme

Spidskålssalat

Skøn spidskålssalat med pære og feta
Tid: 20 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

SPidskålssalat

  • 1/2 spidskål
  • 1/2 agurk
  • 1 rød snackpeber
  • 1 pære
  • 70 g feta eller salattern

Dressing

  • 1 spsk god sød sennep
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk vand
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Snit alle grøntsagerne og pæren, jeg gør det på et mandolinjern ned i en stor skål.
  • Rør dressing i en anden skål og held det over salaten. Med fingrene masseres salaten med dressingen og feta.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Spidskålssalat