fbpx
MENU

100 opskrifter til en sund og stærk hverdag

Kogebogen, som er meget mere end en kogebog!

Køb kogebogen her.

Med kogebogen: “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” kan jeg lære dig, hvad der skal til, for at du begrænser dit kalorieindtag, taber dig, kommer i bedre form og føler dig fantastisk tilpas. Jeg vil lære dig, hvordan du får overskud og plads til at nyde, uden dårlig samvittighed.

Måden hvorpå jeg vil lære dig det, er ved at fylde din værktøjskasse med strategier og redskaber til hvordan du kan lykkes med dit mål -én gang for alle. Du får ikke en plan og du skal heller ikke tælle kalorier. Du får alle de strategier jeg selv har brugt til at tabe mig og komme i bedre form. Du bliver i stand til selv at kunne navigere i “sundheds-junglen”, kan forstå “kalorie-matematikken” og du bliver ekspert på dig selv, din krop og dine behov. Strategieren har jeg brugt til at hjælpe mere end 300 kvinder til større velvære, vægttab og muskelopbygning.

De vil også hjælpe dig!

Bliver det nemt, nok ikke – kan du gøre det, JA!

Jeg ved om nogen, hvordan det føles at have det skidt og føle sig utilpas i sin egen krop – det fortjener ingen, heller ikke dig! Du skal have det godt i din krop, være tilfreds og stolt af den – ikke bare acceptere den som den er. Du må genre ønske ændringer og forandringer, og du må gerne synes at ændringerne ikke er nemme! Er du klar til at tage ansvar og handling? Selvom du ikke er i mål endnu, skal du have det godt, vide at du gør en indsats og du er på vej! Jeg lover dig, at det er det hele værd.

Køb kogebogen her.

Introduktion - kogebogen 100 opskrifter til en sund og stærk hverdag

Når du har lært strategierne, én efter én, vil du måske stå tilbage med spørgsmålet om: “hvad skal jeg spise“. Det ønsker jeg at svare på og give konkrete ideer til, ved at omsætte strategierne til opskrifter. Kogebogen har mere end 100 opskrifter, som du kan lade dig inspirere af, vær nysgerrig på, prøve af og gør dem til dine egen. Kogebogen skal med i køkkenet!

Er du klar til at lære strategieren og prøve opskrifterne? Kogenbogen findes her.

Opskrifterne

Alle opskrifter er fyldt med næring, gode mættende protein og masser af grøntsager. Der er brugt helt almindelige ingredienser, hvilket gør retterne lette at tilberede i en travl hverdag. Mange af retterne er helt almindelige retter, som med små fif og justeringer kan kaloriereduceres og mæthedsoptimeres. Jeg deler også alle de tips i kogebogen og skaber en forståelse for; hvordan og hvorfor. Opskrifterne er inddelt i katagorier, så du nemt kan finde inspiration til alle dagens måltider. Lige fra morgenmad, til snacks, salater og desserter. Foruden frokost og madpakkeideer, er aftensmadsafsnittet inddelt efter “protein-kilde”, således at det gør det endnu nemmer for dig, at lave en lækker varierende madplan til ugen. I aftensmadsafsnittet finder du opskrifter med kylling, oksekød, fisk, svinekød og vegetariske-retter. Alle opskrifterne er angivet med ikoner, som beskriver indholdet af grønt, fedt, protein og stivelse i den givende opskrift. Det gør det nemt og overskueligt at strukturer din mad-dag. Opskrifterne har alle billeder, ingrediensliste og en nem arbejdsbeskrivelse.

ikoner 100 opskrifter til en sund og stærk hverdag

Kogebogen “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” er et resultatet af mange års arbejde med sundhed og madglæde. Jeg ønsker, at den skal hjælpe dig til at føle dig stærkere, sundere og gladere hver dag. Sundhed er en rejse, og det starter med små skridt allerede i dag.

Køb dit eksemplar her!

Shepherds Pie

Gå til opskrift

Bagt oksekød med kartoffelmos

Oksekød med kartoffelmos gratineret i ovnen. Her får du en helt simpel opskrift på en nem kødsovs, og en kartoffelmos med broccoli, som lægges sammen og bliver til en Shepherds Pie. Jeg vil tro det danske navn er “bagt kødsovs” eller “oksekød i fad”.

En traditionel britisk Shepherds Pie er lavet med lammekød, men til denne simple hverdags-variant har jeg brugt hakket oksekød.

Shepherds pie opskrift

Kartoffelmos med brocoli

Mad med flere grøntsager! Det ved I at jeg er tosset med – grøntsager. De sniger sig ind alle steder. Ikke nok med at de er sunde, så gør de også at vi kan få mere mad (en større portion) for færre kalorier – det elsker jeg!

Du kan tilsætter grøntsager i både oksekødet og mosen. Her har jeg brugt broccoli i mosen og snack peber/ peberfrugt i oksekødet. Andre gode grøntsager i oksekødet kunne være: squash, champignon, tomater eller forårsløg. I mosen kan du også bruge gulerødder, spinat eller blomkål.

Oksekød kartoffelmos

Hverdags aftensmad

Simple opskrifter, som er nemme at gå til, og som ikke kræver så mange ingredienser er perfekte til hverdagen. Sådan en opskrift er denne Shepherds Pie – nem og lige til, men stadig fuld af smag. Og endnu bedre, den passer sig selv i ovnen, når først den er sat ind.

Opskriften indenholder gode mættende proteiner, fra oksekød og en mos på kartofler, hvilket gør at denne lune ret mætter virkelig godt – perfekt til de kolde måneder.

Servér Shepherds Pie som den er, eller med en grøn salat dertil. Jeg laver gerne en salat af blandet krøllet salat, agurk og grønne druer og smuldre lidt salattern over.

Find flere simple hverdags opskrifter, hvor der er skruet op for grøntsagerne, proteinerne og ned for kalorierne i min kogebog: “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” her!

Shepherds pie ingredienser

Ingredienser i Shepherds Pie

Kartoffel broccoli mos:

Kartofler: Jeg bruger danske økologiske kartofler men vælg de kartofler som er nemmest at skrælle.

Broccoli – Øko broccoli, giver en flot farve til mosen. Broccolien kan byttes ud med blomkål eller spinat.

Smør – Lidt smør i mosen gør underværker – undlad det ikke.

Mælk – Mosen er lavet med mælk, men du kan også bruge lidt af kogevandet fra kartoflerne. Tilsæt mælk lidt ad gangen, så mosen ikke bliver for flydende.

Salt – kog kartoflerne uden salt, det gør at de nemmere koger ud (møre). Og tilsæt salt, når du laver mosen, så kan du styre salt-niveauet.

Oksekød med tomatketchup

Oksekød – jeg bruger altid dansk oksekød, og vælger ikke kød med en fedtprocent over 12%. Derfor kan mængden varier fra 400-500g, men opskriften passer stadig.

Løg – Jeg bruger et sort løg, det giver smag og så er det en grøntsag.

Rød snack peber – Eller en rød peberfrugt er en skøn grøntsag at tilføje oksekødet. Den har en sødlig smag og kan nemt skiftes ud med gulerod.

Paprika – Oksekødet smagsgaver, vælg gerne en sød variant, til den søde oksekød med ketchup og snackpeber.

Ketchup – Tomat ketchup, vi er ikke finere end at vi godt kan lave en kødsovs på tomatketchup for det er nemt. Og det smager godt – oksekød, kartoffelmos og ketchup – det smager skønt!

Salt og peber – Smag altid maden til. Salt og peber gør underværker i denne kødsovs.

Shepherd’s Pie

Bagt oksekød med kartoffelmos
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Kartoffelmos med broccoli

  • ca. 600 g kartofler
  • 1/2 hoved broccoli
  • 30 g smør
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. groft salt

Oksekød

  • 1 løg
  • ca. 500 g oksekød
  • 1 rød rød snack peber eller peberfrugt
  • 1 spsk. paprika
  • 1 dl ketchup
  • 1 tsk. groft salt
  • peber

Sådan gør du

Kartoffelmos med broccoli

  • Skæl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i vand i ca. 20 minutter.
  • Skær også broccoli i mindre stykker, og kog dem møre med kartoflerne i de sidste ca. 10 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader og lav imens oksekødet.
  • Hæld vandet fra kartoflerne og broccoli. Tilsæt smør og pisk kartoffler og broccoli til mos med en håndmixer.
  • Tilsæt mælken lidt af gangen, til den ønskede konsistens, måske du ikke skal bruge alt mælken.
  • Smag mosen til med salt.

Oksekød

  • Hak løget fint og snack peberen i tern.
  • Svits løg og oksekød godt evt. i lidt smør, i en pande eller en gryde som kan gå i ovnen.
  • Tilsæt peberfrugt i tern, derefter paprika, salt, ketchup og peber og smag oksekødet til.
  • Fordel kartoffel-broccoli-mosen over oksekødet som et låg.
  • Bag Shepherds Pie i oven ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Pulled Beef

Pulled beef er perfekt mørt og saftigt trævlet oksekød som kan bruges i den mexicanskekøkken f.eks i taco, tortilla, buritto eller hvorfor ikke i en sandwich eller burger. Det møre trævlede kød er braiseret i øl og bbq sauce, det har masser af smag og er vildt lækkert.

Pulled beef trævle oksekød

Taco med oksekød

Da vi var i USA, for et par år siden, spiste vi på Tacolicious i San Fransisco, hvor jeg fik det møreste trævlede oksekød i en blød taco-pandekage. “Short ribs soft taco”.

Siden har jeg jagtede det perfekte pulled beef, som kan spises i taco/tortillas i stedet for hakket oksekød. Nogen gange er det bare lækre med et ordenligt stykke kød. Det tager lidt længere tid at tilberede, end hakket oksekød stegt på panden, men det kan i den grad også smages. Heldigvis passer kødet sig selv, de timer de braisere.

Pulled beef opskrift

Braserert okse

Oksekødet er braiseret i en mørk øl, jeg bruger en hvidtøl, og hakkede tomater. Jeg steger først kødet, hvorefter jeg koger det ved svag varme i gryden i saucen. Saucen hælder jeg til sidst ved det trævlede kød – det gør det så saftigt.

Pulled Beef elsker jeg at servere i bløde majspandekager med masser af grøntsager, lime, chili og avocado. Allerhelst med den mexicanske salat fra side 79 i min kogebog: “100 opskrifter til en sund og stærk hverdag” – direkte link.

Pulled beef ingredienser

Ingredienser i pulled beef

Oksekød – burg oksekød af god kvalitet, jeg går til slagterne og køber et oksespidsbryst af ca. 1 kg. Short ribs på dansk, er okse-ribben, og så vidt jeg ved hedder udskæringen “okse kamben”, og uden ben hedder udskæringen vist tværreb. Disse udskæringer kan helt sikkert også bruges. Spidsbryst har jeg stor succes med at få mega mørt, og så tror jeg det er en mindre fed udskæring.

Løg – Et helt almindeligt zittauerløg – jeg bruger et stort et.

Hvidløg – Giver masser af smag, jeg bruger to fed. Er du tosset med hvidløg, så brug nogle flere.

Chili – Jeg bruger en økologisk rød chili, hvor jeg undlader de fleste kerne. Brug kernerne fra chilien i retten, hvis du vil have den ekstra stærk.

Gulerødder – grøntsager er skønt, og de bidrager lidt til den søde smag.

Hakkede tomater – en dåse økologiske hakkede tomater, bliver “bunden” i sovsen. Alle grøntsager tæller også dem fra dåse, brug dem du bedst kan lide, det kan også være purerede tomater på flaske.

Hvidtøl – En sød mørk øl, jeg bruger en hvidtøl, da den smager godt og den søde smag er lækker i bbq-saucen. Alkohol fordamper alligevel ved 70 grader.

BBq-sovs – For den perfekte bbq smag, bruger jeg færdiglavet bbq sovs i saucen. Jeg bruger Remas Bbq sovs.

Paprika og spidskommen – det er de eneste 2 krydderier du behøver, foruden salt og peber.

Velbekomme

Pulled beef

Ølbraiseret pulled beef – det perfekte trævlede oksekød

Det skal du bruge:

  • Ca. 1 kg okse spidsbryst eller anden "grydesteg"
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1-2 gulerødder
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1-1,5 dl bbq sauce
  • 1 flakse hvidtøl 33 cl, eller anden sød mørk øl
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. paprika
  • 1 tsk. groft salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Start med at skære kødet i passende skiver/bøffer og brun det godt på alle sider, evt. i lidt fedtstof, med rigeligt salt og peber.
  • Klargør grøntsagerne, skære løg, chili og hvidløgt fint samt gulerøder i tern.
  • Tag de stegte bøffer op af gryden og læg dem til side.
  • Lav nu saucen, som bøfferne skal braiseres i.
  • Svits grøntsagerne i grynden. Tilføj derefter hakkedetomater fra dåse, hvidtøl, BBq-sovs og gryderier.
  • Når sausen koger, lækkes bøfferne tilbage i saucen og de braiseres i ca. 2,5 time, gerne længere, ved svag varme.
  • Tag kødt op af saucen, gerne med en hul-ske, da det nemt falder fra hinanden. Jeg putter det i røremaskinen og røre det med k-spartle – da det giver perfekt trævlet kød. Ellers riv kødet fra hinanden med to gafler.
  • Lad saucen stå på pluset og koge ind i mens.
  • Når kødet er trævlet, hælder du den indkogte bbq-sauce ved kødet. Jeg synes det passer med ca. 2/3 af saucen – det giver kødet masser af saft og smag.
  • Smag kødet til med salt og peber.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Lasagne med oksekød og grøntsager

La La Lasagne

Vi elsker lasagne, men på hverdage er det sjældent at vi får lavet lasagne, da kødsovsen først skal laves, lasagnen lægges sammen og så i ovnen i minimum 30 minutter og det rækker tålmodigheden ikke til, til hverdag.

Når vi så får lavet lasagne er det totalt hverdags luksus og vi har mad til 3 dage. Derfor laver vi oftes lasagne om søndagen, da det er smart. Det er skønt med mad til flere dage, det gør travle hverdage nemmere. Vi når ikke at blive trætte af lasagne og jeg har fundet endnu en grøntsag som jeg kan skjule i lasagnen – som gør den ekstra lækker.

Lasagne

Se opskriften på lasagne med fedtfattig bechamelsauce her.

Skjulte grøntsager

Det er smart og nemt at skjule virkelig mange grøntsager i kødsovsen. Det eneste du skal passe på, er at sovsen ikke bliver for vandet. Om sovsen er for vandet eller ej, så er det altid sådan med lasagner, at man næsten skal brænde sig på den varme lasagne, men man ved godt at den er endnu bedre dagen efter, hvor den virkelig har sat sig.

Lasagne opskrift

Bechamelsauce

Jeg er så heldig at have en thermomixer, så jeg laver lynhurtigt en bechamelsauce på den. Du kan sagtens bruge en du køber, men jeg synes at det er en relativ “nem” og relativ “kaloriefattig” sauce at lave slev ift. dem man kan købe. Jeg laver bechamelsaucen som en opbagt sovs, med smørbolle og mælk (skummet eller let), smagt til med salt, peber og muskatnød.

Sammenlægning:

Jeg går for 3-4 lag – det er perfekt, ikke for meget og ikke for lidt.

Kødsovs – plader – bechamelsauce – repeat. Ost på toppen.

Server lasagnen med en grøn salat eller en tomatsalat til. Her har jeg lavet en tomatsalat med drænet hytteost.

Velbekome

Lasagne tilbehør tomatsalat

Lasagne med oksekød og grøntsager

Fuldkorns lasagne med oksekød og grøntsager
Tid: 1 time
Til: 6

Det skal du bruge:

Kødsovs

  • 800 g oksekød
  • 2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 4 gulerødder revet
  • 1 squash revet
  • 1 aubergine revet
  • 3 spsk. tomat koncentrat
  • 2 ds. hakkede tomater
  • Frisk timian
  • salt og peber

Bechamelsauce

  • 30 g smør
  • 30 g hvedemel
  • 4 dl mælk
  • muskatnød, salt og peber
  • 250 g fuldkons lasagneplade 1/2 pakke
  • 150 g mozzarella revet ost

Sådan gør du

Kødsovs

  • Riv eller snit løg og hvidløg fint, og svits det i en gryde. (Jeg river alle grøntsagerne i foodprocessoren (det er nemt), jeg starter med at rive løg og hvidløg, tager det op af foodprocessoren, over i gryden, inden jeg river de resterende grøntsager.)
  • Vask og skær/riv de resterende grøntsager også auberginen og gem dem til senere.
  • Brun kødet sammen med løg og hvidløg, krydr med salt og peber.
  • Tilføj tomatkoncentrat og lad det "brænde af" i grynden, inden du tilsætter de resterende revne/snittede grøntsager.
  • Tilføj 2 dåser hakkede tomater og frisk timian og lad det simre.

Bechamelsauce

  • Jeg laver det på thermomixeren, men kan sagtens laves i en gryde som en opbagt sovs.
  • Smelt smør og lad det bruse af, rør mel i til en melbolle.
  • Rør mælk i lidt ad gange, stadig over blus, rør godt i saucen så den ikke klumper. Kog saucen til den ønskede konsistens.
  • Smag til med salt, muskatnød og evt. peber. Du kan også tilføje ost i saucen.

Læg lasagnen sammen

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Læg lasagnen sammen i et ovnfast fad, start med kødsovs, derefter lasagneplader. Fordel bechamelsauce ovenpå lasagnepladerne og gentag rækkefølgen. Slut med bechamelsauce og fordel ost oven på lasagnen.
  • Dæk lasagnen med sølvpapir og bag den i ovnen i 40 min. I de sidste 10 minutter af bagetiden fjernes sølvpapiret.

Noter

Server lasagnen med en grøn salat eller en lækker tomatsalat.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!
Lasagne med oksekød

Blinis

Opskrift på skønne fuldkorns blinis med stenbiderrogn

Gå til opskrift

Perfekte blinis

Opskriften jeg skulle have kendt til i MasterChef, som ville gøre min “kaviar-chips-dip” til en ret!

Jeg har øvet mig og lært at lave skønne blinis. Jeg kender blinis som en lille pandekage lavet med boghvedemel. Jeg har forsøgt mig med gær og bagepulver. Jeg har også forsøgt mig med og uden smør, samt med og uden sukker i dejen. Det er der kommet de her fantastiske blinis ud af. De er luftige inden i og sprøde uden på (de skal steges i lidt smør) og så er de salte, men lidt søde – helt perfekte!

Blinis stenbiderrogn

Fuldkorns blinis

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at bage med hvid hvedemel. Det er ikke “bare” hvidt hvedemel, men en fuldkornsvariant af hvedemel, hvor hele kornet er bevaret. Du kan læse mere om denne hvide lyse fuldkornsmel i opskriften på mine fuldkorns pølsehorn her.

Jeg har brugt hvid hvedemel i opskriften på blinis og boghvedemel, fordi jeg laver opskrifter som jeg selv har lyst til at spise med god samvittighed. Jeg vandt intet smagsmæssigt ved f.eks at putte smør i dejen, hvilket for mig vil ekstra kalorier. Det vil jeg hellere spare til fordel for andre lækre ting, jeg også gerne vil spise. Kalorierne er ikke ubegrænset for mig, da mit mål er at holde en stabil vægt, ikke tage på og være i okay fysisk form.

Boghvedemel

Bogehvedemel skal i blinis, men du kan egentlig sagtens erstatte det med hvedemel, hvis du ikke har boghvedemel. Boghvede er faktisk ikke en kornsort, det er nærmere en nød. Boghvedemel har intet med mel at gøre. Boghvede er særligt kendt på fyn i boghvedegrød (som jeg faktisk ikke har smagt). Jeg har hørt at boghvede er let fordøjligt og derfor anvendes i diætmad. Det trekantede boghvedefrø kan anvendes som andre stivelser som f.eks ris, og det er naturligt glutenfrit.

Blinis opskrift

Fyld

De små buttede russiske pandekager, er den perfekte “skovl” til alverdens lækre sager, som f.eks forårets luksus, nemlig stenbiderrogn. De passer perfekt til en forret til en skøn menu, eller på frokostbordet f.eks til påske. Spis blinis med stenbidderrogn, rødløg, cremefraiche og urter eller lakse- eller tunmousse. De er perfekt til foråret og et skønt glas bobler i glasset (på mine billeder er der danskevand i vinglasset) det kan også noget. Du må gerne prøve det.

Velbekomme

Blinis boghvede

Blinis

Blinis til stenbiderrogn
Tid: 45 minutter
Til: 16 stk

Det skal du bruge:

  • 2 dl mælk
  • 1 æg delt i blomme & hvide
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk honning
  • 75 g boghvede
  • 75 g hvid hvede
  • 1,5 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Pisk mælk, æggeblomme, salt og honning sammen
  • Bland boghvedemel, hvid hvede og bagepulver sammen og sigt det i mælk og æggeblandingen. Rør dejen godt sammen.
  • Lad dejen hvile i ca 30. minutter
  • Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen.
  • Fyld dejen i en sprøjtepose og bag små pandekager af dejen på en middelvarm pande med lidt smør
  • Jeg fik ca. 16-20 små pandekager på størrelse med en kop af portionen.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Braiserede svinekæber i taco

Majs tacos med mexikansk braiserede svinekæber

Gå til opskrift

Braiseret svinekæber

Braiseret svinekæber smager helt fantastisk! Svinekæber er simremad og kræver derfor lidt forberedelsetid, men jeg lover dig, at denne opskrift på mexikansk øl braiserede svinekæber er ventetiden værd. Simretiden gør at svinekæberne bliver “smør”-møre, smagsfulde og fantastiske. I mellemtiden kan du forberede tilbehøret, smide en Corona øl på køl og glæde dig til et komplet mexikansk måltid.

Svinekæber skal simre eller braisere for at blive møre, da kæberne er en muske,l som indeholder meget bindevæv. Til gengæld er svinekæberne proteinrige og har et lavt fedt indhold.

Soft tacos med svinekæber

Taco

Taco er min livret! Der findes ingen begrænsinger for hvordan det kan laves. Krydret fyld og salat i en wrap eller skal, det er det jeg kalder taco. Det her må siges at være luksus udgaven, som du skal prøve hvis du er kørt træt i varianten med hakket oksekød. Den opskrift har jeg delt her.

Hjemmelavede wraps, madpandekager eller soft tacos synes jeg altid er luksus, ikke fordi de er svære at lave, men fordi du tager dig tiden til at lave dem fra bunden. Det er ekstra kræs for dine spisere.

Carnitas

Carnitas

Carnitas er mexikansk, som betyder småt kød, og er bedre beskrevet som Mexikansk pulled pork. Carnitas kan laves af forskellige udskæringer.

Jeg synes denne mexikanske pulled pork slår den fedtede amerikanske pulled pork til enhver tid. Der er selvfølgelig også noget over en greasy barbeque sovs, men langtidsbraiserede svinekæber gør sig også fantastisk i burger.

Prøv det i verdens bedste burger boller.

God fornøjelse

Velbekomme

Braiserede svinekæber

Braiserede svinekæber i taco

Majs tacos med mexikansk braiseret svinekæber
Tid: 2 timer 30 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Braiserede svinekæber

  • 1-1,4 kg svinekæber
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk oregano
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 1/2 tsk salt
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olie
  • 1 løg
  • 1 mørk øl ca. 33cl
  • 2-3 dl grøntsagsbouillon vand + terning

Taco – 10 stk

  • 1,5 dl kogende vand
  • 2 dl Harina majs mel

Tomatsalsa

  • 1 bakke cherrytomater ca. 250g
  • 1/2 rødløg
  • 1/2 rød chili
  • 1 håndfuld persille
  • salt og peber

Avocado salsa

  • 2 avocado
  • 1 tomat
  • 1/4 agurk
  • 1 dl majs fra dåse
  • 1/2 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 lime saft der fra
  • salt og peber

Sådan gør du

Øl braiserede svinekæber

  • Pus svinekæberne fri for hinder, hvis ikke din slagter allerede har gjort det for dig
  • Dup svinekæberne tørre med køkkenrulle
  • Bland alle krydderierne sammen og vend svinekæberne i kryderiblandingen så de er helt dækket
  • Varm smør og olie i en gryde og brun svinekæberne på alle sider
  • Pil og hak løgene i både. Tilføj løgene og steg dem med til de er klare
  • Hæld øl i gryden og tilsæt grøntsagsbouillon til svinekæberne er dækket
  • læg låg på, og lad sinekæberne braisere i 1,5 time til svinekæberne er møre
  • Inden servering tages svinekæberne op af grynden og rives med to gafler

Tacos

  • Rør majsmel og kogende vand sammen, jeg gør det med en gaffel. Så snart du kan røre ved dejen, æltes dejen sammen til en konsitens som modellervoks
  • Lad dejen hvile 30 min.
  • Rul dejen tyndt ud, med en kagerulle. Jeg gør det mellem en frysepose jeg har klippet op. Rul dejen til pandekager eller udstik tacos
  • Bag pandekagerne på en tør varm pande et pr. min på hver side

Tomatsalsa

  • Vask tomaterne og hak dem fint i tern. Pil løget, hak også løg og chili fint
  • Vend tomater, løg og chili sammen med persille, smag det til med salt og peber

Avocado salsa

  • Mos avocadoerne sammen med presset hvidløg og lime saft.
  • Hak tomatkødet (kasser kernerne), agurk og rødløg fint
  • Bland det i avocadoen sammen med majs og smag det til med salt og peber

Noter

Majs tacos bør laves af Masa Harina majs mel, jeg kunne kun få fat i Harina de maiz, hvad forskellen er har jeg ikke helt styr på.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Butter Chicken

Cremet indisk gryderet med kylling

Gå til opskrift

Indisk køkken

Jeg er ikke særlig kendt i det indiske køkken. Jeg har aldrig besøgt Indien, men det vil jeg rigtig gerne. Jeg kender heller ikke nogle suveræne indiske restauranter eller take away steder i Aalborg. Hvis du kender nogle, så send lige en anbefaling min vej.

Butter Chicken blomkål

Til gengæld er jeg vild med det asiatiske- og thailandskekøkken, som jeg har besøgt og udforsket, se bl.a min opskrift på klassisk pad thai eller friske forårsruller

Jeg kan ikke være den eneste der får lyst til en cremet krydret ret, der klistrer sig til risene? Svaret må vi finde i det indiske køkken og her får du min udgave på en Butter Chicken med blomkål. Jeg har fisket kyllingebenene og skindet op ad retten – så alle kan være med. Jeg synes det er spændende og lærerigt at arbejde med krydderi sammensætningen. Retten smager helt fantastisk og jeg håber du er enig i, at vi lander i Indien?

Opskriften er uden koriander, men du kan tilføje friske koriander hvis du. lige som mig, er vild med koriander. Men da koriander er noget der skiller vandende, og for at bevare husfreden herhjemme, serverer jeg kun friske koriander på min portion. Jeg serverer både blomkålsris og almindelig ris til retten, sammen med en raita. Naan brød smager også skønt til.

Butter Chicken

Forskellen på Butter Chicken og Chicken Tikka Masala

Jeg har undersøgt sagen. Jeg kan som udgangspunkt komme i tanke om 3 indiske retter som kan laves med kylling, foruden en curry. Butter Chicken Masala, Chicken Tikka Masala og Chicken Garam Masala. Jeg tænker ikke jeg er den eneste, der er ved at få det galt i halsen? Derfor tænker jeg at vi sammen bliver lidt klogere.

  1. Garam Masala er navnet på den indiske krydderiblanding som anvendes i mange (hvis ikke de fleste) indiske retter. Det stammer vist fra Nord Indien.
  2. Chicken Garam Masala: Saucen er tyknet med blendede nødder, mandler, peanuts eller cashew.
  3. Chicken Tikka Masla: er en tør kyllingret, som kyllingekebab med masser af krydderier og tomat.
  4. Butter Chicken (Masla): Har en rig og mere cremet sauce (måske lavet af smør, men ikke i min opskrift). Kyllingen er krydret, men befinder sig i en cremet sauce, med mindre tomat intensitet, og retten er en gryde/simre ret.

Ret mig hvis jeg stadig har indiske retter galt i halsen.

Velbekomme

Butter Chicken opskrift

Butter Chicken

Cremet indisk gryderet med kylling
Tid: 6 timer
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

Marinade

  • ca. 1400 g kylling jeg brugte kyllingeoverlår og lår
  • 1 dl neutral yoghurt jeg brugte skyr rørt med vand
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 1 fed hvidløg fint hakket
  • 2 tsk garam masala
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk chili flager
  • 1 tsk salt

Butter chicken sauce

  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olie
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk frisk ingefær eller tørret
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk garam masala
  • 1 tsk koriander tørret
  • 1/2 tsk chili flager
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1-2 tsk salt
  • peber
  • 1 dl fløde (9%)
  • 1/2 blomkål i buketter

Sådan gør du

Marinade

  • Rør yoghurt og krydderier sammen.
  • Vend kyllingen i marinaden, så den er helt dækket.
  • Lad det marinere min. 30 min, gerne længere

Butter chicken

  • Varm smør og olie i en gryde (jeg bruger en støbejernsgryde som kan gå i ovnen, alternativt kan du lade retten simre på komfuret) og brun kyllingen med marinaden.
  • Tænd ovnen på 120 grader
  • Tilsæt løg og hvidløg, brun til løgene er klare.
  • Tilsæt ingefær og de resterende krydderier og sauterer i 1-2 min
  • Tilsæt hakkede tomater, salt og peber. Evt. lidt vand så kyllingen er dækket.
  • Sæt gryden i ovnen ved 120 grader i 5 timer
  • Tag gryden ud af ovnen, fisk kyllingen op af saucen
  • Blend sausen glat og hæld den tilbage i gryden
  • Fjern ben og skind fra kyllingen
  • Tilsæt fløde til saucen, hæld kyllingen tilbage i saucen sammen med blomkålsbukketerne
  • Lad retten simre til blomkålene er møre men stadig har bid
  • Smag til med salt og peber
  • Server butter chicken til ris eller naan børd med raita
  • Raita laves af yougurt rørt med spidskommen, salt og peber evt. citonsaft og vendt med agurker og tomater i tern samt frisk hakket mynte
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Falafel

Perfekte hjemmelavede falafler

Gå til opskrift

Det er ikke så svært at lave hjemmelavede falafler. Med denne opskrift kan du lave perfekte hjemmelavede falafler, de er bedre end nogen af dem du køber. Sparer du dem for en tur i den gyldne brønd (frituren), som jeg gør, har de smagsmæssigt svært ved at konkurrere med dem der har været en tur i brønden, men tilgengæld er de bedre ernæringsmæssigt og smager stadig rigtig godt.

Kikærte frikadeller

Jeg har lavet nok knastørre, flade kikærte frikadeller i ovnen. Men jeg føler endelig jeg har knækket koden til de bliver perfekt sprøde uden på og bløde inden i. Opskriften og mit fif, skal du ikke snydes for, så du undgår tørre kikærte frikadeller. Jeg har forsøgt mig uden olie (for at spare/begrænse kalorier), men er kommet til den konklusion, at det er nødvendigt for den sprøde skorpe. Jeg brugte en rigtig god ekstra jomfru oliven olie af en god kvalitet.

Falafeler

Kikærter

Kikærter er en tørret ært, som skal udblødes i vand natten over, inden de kan anvendes. Oftes koges ærterne inde brug, de kan tåle at koge i lang tid, da de ikke så nemt koger ud. Jeg har udblødet kikærterne natten over og kort kikærterne ca. 45-50 min. til falafel opskriften. Det er vigtig at du kasserer den vand som kikærterne er udblødt i og skifter vandet inden du koger dem.

Jeg har kun set falafeler lavet på kikærter der kun er udblødt (ikke kogt) eller lavet på dåse-kikærter. Prøv dig frem – dåse-kikærter er tidsbesparende, men ved den langsomme udblødningsmetode og eftefølgende et opkog, har jeg fået det bedste falafel resultat til dato. De bliver bløde inden i og sprøde uden på.

Kardemomme

Jeg er også selv overrasket! Jeg ved ikke om kardemomme er den hemmelig ingrediens i perfekte falafeler. Opskriften skal ikke overdynges med krydderier – lidt men godt. Kombinationen af krydderier, en lille smule kardemomme og urter – giver den skønneste smag.

Falafel opskrift

Mellemøsten

Jeg har ikke rejst meget i Mellemøsten, kun en enkel tur til Dubai for at besøge min veninde. Men det mellemøstlige køkken og deres måde at kombinere krydderier på fascinerer mig. Det er et køkken jeg gerne vil udforske og eksperimentere med og meget gerne besøge. Jeg forstiller mig at opskriften smager af mellemøsten hvor falaflen stammer fra, selvom vi nok bedst kender dem serveret i en shawarma nede fra hjørnet.

Jeg kan rigtig godt lide falafel kombineret med græsk tzatziki, jeg ved ikke om det er et forkert fusions-køkken, men det smager godt.

Falafeler er rigtig lækre i salat-bowels, i wraps eller pitabrød, det bedste resultat får du ved at spise dem lige når de er tilberedte. De kan sagtens holde sig flere dage i køleskabet, de kan fryses – det samme kan kikærte farsen.

Tilberedning

Falaflerne kan tilberedes på tre forskellige måder. Jeg har listet dem efter mængden af olie der bruges til tilberedningen. Der er ikke noget galt med olie (jo transfedt som skabes ved: “opvarmning og brug af olier ved meget høje temperaturer over længere tid” ) (kilde: fødevarerstyrelsen).

Olie indeholder derudover rigtig mange kalorier og vil du gerne have en slank og sund livstil, er der ingen grund til at overgøre forbruget af olie. Spar lidt på det, så bliver der også plads til andre lækre ting i en balanceret kost, uden du tager på.

Friture: Det har jeg ikke forsøgt mig med. Vær opmærksom på temperaturen, så falafelerne ikke bliver brændte uden på, uden at være tilberedte indeni.

Ovn: Falaflerne pensles med olie og bages ved 180 grader varmluft i 20-25 min. til de er sprøde og gyldne.

Pande: Du bliver nødt til at bruge olie og mere olie end ved tilberedning i ovnen. Steg falaflerne i rigeligt olie ca. 6 min.

Velbekomme

Falafel

Perfekte hjemmelavede falafler
Tid: 1 time
Til: 4 Personer

Det skal du bruge:

  • 500 g udblødte kikærter (svarer til ca. 225 g tørvægt) jeg udblødte dem natten over og kogte dem i 45 min. De skal ikke være total udkogte
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1/2 grøn chili
  • 1 bundt persille
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 1/2 tsk kardemomme
  • sort peber
  • 2 spsk kikærtemel
  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Kom kikærter, løg, hvidløg, persille og krydderier i en blender og blend til det ligner couscous – det kan være nødvendig at skrabe kanterne undervejs
  • Kom det i en skål og rør “kikærtefarsen” sammen med kikærtemel og bagepulver. Lad “farsen” trække ca. 30 min. på køl
  • Form falafler, jeg formede 14 store falafeler af denne portion.
  • Falaflerne kan steges på panden, bages i ovnen eller i frituren. På panden skal de steges ca. 6 min i rigeligt olie, i oven pensles de med olie og bages ca. 20-25 min ved 180 grader varmluft
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Pikant kylling i fad

Gå til opskrift

I samarbejde med Le Creuset.

Pikant kylling i fad eller pande, med masser af grøntsager

Pikant kylling i fad er en nem og meget velsmagende hverdagsret. I retten finder du masser af grøntsager, kylling og en sauce lavet på pikant-flødeost (godt nok den fuldfede), hakkede tomater og tomatkoncentrat. Retten er fuld af smag, sprutter af sundhed og så tror jeg det er en ret, alle i familien kan lide. Server kylling i pikant til ris eller blomkålsris og evt. en grøn salat, måske med cherrytomater.

Kylling pikant

Le Creuset Panden

Panden er fra Le Creuset’s 3 ply-serie, som består af både pander og gryder, med en tre-lags teknologi som giver en rigtig god varmefordeling. Panden er robust, det virker som om det er noget ordenligt kram, og så varmer den lynhurtigt op på mit induktions-komfur. Panden er uden belægning, hvilket gør den særlig egnet til at stege ved høje temperaturer, hvor mine belægnings pander ikke kan være med. Panden kan gå i ovnen – smart! Til gengæld har panden brug for fedtstof, ellers brænder elementerne fast ved stegning.

Panden er 24 cm, du finder panden her, hvilket er lige det mindste til denne opskrift. Panden findes også i 28 cm her.

Pikant kylling opskrift

Pande eller fad

Pikant kylling kan laves i en pande, som jeg har gjort, og sættes direkte i ovnen. Det kan også laves i en pande og så i et ildfastfad ind i oven. Det vil gøre det muligt at spare fedtstoffet ved stegning, hvis du bruger en “slip-let” pande, som ikke kan gå i ovnen.

Det er nemt: “alt i en pande – ind i ovnen”.

Velbekomme

Andre nemme aftensmadsopskrifter, prøv: kylling i karry eller fisk i fad.

Kylling pikant ris

Pikant kylling i fad

Tid: 40 minutter
Til: 4 personer

Det skal du bruge:

  • 2 stk. kyllingebryst i strimler
  • 1 stort løg fint hakket
  • 1/2 squash i tern
  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 1/2 broccoli i små buketter
  • 100 g pikant smøreost
  • 2 spsk. tomatkoncentrat
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 dl vand
  • timian frisk eller tørret
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær kyllingebrysterne i strimler. Skær også løg, squash, peberfrugt og broccoli i passende tern.
  • Brun kyllingestrimlerne på en varm pande med salt og peber (Vil du lave opskriften i et fad: læg kyllingestrimlerne i et ovnfast fad)
  • Kom løg i den varme pande og sauter dem kort. Tilføj squash, peberfrugt og broccoli, steg til løgene er klare og grøntsagerne stadig har bid.
  • Tilføj pikant smøreost, hakkede tomater, tomatpure og timian til grøntsagerne.
  • Smag saucen til med salt og peber.
  • Stil hele panden i ovnen (I fad: hæld grøntsagerne og saucen over kyllingen) Gratiner det i ovnen i ca. 18-20 min.
  • Server pikant kyllingen til en grøn salat og/eller ris.

Noter

Tip: forbered retten dagen før og gratiner den lige inden servering.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Hel kylling med rodfrugter

En lørdagskylling som gør sig rigtig godt til aftensmad på en søndag.

Søndag

Søndag herhjemme hos os er altid “Prep” dag (forberedelsesdag). Vi laver gerne en madplan for ugen, handler ind og forbereder fremad til ugens måltider. Om søndagen skal der altid laves madpakker til mandag og også gerne noget aftensmad til mandag, som kan tilberedes på rekord tid, da mandag er vores længste arbejdsdag. Vi har madpakker med hver dag, som typisk er rester fra aftensmaden dagen før. Om søndagen forbereder jeg også fremad til ugens måltider – derfor er det smart med en madplan. Skal vi f.eks have fiskefrikadeller og råkost torsdag, sørger jeg for at skrælle gulerødderne, så de kun skal rives den dag vi skal have fiskefrikadeller. Jeg skyller også grøntsager og kål, til salater og gryderetter. Læs mere om hvordan jeg “food-prepper” her!

Hel kylling opskrift

Søndag som lille

Sådan har det ikke altid været! Søndag har ikke altid være “prep” dag. Jeg er vokset op med at søndag var noget lidt ekstra ordinært. Når min mor spurgte min søster og jeg, hvad vi godt kunne tænke os til aftensmad og vi svarede boller i karry, fik vi at vide, at det kunne man altså ikke få på en søndag.

Vi fik oftest en menu med klarsuppe, steg, sovs, kartofler og grød eller fromage til dessert. Jeg er helt sikker på at en hel kylling sagtens kunne gå på menuen en søndag. Hvis vi ikke havde fået lørdagskylling om lørdagen – for det fik vi! Den der kylling i foliebakkerne 🙂

Tahindressing

Hel kylling og rodfrugter

Opskriften på denne helstegte kylling med ovnbagte rodfrugter er en god søndagsmenu. Den lever op til kravet om “lidt ekstraordinært”, da det tager lidt længere tid at tilberede (heldigvis passer det sig selv i ovnen). Samtidig er det en god “foodprep” ret, for der er masser af rester på en hel kylling. Når de reelle stykker kød er spist om søndagen, sidder der masser af kød tilbage på skroget, som kan plukkes og bruges i en salat i madpakken, forvandle sig til hønsesalat eller tartelet fyld.

Velbekomme

Helkylling

Helstegt kylling med rodfrugter, tahin-dressing og hjertesalat

Tid: 1 time 20 minutter

Det skal du bruge:

  • 1 hel kylling
  • 1 kg rodfrugter gulerødder, pastinak, persillerod, rødbede osv.
  • 2 citroner
  • 1 bundt persille
  • 1 dl skyr
  • 1 spsk tahin
  • 1 hjertesalat
  • rosmarin
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Skræl alle rodfrugterne
  • Fordel rodfrugterne på en bradepande sammen med ½ citron i kvarte, drys med salt og rosmarin
  • Rens og rengør kyllingen, fyld den med salt, ½ citron i kvarte og persille. Tør skindet og gnid det godt med salt
  • Læg kyllingen i bradepanden med rodfrugter
  • Sæt kylling og rodfrugter i ovnen i 70 min.

Tahin dressing

  • Rør en spsk. tahin med saft fra ½ citron og 1 fed presset hvidløg. Rør det til en tør masse. Tilsæt vand til du får en flydende konsistens, rør tilsidst ca. 1 dl skyr i dressingen.
  • Vask hjertesalaten
  • Server den hele kylling med rodfrugter, tahin-dressing og hjertesalat.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Kylling i karry

Her kommer opskriften på kylling i karry, måske jeg skal kalde opskriften grøntsagskarry? Opskriften som min Instragram er gået lidt amok over her i januar. Det er en meget sund og lækker opskrift med masser af grøntsager.

Sund kylling i karry

Karrysovs

Opskriften på karrysovsen har jeg næsten allerede delt, i opskriften på boller i karry. Jeg kan se den eneste ændring er, at jeg har nøjes med 1/2 æble i saucen denne gang og brugt en bouillon-terning. Jeg har lavet en større portion og brugt 2 små dåser light kokosmælk, i stedet for 1. Når vi (jeg) laver kylling i karry, laver vi det gerne af 1 kg kyllingekød, det kræver en del sovs! Kasper er vild med karry til aftensmad og i madpakken. Han er også vild med min ristaffel, som du finder opskriften på her: ristaffel. Jeg kan se, jeg har mange måder at lave karry-sauce på, det er egentlig nok aldrig den samme opskrift jeg følger – jeg gør bare noget og smager på det, prøv dig endelig frem 🙂 Jeg deler meget gerne flere af mine karrysovs-opskrifter og retter.

Velbekomme

Kylling karry grøntsager

Kylling i karry

Tid: 30 minutter

Det skal du bruge:

Karrysovs

  • 1-2 spsk karry
  • 1 løg
  • 4 gulerødder (ca. 350g)
  • 1 squash
  • 2 små dåser light kokosmælk (2x 165ml)
  • 1 liter Hønsebouillion (1 terning + 1 liter vand)
  • Salt og peber

Kylling

  • 600-900 g kyllingebryst i strimler
  • 1-2 spsk karry
  • 1 spsk citronsaft
  • salt og peber

Sådan gør du

Kylling

  • Rist karry af på en pande og tilføj kyllingestrimlerne. Steg kyllingen med citronsaft, salt og peber et par minutter, til de er gennemstegte. Kyllingestrimlerne hældes i sovsen til sidst.

Karrysovs

  • Riv løg, gulerødder, squash og æble. Jeg river det på en foodprocessor, jeg starter med løget, tager det op og river derefter gulerødder, squash og æble.
  • Rist karryen af i en gryde, jeg bruger en med non-stick belægning.
  • Tilføj løget og svits det kort. Tilsæt de revne gulerødder, squash og æble, sauter i 3-4 minutter.
  • Hæld kokosmælk og høsebouillion i gryden.
  • Kog karrysovsen til grøntsagerne er møre og blend sovsen med en stavblender eller i en blender til den er helt glat. Krydr med salt og peber og smag saucen til evt. med mere karry.
  • Hæld den stegte kylling i sovsen og lad den koge op.
  • Server kylling i karry til ris eller blomkålsris. Blomkålsris køber jeg frosne og "koger" (varmer) dem i microovnen.
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!

Risengrød

Det er risengrød… Der gør næsen rød …

Og kanel bliver strøet, det gør skorpen sprød, grød skal være blød og ikke tør!

Den opskrift får du her! Opskriften på den perfekte bløde risengrød, med kanelsukker og smørklat.

Det er jul

Det er en uskreven tradition at d. 1 december skal man have risengrød, basta! Jeg elsker risengrød! Ernæringsmæssigt er det ikke et særlig “sundt” måltid. Sødmælk og hvide ris, med smør og sukker, hmm? Og så mætter det ikke særlig længe, men det smager fantastisk – det er sundhed for sjælen. Kasper er bestemt ikke enig! Men d. 1. december – det er jul, og der er ikke noget at gøre, han må tage til takke med julegrød og nisseøl.

Risengrød til morgenmad

Er der rester, så findes der heller ikke noget bedre end at starte dagen (efter) med risengrød.

Rød-saft eller nisseøl

Til risengrød hører der sig rød saftevand eller nisseøl aka. hvidt øl med en nissemand på. Der er ingen tvivl om hvad jeg bedst kan lide til min risengrød, det er en nisseøl.

Risengrød_nisseøl

Risengrød i risalamande

Grøden er u-undværlig for risalamanden, så traditionen tro spiser vi risengrød til aftensmad d. 23 december hjemme på gården hos far og vi får æbleskiver og (de voksne – ikke mig) får gløgg til dessert. Æbleskiverne, dem køber vi, men det kunne da godt være jeg skulle lave en omgang hjemmelavede fra bunden, for det er altså langt mere lækkert. Eller jeg kunne servere min sunde variant – men ikke d. 23 december 😉 Husk! Det er ikke hvad vi spiser mellem jul og nytår, men mellem nyt år og jul – haha 🙂

Risengrød i sengen hele dagen

Sådan skal en rigtig risengrød laves. Princippet hedder “høkasse” og det betyder at grøden koger færdig i en “høkasse” eller i sengen hele dagen. Jeg koger vand og ris, tilsætter mælk og giver det et opkog. Derefter sætter jeg gryden med risengrød på et træskærebræt, pakker den ind i avis og så i tæpper og punder og sætter det i sengen under dynen eller i sofaen under tæppet hele dagen. Når det bliver spisetid skal grøden lige koges op til den ønskede konsistens, spises varm med en smørklat og kanel-sukker.

Risengrød i seng

Risengrød dagen efter

Klatkager er den oplagte måde at bruge resten af risengrøden, hvis ikke der skal laves risalamande. Jeg er opvokset med varm hyldebær-suppe med kold risengrød dagen efter. Varm hyldebærsuppe smager også skønt med kammerjunker. Det skulle du tage at prøve.

Velbekomme

Risengrød

Tid: 8 timer
Til: 4

Det skal du bruge:

  • 1 dl vand
  • 4 dl grødris
  • 2 l sødmælk
  • 1 tsk salt

Sukker og kanel

  • 1 dl sukker
  • 2 spsk kanel

Sådan gør du

Risengrød

  • Vand og grødris bringes i kog i en tykbundet gryde
  • Tilsæt mælk og bring grønde i kog under omrøring
  • Tag gryden af blusset, sæt låg på og sæt gryden på et træskarebræt
  • Pak den varme gryde ind i avispapir, tæpper og punder
  • Sæt grøden i sofaen eller sengen hele dagen
  • Inden spisetid koges grøden op til den ønskede konsistens
  • Server med smørklat og kanelsukker

Kanel-sukker

  • Bland sukker og kanel sammen
Har du prøvet opskriften?Tag @anne.sondergaard på Instagram så jeg kan se med!