fbpx
MENU

Kammerjunker

Gå til opskrift

Kammerjunker til koldskål

Ingen koldskål uden kammerjunker, eller ingen kammerjunker uden koldskål? Der er jeg på “ingen kammerjunker uden koldskål“, for jeg kan finde på mange andre lækre, og lidt mindre “småkage ting” at komme i min koldskål, som f.eks denne koldskåls granola eller jordbær.

Jeg kan kun komme på én anden ting, end koldskål, hvor jeg vil spise kammerjunker i: varm hyldebærsuppe! Varm hyldebærsupper smager forresten fantastisk, har du ikke smagt det, så gør dig selv den tjeneste. Jeg har set at Mou laver en færdig variant, husk kammerjunker eller kold risengrød.

kammerjunker_koldskål

Koldskål

Koldskål skal der til kammerjunker. Prøv denne nemme sukkerfrie, proteinrige og meget lækre koldskål (for at opveje lidt for småkage-kammerjunkerne 🙂 )

Eller den allerbedste klassiske koldskål på æggesnaps, med rigeligt sukker og et lille skvis fløde.

Kammerjunker_opskrift

Kammerjunker

Kammerjunkerne er lavet af en mørdej med vanilje og bagepulver. Jeg triller “pebernødder” af dejen, bager dem halvdelen af bagetiden, skærer de varme kammerjunkere over med en brødkniv og bager dem færdig til de er lysebrune og sprøde.

Der fåes ikke bedre kammerjunker end hjemmelavet med ægte vanilje og dansk smør!

Velbekomme

Kammerjunker

Kammerjunker til koldskål
Tid: 35 minutter
Til: 8 Personer

Det skal du bruge:

Kammerjunker

  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 1/2 stang vanilje
  • 0,5 dl mælk
  • 1 æg
  • citronskal

Sådan gør du

Kammerjunker:

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det til vaniljesukker, med lidt af sukkeret.
  • Bland de tørre ingredienser og citronskal sammen og smuldre smørret der i.
  • Saml dejen med mælk og æg.
  • Tril kugler af dejen og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 6 min. til de er let bagte og stadig bløde.
  • Halver kammerjunkerne og sæt dem tilbage i ovnen i ca. 10 min til de er let gyldne, de bliver sprøde når de køler af.
  • Afkøl kammerjunkerne helt og spis dem i koldksål.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Rødbederavioli med jordskokkekompot og krydret is

Gå til opskrift

Grøntsags-dessert

Tænk en gang, at denne dessert med grøntsager, blev mit farvel til MasterChef. Mig som elsker dessert og grøntager – øv!

Mine tanker og min oplevelse med at ryge ud af MasterChef får I i morgen. Hvis der er noget du gerne vil have svar på, så spørg mig på Instagram, så jeg kan tage det med i blogindlægget, som jeg deler i morgen. For nu, vil jeg spare dig for mine følelser, så det kan handle om denne smukke grøntsags dessert.

Grøntsags dessert

Opskriften

Jeg har lavet desserten nogle gange, siden min afsked med MasterChef. Der gik noget tid før jeg kastede mig over den igen. Men følelsen af, det kan jeg fand** godt, sidder stadig i mig. Jeg ved heller ikke hvorfor, men jeg har et kæmpe behov for at vise at jeg kan! Derfor deler jeg opskriften med dig – så kan du også lave den.

Da jeg kom ud fra MasterChef køkkenet skrev jeg opskriften ned, så godt som jeg kunne huske den. Vi fik en opskrift i programmet, som vi ikke måtte tage med ud af studierne. Vi optog programmet fredag d. 15 november 2019, og der gik nogle måneder inden jeg åbnede opskriften igen. Derfor er opskriften sådan som jeg er lykkes med den.

Rødbederavioli med krydret is

Gemyse ret

Desserten er en ret, som Mette fra restaurant Gemyse i Tivoli, præsenterede os for. Det er en grøntsagsdessert hvor grøntsager er pakket ind i grøntsager. Det er en super spændende dessert og særdeles velsmagende. Måske også den oplevelse i MasterChef hvor jeg lærte mest? Jeg ville ønske jeg selv kunne komme på en dessert som denne. Desserten er både smuk, indbydende, anderledes og velsmagende.

Krydert is

Desserten indeholder en is, som jeg synes dessert skal. For jeg elsker is (og guf)! Isen ser ikke ud ad meget, men dens krydret smag er helt speciel.

Rødbederavioli

Rødbederavioli

Rødbederavioliene synes jeg er smukke. De er lavet af syltede rødbeder, som skal sukker syltes senest dagen før desserten skal serveres (med mindre du har en vakuumér). Rødbederne skæres meget tyndt på et mandolinjern (med mindre du har en pålægsmaskine), og syltes i kirsebæreddike. Syltningen gør det muligt at folde rødbederne til ravioli.

Syltelagen koges ind til en sauce til retten. Pas på ikke at koge den for meget ind (det kan give en syrlig brændt smag). Jeg kan godt lide syltelagen kogt ind, næsten til en sirup, men sådan er vi jo forskellige.

Efter at have set afsnittet, kan jeg godt huske at raviolierne havde 4 hjørner. Min har 3, du kan gøre det som du vil, de smager stadig godt.

Jordskokkekompot

Jordskokkekompotten som er inden i ravioliene er kogt i kokosmælk, det kunne jeg ikke gennemskue ved første mundfuld. Jordskokkerne bidrager med noget struktur og knas til retten, sammen med rosmarin er kompotten helt fantastisk. Jeg smager den til med ca. en tsk sukker, det er ikke helt efter MasterChef opskriften, men sådan synes jeg den smager bedst.

Velbekomme

Rødbederavioli med jordskokkekompot og krydret is

Gemyse ret
Tid: 2 days
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Krydr is

  • 1/3 kanelstang
  • 1/6 muskatnød revet
  • 20 g frisk ingefær
  • 3,5 dl sødmælk
  • 1,5 dl fløde
  • 25 g glukose
  • 50 g sukker
  • 100 g æggeblomme
  • 13 g moscovado sukker
  • 1 blad husblas

Jordskokkompot

  • 300 g jordskokker
  • 1 dåse kokosmælk fuld fed
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 1 hele citronskal skal af en citron

Rødbede ravioli

  • 1 stor rund rødbede
  • 1 dl kirsebær eddike
  • 20 g sukker evt. mere
  • 40 g honning evt. mere

Sådan gør du

Krydret is

  • Knus kanelstangen groft, riv muskat nødden og skræl og skær ingefæren i små stykker. Bland mælk og fløde og læg kydderierne i blød, i mælkeblandingen.
  • Læg husblassen i blød i vand
  • Lun mælk- og krydderiblandingen sammen med sukker og glukose. Desto længere trække tid, desto mere kydret smag i isen.
  • Pisk æggeblomme og muscovado sukker til en æggesnaps
  • Si den lune mælkekrydderblanding i æggesnapsen og leger ismassen til 82 grader.
  • Smelt husblassen i massen.
  • Sæt is massen på køl til næste dag, hvorefter den fryses på en ismaskine.

Rødbederavioli

  • Skræl og skær rødbeden i meget tynde skiver. Stik skiverne ud til en perfekt cirkel.
  • Kog kirsebæreddike, sukker og honning til en syltelage. Hæld lagen over rødbederne og lad dem sylte minimum natten over i køleskabet.
  • Du kan enten koge lidt af lagen ind til en sauce til retten, eller du kan du kan bruge lagen som rødbederne har syltet i og koge ind. Desto længere rødbederne har stået på køl, desto mere rødbedesmag i lagen.

Jordskokkekompot

  • Skræl og skær jordskokkerne i små tern
  • Kog jordskokkerne møre i kokosmælk med rosmarinkvistene i.
  • Jordskokkerne skal være møre, men stadig have bid.
  • Mos jordskokkerne til en grov kompot med en gaffel, undlad rosmarinkvistne, juster konsistensen med lidt af kokosmælken.
  • Smag kompotten til med citronskal og evt. sukker

Anretning

  • Rødbedeskiverne placeres på et viskestykke for at dryppe af. Put en tsk. jordskokkekompot på hver rødbede. Fold rødbeden mod mitten, så raviolien dannes
  • Server 5 rødbederavioli pr. person. Hæld lidt sirup over og lav en quenelle af isen.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Koldskål med guf, kammerjunker og citronsirup

Vinder koldskålen

Gå til opskrift

Her er opskriften på en rigtig koldskål, lavet på en æggesnaps, rigeligt sukker og citron, kernemælk og A38, selvfølgelig vanilje og tilsidst smagt til med lidt fløde. En god gammeldaw’s koldskål, måske verdens bedste? Den smager fuldstændig fantastisk hele året rundt.

Denne koldskål sikrede mig videre deltagelse i MasterChef.

Koldskål med guf

Prøv min lynhurtige nemme og sunde skyr-koldskål.

Se også opskriften, på min sunde sukkerfri koldskål her, som også er virkelig god.

Jeg har også delt en opskrift på en proteinrig fitness koldskål her.

Koldskål, guf og kammerjunker

Til koldskålen er der hjemmelavede kammerjunker med citronskal, guf med grapefrugt og en citronsirup. Har du endnu ikke prøve koldskål med guf, så skylder du dig selv at prøve det – det er virkelig lækkert.

Koldskål med guf

MasterChef konkurrencen

Det fedeste ved konkurrencen var næsten at ringe hjem til far og fortælle at jeg “vandt” og at jeg lavede koldskål. Hans første spørgsmål var: “lavede du mors koldskål?” Han spurgte med stolthed i stemmen. Desværre nej, jeg lavede en “rigtig” koldskål på æggesnaps. Det er der ikke i mors, den er lavet på kernemælk, ymer og fløde, foruden vanilje og citron. Mors koldskål er også virkelig god, men måske min er bedre? Mors opskrift deler jeg en anden dag.

Velbekomme

Koldskål

Vinder koldskål

Koldskål med guf, kammerjunker og citronsirup
Tid: 1 time 30 minutter
Til: 4

Det skal du bruge:

Koldskål

  • 2 æggeblommer pasteuriserede
  • 1 dl sukker
  • 1 vaniljestang pulver kan også bruges
  • 1 dl A38
  • 1/2 liter kærnemælk
  • 2 spsk. fløde
  • 1 citron saft + skal

Guf med grepesaft

  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • 100 g æggehvide
  • 15 g sukker
  • 1-2 spsk. grepefrugt saft
  • evt. vanilje

Kammerjunker

  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g sukker
  • 100 g smør stuetemperatur
  • 0,5 dl mælk
  • 0,5 vaniljestang pulver kan også bruges
  • 1/2 citron skal
  • 1 æg

Citronsirup

  • 1 dl citronsaft
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker

Sådan gør du

  • Start med at lave kammerjunkerne. Dem kan du lave flere dage i forvejen. Kammerjunkerne skal laves, forms, bages og kølse – det tager lidt tid.
  • Citronsirupen kan også laves flere dag i forvejen.

Koldskål

  • Skrap kornene ude af vaniljestangen og bland vaniljen med lidt af sukkeret.
  • Pisk æggeblommer og sukker, samt vaniljesukker, sammen til en lys og luftig æggesnaps.
  • Vend derefter A38 og kernemælk i æggesnapsen.
  • Smag koldskålen til med citronsaft og skal.
  • Rør lidt fløde i koldskålen og sæt den på køl indtil servering. Koldskål skal serveres koldt.

Guf med grepesaft

  • Kog sukker og vand sammen i en kasserolle til det rammer præcist 116 grader.
  • Pisk æggehvider og 15g sukker let sammen.
  • Hæld den varme sukker masse i en tynd stræle direkte ned i de piskede æggehvider i mens der piskes.
  • Pisk ved fuld effekt i guffen (marengsen) er helt kold (det tager op i mod 15 min.)
  • Vend grepesaft i guffen og evt. vanilje.

Kammerjunker

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det med lidt af sukkeret til vaniljesukker.
  • Bland de tørre ingredienser og citronskal sammen og smuldre smørret der i.
  • Saml dejen med mælk og æg. 
  • Tril kugler af dejen og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 6 min. til de er let bagte og stadig bløde.
  • Tag de halv bagte kammerjunker ud af ovnen og halver dem. Sæt dem tilbage i ovnen i ca. 10 min til de er let gyldne, de bliver sprøde når de køler af.

Citronsirup

  • Kog citronsaft, vand og sukker sammen ved lav varme til en sirup. Kogetiden er ca. 20 min, til den ønskede konsistens.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Bagte blommer med lakridsskyr

En sund dessert med bagte blommer

Da jeg fandt blommer den anden dag, fik jeg lyst til en lille dessert med bagte blommer. Jeg tror ikke blommer er i sæson lige nu, men da jeg så dem – øko men ikke danske – fik jeg altså lyst til blommer! Der er et eller andet over lun frugt, grød og desserter når det er mørkt, koldt og regnfuldt udenfor. Det er som om de lune desserter er ekstra hyggelige i efteråret og så luner de jo også 🙂

Lakridsskyr

Bagte blommer

Når blommerne bages bliver de sødere i smagen og bløder i konsistensen og de afgiver en fantastisk sød blommesaft. Jeg vil anbefale dig at vælge nogle gode, søde, modne blommer – allerbedst, plukket fra blommetræet. De blommer jeg købte var okay, men jeg har lavet desserten før – hvor den blev bedre. Måske fordi blommerne var i højsæson.

Bagte blommer

Lakrids-skyr

Skyr rørt med lakridspulver kan i sig selv udgøre en hurtig sød lille snack eller dessert – som sagtens kan spise for at tage lækkersulten.  Den kolde lakrids-skyr smager skønt til de varme bagte blommer, jeg har brugt lakridspulver fra Vestjyske Delikatesser som kan købes hos Illesliving*

Nyd den lune dessert også til hverdag

Velbekomme

Bagteblommer lakridsskyr

[recipe-foody]

Bagte blommer med lakridsskyr

4 personer

Det skal du bruge:

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Halver blommerne og fjern stenen. Læs blommerne i et ildfast fad og bag blommerne i 20 min. Rør i mens skyr med lakridspulver og smag det til.

Når blommerne er færdig bagte serveres de varme blommer med det samme, med det kolde lakridsskyr til.

[/recipe-foody]

*modtaget i gave

Koldskål

Den bedste sommerdessert

Findes der noget bedre end hjemmelavet koldskål?

Som børn har vi altid fået hjemmelavet koldskål lavet af ylette, kernemælk og fløde. Vi fik aldrig færdiglavet koldskål og vi har aldrig fået “rigtig” koldskål med æggeblomme. Min mor lavede den bedste koldskål og jeg kan kopiere opskriften fuldstændig, men koldskålen kan også laves i en sund udgave uden sukker og fløde. Opskriften på den nemme og sunde koldskål finder du på Unlimited Performance’s blog her.

Koldskål er for mig dessert. Jeg er fra en bondgård, hvor vi altid fik to retter mad, så koldskål er “efter-ret“. Server den på en sommerdag som efter-ret, efter denne kartoffelsalat – nøj, jeg glæder mig til nye danske kartofler! Har du prøvet koldskål med guf? Sådan spiser sjællænderne åbenbart koldskål – jeg kan sige jer at det smager godt.Koldskål med jordbær

Rigtig sukkerfri koldskål

Jeg har aldrig prøvet at lave “rigtig” koldskål med æggeblommer, men jeg fik lyst til at prøve at lave en sukkerfri koldskål med æg. Koldskålen blev så god og smager så godt, at jeg selv blev helt overrasket. Koldskålen har den perfekte luftige og lækre konsistens, den søde smag af vanilje og et strejf af citron. Koldskålen har kun fået ros af min hårde smags-dommere (min kritiske familie, som tør at sige sandheden). Når det sker at jeg laver noget der smager så vanvittig lækkert, bliver jeg helt høj og må fortælle alle jeg møder om mit fantastiske påfund. Og selvfølgelig også dig 😉 Jeg piskede æggeblommer med sukrin melis og det blev luftigt og lækkert, jeg vidste ikke at man kunne piske æggeblommer luftige med sukker-erstatning! Det er ihvertfald ikke muligt at piske æggehvider stive med sukker-erstatning. Jeg er helt sikker på at jeg kan bruge luftige sukkerfrie æggeblommer i isopskrifter – jeg har mange ideer, som bare venter på at blive prøvet af. Glæd jer – forhåbentligt 😀

Server koldskålen med det samme, med friske jordbær. Koldskålen kan sagtens stå i køleskabet til dagen efter, rør den rundt inden du serverer den. Koldskålen har ikke holdt længere end til dagen efter hos os, så jeg ved ikke hvorlænge den kan holde sig 😀

Velbekomme

Hjemmelavet Koldskål

[recipe-foody]

Koldskål

Det skal du bruge:

  • 1 bæger past. æggeblomme (2 blommer)
  • 3 spsk sukrin melis (jeg brugte melis, da det var det jeg havde)
  • 250g skyr
  • 1/2 liter kernemælk
  • 1 tsk vanlijepulver eller korn fra en vaniljestang
  • 1 tsk citronsaft + lidt øko citron skal
  • 1 bæger past. æggehvide (1 hvide)

Sådan gør du:

Pisk æggeblomme og sukrin luftig til en æggesnaps. I en anden skål blandes skyr, kernemælk, vanilje og citron. Vend kernemælksblandingen i æggesnapsen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i koldskålen. Smag koldskålen til med citron, vanilje og evt. mere sukrin.

[/recipe-foody]

Nicecream

Gå til opskrift

Ice cream af bananer

Nicecream er nem bananis som smager- og har konsistens som softice. Hvis du endnu ikke har prøvet den lækre isdessert, så skylder du dig selv en stor portion. Denne variant er proteinrig og smager af vanilje. Basen i nicecream er frosne bananer og så er det kun fantasien der sætter grænser.

Slut med at smide plettede, brune bananer ud!

Jeg har altid frosne bananer i fryseren. Til at starte med kunne Kasper ikke forstå hvad de bananer lavede i fryseren og hvorfor jeg havde dem. Men så smagte han nicecream – lavet af frosne bananer, og nu forstår han hvorfor bananerne er i fryseren. Istedet for at smide de overmodne bananer ud, skræld dem og skær dem i stykker og put dem i fryseren, i en frysepose. Det er nemlig de overmodne bananer, som har den sødeste smag og egner sig bedst til nicecream. Har du altid bananer i fryseren, så er de klar når trangen til sund is mælder sig.

Frosne bananer nicecream

Server friske bær, skyr eller hakkede peanuts og mørk chokolade til din nicecream. Det smager også lækkert på nybagte vafler som disse gulerodsvafler.

Velbekomme

Nice cream

Nicecream

Den skønneste is! Her får du opskriften på sund vanilje nicecream. Det er en nem og lækker bananis som smager helt fatastisk.

Ingredienser

  • 4 frosne bananer
  • 1 dl skyr
  • 1/2 scoop vaniljeproteinpulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1-2 spsk peanutbutter

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne sammen i en foodprocessor. Kan din foodprocessor ikke klare mosten, kan du lade bananerne tø lidt op inden du blender.
  • Server softicen med det samme.

Frugtsalat

Abemad med vaniljeskyr

Frugtsalat er en skøn dessert, som er super nem at lave i en sund og kalorielet udgave. Abemad er en dessert som jeg syntes er gået lidt i glemmebogen, men som helt sikkert vil vække minder.

Abemaden kan også spises til morgenmad, serveres til brunch eller spises som eftermiddagsmåltid.

Det samme kan dette bananbrød 

Frugtsalat vaniljeskyr

Vaniljeskyr

Det er muligt at købe vaniljeskyr. Men jeg kan bedst lide at lave min egen ved at blande vaniljepulver fra Urtekram i neutral skyr. Det er nemt og så slipper jeg for aspartam og rørsukker, som de købte varianter er sødet med.

Læs også: drænet skyr

Velbekomme

Frugtsalat

Frugtsalat – en skøn abemad med hjemmerørt vaniljeskyr som råcreme. En super nem og sund dessert, som hele familie kan lide

Ingredienser

Frugtsalat

  • 1 æble
  • 1 pære
  • 1 banan
  • 1 appelsin
  • evt. en klase vindruer
  • evt. 1 kiwi

Vanilje skyr:

  • Skyr
  • Vaniljepulver
  • evt. 20 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Vask og snit frugten i passende størrelser.
  • Bland det til frugtsalat i en stor skål.
  • Pres evt. lidt appelsinsaft over frugten, jeg syntes det minimerer at banan bliver brun.
  • Rør skyr med vaniljepulver.
  • Server frugtsalaten med vaniljeskyr og evt. lidt hakket mørk chokolade.

Abemad

Bananpandekager

Bananpandekager – måske verdens nemmeste?

Pandekager til morgenmad er for mig indbegrebet af selvforkælelse! Pandekager leder tankerne hen imod nogle sukkerfyldte, næringsfattige banditter, men sådan behøves det ikke at være. Disse bananpandekager indeholder intet, som jeg ikke mener alligevel kunne indgå i et sundt morgenmåltid. For mig er disse pandekager så sunde, at jeg kunne spise dem hver dag – hvis jeg ville. Det eneste jeg synes der mangler, for at de ville få min betegnelse af et perfekt måltid – er grøntsager!

Grøntsager finder du til gengæld i SuperShake, læs mere her.

Morgenmadsdessert

Spis pandekagerne med skyr, frugt og friske bær, på den måde kan du faktisk holde kalorieindtaget relativt lavt i sådan en lækker stak. Eller spis dem med hjemmelavet avotella i weekenderne.

Pandekagerne smager også helt fantastiske med peanutbutter, banan og mørk chokolade til dessert, men også til en morgen hvor jeg bare har brug for noget der er ekstra lækkert.

Pandekager
Bananpandekager

Nem og simpel opskrift

Bananpandekagerne her er den mest simple udgave, jeg laver rigtig mange varianter af bananpandekager, alle med afsæt i denne opskrift. Siden jeg er begyndt med banan og andre former for proteinpandekager har jeg faktisk ikke selv lavet almindelige pandkager, da jeg synes disse pandekager sagtens kan gøre det ud for de almindelige og for den sags skyld også amerikanske brunch pandekager. Jeg oplever den største forskel i overfladen, hvor disse pandekager er mere “bagte” hvorimod tradtionelle pandekager er mere “åbne” eller “spongy” så de har nemmere ved at suge siruppen! Men hvad gør det, når vi alligevel ikke har bruge for det flydende sukkerstas? 😉

Velbekomme

Protein Bananpandekager

Find flere sunde morgenmadsopskrifter i min e-kogebog: Sund, Stærk & Glad med Annes morgenmad.

Bananpandekager

Nemme pandekager af banan
Tid: 15 minutter
Til: 1 person

Det skal du bruge:

  • 1 banan
  • 2 æg eller 1 æg og en æggehvide
  • evt. lidt vaniljepulver

Sådan gør du

  • Blend ingredienserne sammen med en stavblender – dette giver en mere luftig og ensartet dej. Eller mos ingredienserne sammen med en gaffel – dette giver en grovere dej.
  • Steg pandekagerne på en slip-let pande uden fedtstof. Jeg får ca. 8 stk. af denne portion.
  • Nyd pandekagerne lune eller tag dem med i madpakken.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Pandekagerne kan også laves som vafler i et vaffeljern.