fbpx
MENU

Ugens tjek ind

Uge 17

Det bliver endnu en vild uge! Der kommer til at ske så mange spændende ting hver dag. Lige nu glæder jeg mig så meget til hver dag, at jeg næste ikke kan sove. Det spændende der sker, som jeg er så heldig at få lov til at være en del af, kan du følge med i på Unlimited Performances Instagram. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev her, og så vil du modtage alle de spændende nyheder så snart jeg får det skrevet.

Det betyder at jeg i uge 17 (og de næste mange uger) vil bruge alle mine vågne timer på projektet, når jeg ikke arbejder som personlig træner eller afholder Bootcamps.

Ugens tjekind uge 17

Fortvivl ikke hvis her bliver lidt stille på bloggen!

Har du læst min anmeldelse af brunchen i fredags? Har du selv prøvet den, så del gerne din oplevelse.

Store bededag

På fredag er det store bededag og vi skulle have været på familietur. Men pga. projektet har vi inviteret familien til at komme og hjælpe os her i Aalborg i stedet. Det glæder jeg mig til og håber på endnu weekend med rigtig godt vejr.

Store bededag

Varme hveder

Det betyder at det er på torsdag vi spiser varme hveder. Jeg plejer at købe nogle lækre hveder hos bageren, for jeg syntes det er en hyggelig tradition at spise en bolle med smør og drikke en kop te. Det skal vi også på torsdag, men i år vil jeg bage mine egne. Jeg deler min opskrift i morgen.

Jeg håber at jeg selv kan følge med og at du får en fantastisk uge

// Kærligst Anne

Ugens tjek ind

Uge 16

Det bliver en vild uge! Det er Kaspers fødselsdags-uge og det er ikke for meget at fejre ham en hel uge!

I morgen, tirsdag, er det hans rigtige fødselsdag. Det betyder at jeg i dag skal bage en kage og han vil have lys i! Jeg har kastet mig ud i en bagt Oreo-cheesecake, nu må vi se hvordan den bliver? Jeg har søgt inspiration hos Copenhagen Cakes, men uden digestivekiks og creme fraiche lag. Jeg er lidt nervøs for bunden. Jeg har lavet den af knuste Oreos som jeg har ostehøvlet smør over, bagt den i ovnen til smørret smeltede, men jeg syntes ikke rigtig bunden hang sammen, måske fordi mine knuste Oreos var i for store stykker? Jeg har aldrig prøvet at lave en bagt cheesecake før, så det bruger jeg som undskyldning hvis gæsterne ikke kan lide kagen, eller hvis ikke der kan sidde lys i den. Der skal saltkaramel på toppen, så lys-projektet er måske lidt umuligt!

I morgen får vi gæster af hele familien til lækker aftensmad og forhåbentlig cheesecake!

Wulff Og Konstali
Brunch på Wulff og Kanstali

Kasper elsker brunch! Og den bedste brunch, som han har fået ude, var på Wulff og Konstali i København. Han taler stadig om, hvor nice det var, at vi selv kunne sammensætte vores brunch og at det kom i små skåle. Jeg ved at “vælg-selv-brunch” er ret populært, men i Aalborg er vi lidt bagefter og mere til buffet 😀 Men på fredag starter Cafe Spiret dette brunch-concept:

Spiret

Det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af, så vi fejrer Kaper med fødselsdags-brunch på Cafe Spiret på fredag, det glæder jeg mig til. Jeg skal nok skrive en anmeldelse af hvad jeg syntes om det nye brunch koncept.

I weekenden skal vi ses med nogle dejlige venner i Holstebro og København. I København skal vi ud og spise på Restaurant Kanalen – det kan kun blive en fantastisk oplevelse!

Wauw det bliver en skøn uge, jeg kan næsten ikke vente.

Må jeres uge også blive skøn

// Kærligst Anne

 

Ugens tjek ind

Uge 15

Først og fremmest skal I have tak, fordi I tog så godt imod mit personlige indlæg. Jeg har besluttet mig for at dele ud af min historie, for det er den der gør mig til den livsglade, madelskende, træningstosse jeg er i dag. Jeg håber du har lyst til at læse med (det kan du gøre her). Jeg deler min historie af den simple grund, at jeg har et mål om at få alle kvinder til at føle sig fatastisk tilpas, ved at tale pænt og være god ved sig selv. Kan jeg hjælpe, eller inspirere bare én kvinde til at slippe de negative tanker og føle sig fantastisk tilpas – er min mission nået!

 

Påskeferie

Eftersom vi var til Newcomers i Herning i påskeferien, holder vi ferie i denne uge istedet. Det betyder at vi holder fri på fredag og tager med svigerfamilien i “Vesterhavshytten” (sommerhuset), det glæder jeg mig til. Det bliver dejligt med en kort uge og endnu skønnere med en hyggeweekend ved Vesterhavet.

GækkebrevPost

Det betyder også, at jeg skal af med et påskeæg, for jeg var så opfindsom, at sende gækkebreve ud i år. Jeg var lidt sent på den, men nogen af dem nåede frem. Mine svigerforældre gættede at det var mig der havde sendt brevet og jeg må derfor af med æg. Til gengæld var jeg så heldig. at min egen familie ikke kunne gætte hvem der havde sendt “gæk” (måske fordi deres gækkebreve ikke nåede frem før påske, selvom jeg sendte dem 7 dage før – tak for hjælpen PostNord!), så der har jeg påskeæg til gode. Af min søster har jeg fået de fineste Johan Bülow påske-lakridser, for hun tænkte, at hun nok ikke kunne gætte det, altså hvis der nu kom et gækkebrev, så hun var på forkant og der kom et gækkebrev – tak for påskelakridser!

Se opskriften på min påskekage her

Påskekage

Jeg håber vi alle får en skøn forårsuge

//Kærligst Anne

Ugens Tjek Ind

Uge 12

Wauw det står stille til på bloggen for tiden! Jeg elsker min lille blog, som måske ikke er så lille mere. Jeg er vilde med når I prøver mine opskrifter og læser med. Så tak for jer.

Jeg er vild med at dele mine sunde opskrifter med jer og jeg elsker, elsker, elsker, at stå i køkkenet og lave mad og prøve nye ting af. Det kan jeg nemt bruge timer og dage på. Men i en almindelig hverdag med “to do’s” og sultne maver, bliver mad-eksperimenterne ofte nedprioriteret til fordel for vigtigere opgaver. Når man er selvstændig, ja så bestemmer jeg jo selv og er selv herre over at få gjort mit job og prioriteret min tid. Jeg er rigtig god til at synes, at jeg ikke gør det godt nok og ikke når nok – derfor har det været lidt stille her på bloggen.

Jeg arbejder på en masse nye tiltag og jeg har en masse ideer. Samtidig arbejder jeg på strukturen og på planlægningen, så jeg kan nå alt det jeg gerne vil og alle de ting der skal gøres. Jeg har meget at lære endnu og har allerede lært rigtig meget. Jeg er glad for at du følger med, jeg glæder mig til at dele endnu flere sunde opskrifter med dig og til at vi kan lære hinanden bedre at kende.

UP Bootybuilder

Følg lidt med i hvad der skal ske i denne uge:

Mandag: Catch up, efter en weekendtur i sommerhus.

Tirsdag: Almindelig dag på kontoret, med logbøger og personlig træning.

Onsdag: Århus tur og god frokost (jubii 😀 )

Torsdag: Skal der trækkes en vinder! Lige nu kører jeg en konkurrence på min Instagram, hvor du kan vinde en Bootybuilder – skynd dig at deltage, vinderen trækkes på torsdag.

Fredag: Skal vi se Fuhlendorff’s nye show “går over i historen” i kongrescenteret. Det glæder jeg mig helt vildt til! Vi overvejer at gå ud og spise på det nye Studio 4 inden, mon det er godt? Det må vi hellere finde ud af.

Weekenden: I weekenden får vi besøg af de sødeste gæster som samtidig er de dygtigste IT, SoMe kommunikations mennesker, så det gælder bare om at suge til sig af deres viden og hjælp (forhåbentligt kommer mit IG feed til at virke igen) og nyde deres selskab.

Jomfruhummer Grillede grøntsager

Endnu en dejlig uge, det håber jeg også jeres bliver

//Kærligst Anne

Ugens tjek ind

Uge 11

Det sker rigtig mange spændende ting for tiden! Jeg kan næsten ikke selv følge med. Jeg har mange ideer og projekter igang, som jeg arbejder hårdt på. Så snart de kommer nærmere deres afslutning og et færdigt produkt, vil jeg fortælle mere om projekterne – men det må vente lidt endnu. Jeg forsøger bare at holde styr på ide-mylder, inspiration, arbejdsopgaver, to-do’s og deadlines. I try to keep up!

Supershake

Bootcamp

Er stadig helt høj over en fed fællestræning vi havde i går!

Det er den sidste uge af denne omgang Bootcamp. Det er slet ikke til at forstå, at 8 uger er gået sammen med de fantastisk piger. De har udviklet sig helt vildt meget alle sammen. Heldigvis har jeg fornøjelsen af mange af pigerne 8 uger mere på Bootcamp Next Level.

Det betyder også at der kun er 14 dage til den nye Bootcamp starter (der er stadig et par ledige pladser mandag og onsdag kl. 6-7, se mere her). Jeg er altid spændt når et nyt hold starter, men jeg glæder mig også.

På torsdag er sidste træning med dette Next Level hold, det bliver vildt mærkeligt at sige “ha’ det godt” til de piger som jeg nu har set to gange om ugen, i mere end 16 uger. Jeg ved de er klar til at fortsætte deres sunde livsstil, så det er også med en vis grad af stolthed, at jeg på torsdag skal sige på gensyn til dem.

Fællestræning

Besøg

På onsdag kommer mine svigerforældre på besøg. Det er altid skønt med deres besøg og de hjælper altid gerne til. På onsdag skal vi have hængt det sidste op i kontoret og så er kontoret snart færdigt – det bliver skønt! Næste projekt bliver soveværelset, hvor vi har bestilt en ny seng. Jeg håber vi kan nå at få soveværelset helt færdigt inden foråret kommer, for til foråret bliver altanen det næste projekt. Det er dejligt at der altid er nok at gøre. Forhåbentligt er vi snart “færdige” med at indrette vores hjem, hvis vi nogensinde bliver det 🙂

Weekenden

I weekenden drager vi afsted på kærestetur til svigerforældres sommerhus ved Vestkysen – det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig til at gå lange ture hånd i hånd ved vandet, at komme hjem og tænde op i brændeovnen og hygge os med god mad.

Træning

Udover de mange projekter, er der 5 træningspas der skal passes ind. Jeg har de sidste 4 uger ikke haft nogle problemer med mine knæ (7, 9, 13!!) så stille og roligt er det tid til at begynde at implementere lidt vægtløftningsøvelser igen, selvom jeg ingen forventninger har til at jeg skal konkurrere igen. Endnu en gang har jeg fokus på at gå 10.000 skridt om dagen, så jeg skal også lige have gået 70.000 skridt om ugen, mon ikke Vesterhavet kommer til at få en stor betydning her.

Kan I have en fantastisk uge

// Kærligst Anne

Træning

Ugens tjek ind

Uge 10

Jeg sidder og kigger i kalenderen for at skrive denne uges tjek ind. Kalenderen er proppet, men samtidig gabende tom. Det bliver en travl uge, med lange dage og nok at se til. To do listen er altid lang. Jeg vil forsøge at tage tid til, at gøre lidt af det der forsøder livet og hvor tiden bare flyver. Det gør den for mig når jeg står i køkkenet og laver mad, uden at det skal være færdig til et bestemt tidspunkt og uden at der er noget jeg skal nå.

Kager

Først skylder jeg vist en forklaring på alle kagebillederne. Det er ikke så ofte de sniger sig ind på min sunde blog. Billederne er fra min søsters fødselsdag i lørdags. Hun diskede op med et overdådigt kagebord (as always!). Hun elsker at bage og kom faktisk hele vejen til kage-audition i Den Store Bagedyst, hvor hun bagte en fysik-kage til Mette Blomsterberg. Jeg bager ikke selv ret meget og det er der mange årsager til. Jeg er måske egentlig ikke så god til at bage? Jeg bager sjældent kager, fordi der altid skal 117 ingredienser i, som jeg ikke har. Dernæst så får jeg jo en fantastisk kage, som dufter vildt lækkert, ud af at bage og hvem skal spise den? Den frister jo helt vildt! Jeg vil ikke spise den (men jeg har lyst til at spise den) fordi jeg ved hvor mange kcal kagen indeholder og jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan nøjes med et stykke og jeg kan ikke lade resten være. Jeg ved også at jeg ikke kan undværede min frokost for at få et stykke kage, for jeg er ikke ret godt til at være sulten og et stykke kage mætter mig ikke ret længe.

Kagebord

Jeg kunne selvfølgelig bage kage til gæster, men jeg ved hvor svært gæster har ved at sige “nej tak”, hvis ikke de har lyst/brug for kage. Hvis jeg serverer kage (og det gør jeg nogen gange), f.eks til min fødselsdag, bagte jeg insta-venlige black-magic kager, så serverer jeg samtidig altid et fad med frisk frugt og grøntsager. Jeg vil ikke selv tvinges til at spise kage og jeg vil heller ikke tvinge min gæster til det. Jeg vil have lov til at vælge om jeg har brug for kage og det skal mine gæster også have mulighed for.

Bootcamp

Bootcamp samtaler

Foruden det sædvanlige, indeholder denne uge også en masse introsamtaler med de nye Bootcamp piger. Det er altid en spændende tid fordi jeg er spændt på at møde de nye piger, lære dem at kende og finde frem til hvordan jeg kan gøre en forskel for dem. UP Bootcamp er mit lille hjerte barn og jeg forsøger, at gøre hvad jeg kan, for alle kvinderne på Bootcampen får de redskaber de har brug for til at nå deres mål.

Læs mere om Bootcampen her

Pigerne på Bootcampen prøver ofte mine opskrifter og de er glade for dem og jeg er glad for de kan lide dem 🙂

Tjek ind Bootcamp Tjek ind Bootcamp

Vil du også prøve min pizza med spinat? Find opskriften her

Opskriften på spidskålssalat finder du her

Opskriften på kødbollerne får du her

Og selvfølgelig chokoladetrøflerne, find opskriften her

Torsdag:

På torsdag skal jeg til et foredrag med Charlotte Caroline om personal branding online, det bliver spændende og forhåbentlig rigtig lærerigt.

Det var denne uges tjek ind. Mest om kager og lidt om min uge,

Må I alle have en fantastisk uge i snevejr

//Kærligst Anne

Ugens tjek ind

Uge 9

Ugen hvor vi går ind i foråret, men hvor de varsler Sibirisk kulde! Jeg frygter lidt denne kolde uge. I går var jeg ude for at gå en tur og lytte til et podcast, men jeg frøs så meget at det ikke blev til andet end en tur rundt om blokken. Kulden giver mig lyst til varm kakao og tæppe-hygge. En god anledning til at eksperimentere med en sundere sukkerfri kalorielet varm kakao – jeg kan mærke det bliver godt!  

Uge 9 bliver en ret travl arbejdsuge og derfor har jeg forsøgt at forberede mig på ugen i weekenden.

Spis flere grøntsager køleskab

Forbereder du dig også om søndagen? Her kan du se mine bedste tips til at forberede grøntsager.

Madplan

Jeg har også lavet en nem madplan med hurtige nemme aftensmadsretter. Det er ikke noget jeg gør hver uge, fordi jeg elsker at blive inspireret og prøve nye ting. Men det bliver der nok ikke så meget tid til i denne uge og så er det dejligt at være forberedt.

Som oftes deler jeg madplanen ind efter kød-typer uden at have fastlagte retter

  • Mandag: Kylling
  • Tirsdag: Okse
  • Onsdag: Fisk
  • Torsdag: Veggie
  • Fredag: Lækkert

Sådan bliver det også i denne uge.

Mandag skal vi have en lynhurtig wok med kylling og panang karrypasta (købt) og de her fantastiske nudler som  kun indeholder 10 kcal pr. 100 g og som allerede er kogt!

Nudler

Tirsdag skal vi have spaghetti kødsovs. Det er nemt og det er lækkert. Måske med de samme fantastiske nudler, for de findes også i en spaghetti variant og jeg har købt dem i Bilka.

Onsdag skal vi have hellefisk i fad. Jeg siger jer det bare – aftensmad på 20 min. Tag hellefiskefilet, læg dem i et fad på en grøntsagsbund af spidskål, broccoli og tomater, lidt citronsaft over og 12 min i ovnen. Super simpelt – super lækkert!

Torsdag bliver vores vegetar dag, og vi skal have en hokkaido-pande-ret med æg, som er inspireret af en en madglad træningstosse fra træningscenterets opskrift. Jeg skal nok arbejde lidt på navnet for det er en lækkert opskrift. Jeg vil snart dele opskriften på min (lige for tiden) yndlings vegetar ret.

Fredag er lig med weekend, derfor skal vi have noget lækkert! Det bliver nok pizza, for det fik vi ikke i onsdags da min søster besøgte os. Læs mere om det i sidste uges tjek ind, vi grillede grøntsager (og en bøf). Pizza bundende ligger allerede klar i fryseren, læs her hvordan jeg laver pizzabunde.

Grillede grøntsager

Vi drømmer om en ny seng

En god nattesøvn er vigtig for at kunne præstere i løbet af dagen og for at have det godt. Vi står op hver dag kl. 5, derfor vil vi gerne prioritere vores gode nattesøvn. Kan vi bare optimere den tid vi sover en lille bitte smule, vil det være det hele værd. Derfor er vi på jagt efter en ny seng som vil forbedre vores nattesøvn. Jagten går ind på fredag, så har du nogle tips til hvor vi får den bedste seng i nærheden af Aalborg og hvad vi skal være opmærksom på, modtages de med kyshånd.Soveværelse

Weekend

Weekenden skal vi bruge i Århus med familie og venner. Det bliver skønt og det glæder jeg mig til.

Rigtig god arbejdsuge

// Kærligst Anne

Ugens tjek ind

Uge 8

Vinterferie i Aalborg.

Dessert musikkens spisehus

(Desserten fra dining week på Musikkensspisehus i sidste uge)

Mandag: det er i dag Michelinstjernerne uddeles. Det er spændende at se hvem der får og hvem der ikke får. Det regner nok ikke med stjerner på Nordjylland i denne omgang, med jeg ved at 10 restauranter er indgået i et samarbejde om at få guiden til Nordjylland. Det bliver spændende at følge, om guiden kommer her til byen. Jeg samler på Michelinstjerne oplevelser og jeg glæder mig til at jeg kan spise på en lokal stjerne-resturant. Jeg har spist på 4 af de 10 i samarbejdet GastroNorth. Jeg spiste faktisk på Fusion i weekenden, det kan du læse mere om her. Med de 10 på listen ved jeg hvor jeg skal spise ude, næste gang jeg får muligheden.

Fusion

(Frokost på Fusion)

Jeg glæder mig til

I denne uge glæder jeg mig til på onsdag hvor min søster kommer til aftensmad. Det er så hyggeligt at have hverdagsgæster. Jeg er allerede ved at planlægge hvad jeg skal servere. Det skal være noget lækkert og simpelt og noget hun ikke får så tit.

Jeg kan ikke servere one pot pasta, for det er hun selv ekspert i. Men jeg kunne måske lave pizza – vi har nemlig fået en pizzabagesten som jeg glæder mig til at prøve, så vi kan lave de lækreste sprøde pizza bunde.

Hvad ville du servere for dine gæster?

Ha´ en rigtig dejlig uge

//Kærligst Anne

Ugens tjek ind

Uge 7

Vinterferie for de fleste i Danmark, men ikke i Nordjylland og ikke for mig.

Til gengæld er uge 7: Dining Week Europas største restaurantfestival, hvor en lang række restauranter tilbyder en 3 retters menu for 250 kr. inkl. Pellegrino-mineralvand. Vi var så heldige at få bord på Musikkens Spisehus på fredag. Vi valgte Musikkens Hus fordi vi syntes deres Dining Week menu lød sindsyg lækker, så jeg glæder mig til at vi skal ud og spise en lækker 3 retters menu med nogle rigtig skønne veninder på fredag.

Musikkens Spisehus 3 retters Dining Week menu 2018 er:

  •  Kammusling ~ med variation af jordskokke og sauce på brunet smør
  • Grillet onglet af dansk okse ~ med grillede løg, røget marv og ægte sauce
  • Valrhona chokolade ~ med passion og vanilje

Det lyder lækkert i mine ører

Musikkens spisehus

Udsigten til Musikkens Spisehus fra vores altan (det er vildt at siloen snart er væk)

Fastelavnsris

Fastelavnsmandag

Det er det i dag, fik du prøvet min festlige farverige fastelavnssalat ?

Første tirsdag efter fastelavn

I morgen er det hvide tirsdag, som er den første tirsdag efter fastelavn og bedre kendt som pandekage dag. Jeg kendte ikke til pandekage dag før sidste år. Sidste år satte jeg mig ind i hvad hvide tirsdag betød og skrev et indlæg om det. Men det blev aldrig udgivet fordi jeg ikke syntes mine pandekage billeder var gode nok! Her ser I et af billederne, så kan I selv vurdere.

Hvide tirsdag er den sidste dag inden fasten. I gamle dage fastede man 40 dage op til påske og skulle derfor have spist op af mælk, æg og mel. Derfor spiste man i gamle dage hvedebrød, pandekager og mad med mælk – det er i dag blevet til pandekage-dag, som i følge Wiki er noget vi har fejret siden 2006?

Se opskriften på de bedste sunde pandekager her

Askeonsdag

Så bliver det Askeonsdag – endnu en kristen tradition som jeg ikke ved noget som helst om. Askeonsdag handler om fasten, så der er ikke engang nogen særlig tradition for noget mad på denne dag!

Valentines Day ?

Onsdag er også Valentines day! Dagen hvor vi fejrer kærligheden, eller bare endnu en amerikansk tradition som forretningerne forsøger at prange os på? Vi fejrer kærligheden ofte også på mange andre dage end lige d. 14/2. Men jeg tror alligevel, at jeg selv vil købe nogle blomster på onsdag, hvis jeg ikke får nogle. Mest fordi jeg elsker friske blomster!

Jeg har lavet de skønneste sunde nutellakugler som du kan servere for din Valentine, jeg deler opskriften på onsdag.

Nutellakugler

Der er mange mærkedage i uge 7.

Jeg håber I alle får en fantastisk og kærlig uge.

// Kærligst Anne

Ugens tjek ind

Uge 6

Det er allerede februar! Endnu en uge er gået og en ny uge står for døren. Jeg kan allerede nu mærke at jeg nyder at skrive disse “ugens tjek ind“. Det er befriende at sætte sig ned med en kop kop kaffe og zoome ind på den kommende uge. Det hjælper mig med at planlægge min uge, det giver mig noget at arbejde hen i mod og det skaber mere struktur. Samtidig kan jeg reflektere over et fokus for ugen.

Læs også: ugens tjek ind for uge 5 

I sidste uge havde jeg et fokus om at spise flere grøntsager! Det lykkes langt hen ad vejen og nedenfor kan du se nogle af mine måltider som jeg delte på min story.

Følger du med på min Instagram?

Læs også mine tips til at spise flere grøntsager

Ugen forinden var fokus mere på at komme godt tilbage til træningen igen efter 3 ugers ferie i Thailand, læs mere om den uge her.

Grøntsager tjek ind Grøntsager uge 5 Grøntsager Ugens tjek ind

Ugens fokus:

I denne uge vil jeg have mere fokus på min daglige aktivitet! Jeg vil have fokus på at gå minimum 10.000 skridt om dagen. Det er et håndgribeligt mål, som er muligt at opnå – hver dag! Jeg er glad for den “ekstra” daglige aktivitet, fordi det giver plads til at prøvesmage lidt flere lækre opskrifter 😉

Til at holde styr på min aktivitet bruger jeg mit Fitbit. Jeg bruger det til at tracke det antal skridt jeg går dagligt, for mig er det motiverende hele tiden at kunne holde øje men de antal skridt jeg går. Uret fortæller mig også hvis jeg har siddet stille i lang tid og så må jeg op og gå, hvilket hjælper mig i mål med de 10000 skridt.

10000 skridt Fitbit Fitbit

Her kan du se nogen af sidste uges antal skridt. I denne uge bliver alle dage over 10.000 🙂

Jeg er glad for mit Fitbit og det passer rigtig godt til træningstøj, som jeg oftes har på. Jeg syntes ikke altid det går så godt til jeans eller kjole, derfor har jeg allerede set på nogle lækre remme til Fitbit uret, som gør det muligt at have det på altid. Lige nu skrifter jeg det, hvis jeg skal noget og så kan det ikke tælle min skridt!

Planen for uge 6 er at gå 70.000 skridt (det lyder af meget)

Det glæder jeg mig til

Jeg glæder mig til en tur til Århus og til at spise frokost på Ffood, der har jeg nemlig ikke spist endnu. Jeg glæder mig også til kaffe- og veninde- hygge, til en fri-aften og til weekenden 😉

Hvad glæder I jer til i uge 6?

Det er fastelavn i weekenden – måske jeg skulle bage?

Må I have den skønneste uge.

// Kærligst Anne

Ugens tjek ind

Uge 4

Det er mandag og som noget nyt vil jeg i år forsøge at dele mere af min hverdag med jer. Hver mandag vil jeg forsøge at dele ugens tjek ind, hvor jeg vil fortælle jer om hvad der skal ske i min uge.

Det er blevet hverdag igen efter den skønneste ferie. Det er koldt i Danmark, men jeg er ved at vende mig til det og de meget kolde cykelture. Ude godt, men hjemme bedst!

Læs lidt om min ferie her.

Bootcamp

Endelig starter min Bootcamp igen. I denne uge går det løs. Jeg har virkelig glædet mig rigtig meget til at komme igang med mine Bootcamps igen! Jeg ser frem til at hjælpe endnu flere skønne kvinder. Jeg glæder mig til at lære de nye deltagere at kende, til at lære dem at styrketræne og til at give dem nogle koststrategier som de kan vedligeholde nu og for altid, så Bootcamp-pigerne kan komme i den form de drømmer om.

Læs mere om min Bootcamp her.

Træning

På min ferie i Thailand læste jeg ”The glute guy” Strong Curve’s bog og jeg er i sidste uge startet på et af programmerne i bogen, modificeret så det passer til mig. Efter at have læst bogen bliver jeg simpelthen nødt til at gøre mig nogle erfaringer, ved at afprøve programmet selv og se om jeg kan træne mig til en bedre booty 🙂 The glute guy sælger virkelig programmerne godt og jeg blev solgt. Jeg kan fortælle jer, at jeg har haft rigtig ømme baglår og baller hele sidste uge! Derudover starter jeg stille og roligt op med lidt vægtløftning igen og håber at mine knæ vil være med.

Det glæder jeg mig til

På torsdag har jeg en tid hos den fantastiske Nikki fra Aalborg Beauty til at få ordnet mine bryn og vipper. Det er altid skønt at få det ordnet og så er servicen og atmosfæren bare fantastisk i klinikken.

Weekenden

Weekenden står på Århus-tur og søster hygge. Jeg har ikke set min søster siden starten af december, så jeg glæder mig til at give hende et knus og fortælle hende alt om vores ferie. Jeg kunne forstille mig at det sidste af januar-udsalget skal tjekkes ud. Måske vi skal en tur på torvet på Ingerslev, spise salat fra Mr.Mums og bare rigtig søstre-hygge.

Hvis jeg er heldig bliver der også plads til brunch på søndag 🙂

Mr. Mums

Uge 4 bliver en skøn uge.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad du fylder din uge 4 med? Del det med mig i kommentaren, det er så hyggeligt når vi kan inspirere hinanden.

Jeg håber du vil læse mere om min hverdag. Fortæl mig gerne hvad du syntes om dette lidt mere personlige indlæg?

Må i alle få en skøn uge 4

// Kærligt Anne