fbpx
MENU

Madplan uge 15

PÅSKE! Ferie for nogen, men ikke for os! Bootcamp, personlig træning og kostvejledning holder ikke påskeferie. Når vores klienter er ved at bygge gode rutiner og vaner, så gælder det også selvom der er helligdag. På torsdag, skær torsdag holder vi fri og tager til påske tam tam med familen. Og på næste søndag har Kasper fødselsdag som skal fejres.

Ugens madplan indholder sunde, nemme og hurtige hverdagsretter. Overskuddet til aftensmaden er ikke helt så stort, imens jeg får de sidste opskrifter til den kommende kogebog på plads.

Græsk salat

Søndag: Græsksalat og flankesteak på grill

Uh, denne skønne græskesalat med vandmelon og salattern er så sommerlig og læskende, den har vi lyst til, sammen med lidt godt fra grillen. Vi planlægger at grille en flankesteak og marinere den i denne marinade fra steak salaten.

Porretærte

Mandag: Porretærte

Forhåbentlig er der flere rester, for jeg er ikke hjemme. Jeg skal på hæklekursus, for jeg har jo sat mig for at hækle en kæde til forruden i barnevognen (barnevognskæde) og tiden nærmer sig da 😅 Kasper supplerer med en porretærte efter denne opskrift, så har vi også til madpakker tirsdag.

Tirsdag: Dhal af linser med raita

Ugens vegetariske opskrift bliver den skønne dhal, opskriften finder du i den kommende kogebog – men du kan godt begynde at glæde dig. Dertil raita – som i denne opskrift.

Pita med tunsalat
Pitabrød med tunsalat

Onsdag: Pitabrød med kyllingekebab

Det bliver nem aftensmad! Købe pitabrød med købt kyllingekebab fra frost! I kogebogen kommer der en super lækker opskrift på hjemmelavet kyllingekebab, som heller ikke er så besværelig. Men det tager alligevel længere tid end at købe en pose på frost og hælde den på panden! Der skal selvfølgelig masser af grøntsager i pitabrødene.

Torsdag: påskefrokost

Ikke hos os, så vi skal være gæster. Det glæder vi os til.

Her er en række gode opskrifter til påskefrokosten:

Blinis med stenbidderrogn

Makrelsalat med radiser og spidskål

Vandbakkelse med laksemousse

Karrysalat til sild

Hønsesalat

Tunmousse

Gulerodskage

Påske flødeboller

Fredag: Taco

Taco med oksekød – I ved, min livret. Salat, grøntsager, majs, salsa, guacemole osv. i men masse skåle. Dertil tortillapandekager, evt. tortillachips og tacokrydret oksekød – MUMS

Taco

Vandbakkelser med laksemousse

Gå til opskrift

Vandbakkelser i det salte køkken

Jeg er fra syd-Jylland, det hedder det altså, hvis det er nord for Kongeåen, men syd for Vejle 😀 Og her er kagemand lavet af vandbakkelse. Derfor er det underligt for mig at få kagemand af winnerbrød eller hindbærsnitter, men jeg har taget den Nordjyske brunsviger med flødeskum til mig. Det er også underligt at bage fastelavnsboller af kagemanden (vandbakkelse). Men jeg udvider hele tiden mine madoplevelser.

Vandbakkelse påskefrokost

Nu har jeg udvidet dem så meget, at jeg har taget en “kage” med i det salte køkken. Vandbakkelser er ikke så svære at lave, som du måske tror. Og sukkeret i kagedejen er byttet ud med lidt salt.

Vandbakkelse

Påskefrokost

Jeg lavede disse vandbakkelser, da jeg forestillede mig de ville være flotte, dekorative og lækre på et påskefrokost bord, som var lidt udover det sædvanlige.

Påskefrokosterne er i år desværre aflyst. Vi tager påskefrokosten virtuelt. Når jeg ikke kan servere vandbakkelser med laksemousse for min familie, kan jeg servere opskriften for dig.

For 2 år siden bagte jeg dennegulerods-påskekage, den er stadig god og jeg har også bagt den i Corona karantænen.

Laksemousse

Laksemousse af varmrøget laks. Opskriften er super simpel og meget velsmagende. Nogen gange skal det ikke være så kompliceret, for at være super lækkert. Opskriften består af varmrøget laks, købt i portions størrelse, rødløg, creme fraiche og kapers – det er nemt.

Vandbakkelserne vil også være lækre med stenbiderrogn, som i blinis opskriften her.

I vandbakkelserne har jeg fyldt feldsalat og laksemousse. Jeg har pyntet med rødløg, agurk og dild, og så flottede jeg mig med frisk stenbidderrogn – umm det smagte godt.

Velbekomme

Vandbakkelse med laksemousse

Vandbakkelse med laksemousse af varmrøget laks
Tid: 1 time 30 minutter
Til: 14 stk

Det skal du bruge:

Vandbakkelse

  • 2 dl vand
  • 100 g smør
  • 100 g hvedemel
  • 3 æg
  • 1 tsk salt

Laksemousse

  • 100 g varmrøget laks
  • 1 dl cremefraiche 9%
  • 1/2 rødløg
  • 1 spsk kapers
  • salt og peber
  • urter: f.eks dild eller karse

Fyld/pynt

  • Feldsalat
  • Rødløg
  • Stenbiderrogn
  • Urter, dild eller karse

Sådan gør du

Vandbakkelser

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Smelt smøret i vandet og bring det i kog.
  • Når smøret er smeltet og vandet koger, sigt alt mel og salt hurtigt ned i gryden og pisk dejen til den er sammenhængende og uden klumper, imens gryden stadig er på bludset.
  • Tag gryden af varmen og lad den køle ca. 10 min
  • Hvorefter æggene piskes ud i dejen et ad gangen. Pisk til dejen er glat, blank og sammenhængenden. Dejen må ikke blive for tynd.
  • Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt dejen ude på bagepapir i passende størrelser. Jeg fik 14 vandbakkelser på størrelse med en bolle, af denne portion.
  • Bag vandbakkelserne midt i ovnen i ca. 25-30 min, åben ikke ovnlågen under bagningen.
  • Er du itvivl om vandbakkelsen er bagt nok, tag forsigtigt en ud, falder den sammen er de ikke bagt nok. Vandbakkelserne skal være gyldende men lyse.
  • Køl vanbakkelserne helt af, inden du fylder dem.

Laksemousse

  • Hak rødløg og kapers fint.
  • Fjern skindet fra laksen og rør det med cremefraiche, rødløg og kapers.
  • Smag laksemoussen til med citronsaft, salt og peber og evt. hakkede urter.

Fyld vandbakkelserne

  • Skær vandbakkelserne halvt over og fyld dem med skyllet feldsalat og laksemousse og pynt dem med hakket rødløg, stenbiderrog og urter.

Noter

Vandbakkelserne kan bages dagen før og opbevares i en pose.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Gulerodskage

Gå til opskrift

Påskekage

Så gik den ikke længere – her kommer der en opskrift på en rigtig kage med smør og sukker.

Se også min opskrift på morgenmads-muffins med gulerod og cream chesse toppings.

Gulerodskage

Jeg elsker gulerodskage og gulerod er jo en grøntsag, så denne fantastiske kage passer perfekt ind i mit sunde univers. Jeg kan sige jer, denne kage smager godt! Jeg bager sjældent, læs mere om det her, men den her kage, fik så meget ros af de gæster jeg serverede den for, at jeg bliver nødt til at dele opskriften med jer. Opskriften har jeg brugt lang tid på at planlægge, fordi jeg bare har haft lyst til en mega god gulerodskage længe. Den er virkelig god og det er helt sikkeret frostingen der gør’ det!

Cream cheese frosting

Det der er fascinerende ved madlavning er, at desto mere man laver, spiser og øver sig, desto bedre bliver man og desto mere lære man. Sådan er det for mig med cream cheese frosting, den er jeg blevet bedre til at lave, efter jeg har øvet mig og forsøgt mig flere gange. Ostecremen bliver bedre, hvis man giver sig tid – sådan er det med de fleste ting i køkkenet.

Gulerodskage med creamcheese frosting

Perfekt cream cheese frosting

Perfekt kridhvid fast frosting, laver du ved først at piske smørret helt hvidt og luftigt. Sigt og pisk derefter flormelis i smørret sammen med vanilje sukker. Vend forsigtigt smøreosten i og smag til med citronsaft og skal. Pisker du i smøreosten bliver den flydende og cream cheese frostingen bliver ikke fast.

Det er den helt rigtige kage at bage, til gæster i påskedagene.

Må du få den skønneste påske.

Velbekomme

Påske

Gulerodskage

Gulerodskage med cream cheese frosting
Tid: 1 time 10 minutter

Det skal du bruge:

Gulerodskage

  • 3 æg
  • 200 g brun farin
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 200 g hvedmel
  • 300 g revet gulerødder
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 1/2 tsk neliker
  • 100 g hakkede nødder hassel/pistace/valnød/pecan

Creme cheese frosting

  • 400 g cream cheese Philadelphia
  • 200 g flormelis
  • 1/2 tsk vanilje korn fra en halv stang
  • 200 g smør
  • 1 citron saft + skal af 1/2
  • Pynt: påskeæg, hakkede pistacienødder og citronskal.

Sådan gør du

  • Tænd for ovnen på 180 grader varmluft.
  • Tag smøret ud af køleskabet.
  • Pisk æg og brun farin til det er lyst og luftigt. Vend forsigtigt, skiftevis de tørre ingredienser og olien i ægge-sukker-massen.
  • Vend derefter gulerødderne i dejen. Tilsidst vendes nødderne i dejen.
  • Bag kagen i en springfrom på ca. 26 cm. i 40 min. ved 180 grader.
  • Frosting
  • Lav cream cheese frostingen med det samme, det er nemmest at lave hvis smørret har stuetemperatur og det bliver endnu bedre hvis frostingen får lov at stå i køleskabet.
  • Pisk smørret længe til det er lyst og lystig. Sigt flormelisen i smøret og pisk det sammen med vaniljesukkeret.
  • Vend flødeosten i smørcremen. Pisk ikke smøreosten, da den så bliver flydende.
  • Smag frostingen til med citronsaft og skal.
  • Fyld frostingen på sprøjtepost og stil den på køl.
  • Lad kagen køle helt af og skær den over med en brødkniv.
  • Sprøjt og smør cream cheese frosting imellem lagene. Læg kagen sammen og sprøjt resten af frostingen ovenpå kagen (hvis du kun vil have frosting på toppen, kan du nøjes med halv portion)
  • Pynt med pistacienødder, citronskal og påskeæg.

Noter

Gulerodskagen kan også bages som muffins. Fyld dejen i 12 muffinsforme og bag dem ca. 20 min. Halv portion frosting er nok til muffins. 
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Påskekage